Mens danske kvinder skriver #metoo ud for 20 år gamle klaps i måsen og lider under et postbuds sultne blik, er der en anden gruppe kvinder i samfundet, som må lægge ryg til regulær kvindeundertrykkelse. Til tæsk, fornedrelse, voldtægter, tvangsægteskaber og risiko for æresdrab.

Vi bliver nødt til at tale mere om muslimske kvinder. Meget mere, tænker jeg efter at have læst Sara Omars »Dødevaskeren«. Ellers er vi en flok ligestillingshyklere, som ikke evner at identificere vores samtids væsentligste problemer.