Bog om lægernes indsats i modstandskampen misser vigtige pointer: Allerede i titlen går det galt

»Krigere uden våben« af Klaus Larsen fortæller om lægernes indsats i modstandskampen og flygtningehjælpen. Men lægerne stod ikke alene.

 

Mange læger blev aktive frihedskæmpere under den tyske besættelse og hjalp frihedskæmpere og jøder med at flygte ved at skjule dem på hospitaler. Journalisten Klaus Larsen har samlet den spredte viden om lægerne i sin bog »Krigere uden våben. Lægerne og modstandskampen.«

Titlen er forkert, for Klaus Larsen skriver selv, at læger med våben i hånd deltog i modstandskampen.

»Lægernes indsats havde ingen chance for succes, hvis ikke andre grupper havde været involveret, og det føles som et savn, at Klaus Larsen ikke gør dette klart«


Lægerne viste tidligt, at de var indstillet på modstand. I 1942, da størstedelen af den danske befolkning endnu støttede samarbejdspolitkken, skrev 436 læger under på en erklæring om at afbryde dette samarbejde. I 1943 var der 3.420 autoriserede læger i Danmark, hvoraf mindst 428 var aktive i modstandskampen, og dertil kan man lægge mindst 177 medicinstuderende. Lægernes deltagelse i  modstandskampen viste sig også ved repræsentationen i Frihedsrådet, hvor tre læger var med, nemlig Mogens Fog, Ole Chievitz og Erik Husfeldt.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Bombardementet af Shellhuset 21.marts 1945. Lægen, professor Mogens Fog var en af de fanger, der undslap. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt.

Det var ikke blot i de store byer og på de store hospitaler, at lægerne var aktive, for landlæger og provinshospitaler kom til at spille en betydelig rolle. Lægerne kendte lokalmiljøerne grundigt og havde ofte penge og biler, der kunne bruges til  modstandskampen.

Jødeaktionen i oktober 1943 fik mange læger til at deltage i hjælpen til jøderne. Jøderne skulle skjules, og ofte kunne de få husly på hospitaler under falske navne. Ikke mindst på Bispebjerg Hospital blev der udført et omfattende arbejde med at skjule jøder og få dem transporteret til flugtsteder.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Likvideringen af stikkeren Fritz Køppe skete på Sankt Hans Torv på Nørrebro. Han var medicinstuderende og likvideringen blev foretaget af Holger Danske-gruppen med to medicinstuderende. Flere læger blev aktive med stikkerlikvideringer. Illsutration fra bogen: Foto Jørgen Espen-Hansen. Fold sammen
Læs mere

Tyskerne blev efterhånden klar over, at lægerne som gruppe var aktive i det illegale arbejde og rettede flere hævnaktioner mod dem. Den værste aktion var mod Odense Sygehus, hvor overlæge Poul Kühnel havde skjult to sabotører. Som hævn opsøgte Gestapo lægeboligerne, hvor de yngre læger boede. Fire yngre læger blev skudt i nakken og døde.

Klaus Larsen bog fortæller også om lægernes indsats, eller mangel på samme, for at tage sig af de tyske flygtninge, som i begyndelsen af 1945 strømmede til Danmark østfra. Lægeforeningen stod i et svært dilemma, for på den ene side var man bundet af lægeløftet om at hjælpe, men på den anden side havde foreningens medlemmer ikke meget lyst til at hjælpe tyskere. 25. marts 1945 udsendte Lægeforeningen et brev til sine medlemmer, hvor man frarådede nogen form for lægehjælp.

De tyske flygtninges skæbne og de mange dødsfald blandt dem er blevet et af de moralske stridspunkter, og Klaus Larsen synes at mene, at de mange dødsfald ikke skyldtes lægernes afvisning af hjælp, for i Sønderjylland, hvor læger og private hjalp, var dødsfaldene lige så hyppige.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Maleren Knud Raaschou-Nielsen var medlem af BOPA og deltog i en sabotageaktion mod fabrikken Globus, der arbejdede for tyskerne. Frihedskæmperne brugte en bus til flugten, men blev beskudt, og chaufføren, lægen Erik Hagens, blev dræbt. Dette er Knud Raaschou-Nielsen gengivelse af situationen. Illustration fra bogen. Fold sammen
Læs mere

Klaus Larsen bog kommer godt rundt og beskriver lægernes ophold i tyske kz-lejre og deres andel i De hvide Bussser, anført af svenskeren Grev Bernadotte, der bragte fanger hjem.

Spørgsmålet melder sig, hvorfor mange læger deltog i modstandskamp og flygtningehjælp? Man kan pege på, at lægerne følte sig bundet af den altruisme, som deres fag lagde op til. Desuden var det oplagt, at lægerne blev kontaktet af modstandsfolk, for de havde kvalifikationer og midler til at hjælpe. Tidsforløbet var også afgørende, for med lægernes indsats for jøder i oktober 1943, var det oplagt, at de følte sig fristet til at fortsætte det illegale arbejde.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Frihedsrådet samlet til det første møde efter befrielsen. Fra venstre: professor C.A. Bodelsen, professor Ole Chievitz , chefredaktør Aage Schoch, chefredaktør Børge Houmann, minister Mogens Fog, kirkeminister Arne Sørensen, minister Frode Jakobsen, kontorchef Niels Banke og trafikminister Alfred Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ukendt.

Klaus Larsens bog hviler i hovedsagen på allerede publiceret litteratur, og man studser over den manglende dybde. I afsnittet om De hvide Busser skriver forfatteren, at tyskernes velvillige medvirken skyldtes SS-chefen Heinrich Himmlers ønske om at redde sit eget skind. Men international litteratur peger på, at denne aktion sammen med en række andre handlede om at få kontakt til De Allierede i håb om en fredsaftale. Desuden mangler der i kapitlet om busserne svensk historisk litteratur, som kunne være en modvægt til den danske version, for Klaus Larsen køber danskernes påstand om, at aktionen i hovedsagen var danskernes fortjeneste og ikke svenskernes.

Klaus Larsen kommer kun perifert ind på andre gruppers illegale arbejde, men nævner dog i forbindelse med flugtarbejdet på Bispebjerg Hospital, at sygeplejersker og husassistenter hjalp til. Men lægernes indsats havde ingen chance for succes, hvis ikke andre grupper havde været involveret, og det føles som et savn, at Klaus Larsen ikke gør dette klart. End ikke Gunilla Svensmarks bog om sygeplejerskers indsats under besættelsen, »Vi talte ikke om det, men vi vidste det« (2018), er medtaget i litteraturlisten. Han mister her en chance for at udvide vores forståelse af flygtningearbejdets organisering.

Krigere uden våben. Lægerne og modstandskampen

Forfatter: Klaus Larsen: Sider: 318. Pris: 299 kr. Forlag: Munksgaard