Anna Libak: Alle får ret i Rune Lykkebergs nye bog, men nogle af dem lyder godt nok som nogle dumme svin

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget i Rune Lykkebergs univers, skriver Anna Libak i sin anmeldelse af Informations chefredaktørs nye bog.

»Rune Lykkebergs bog er så absolut bedre end så mange andre samtidshistoriske bøger, som udkommer for tiden. Og det skyldes, at han i sit forfatterskab har specialiseret sig i at belyse udviklingen gennem analyser af de film, de bøger og den musik, som vi har set, læst og lyttet til gennem alle årene. Og det er han virkelig god til,« skriver Anna Libak i sin anmeldelse af Informations chefredaktørs nye bog. Søren Bidstrup

Rune Lykkeberg har for mig altid været en politisk gåde: Er han egentlig venstreorienteret på en højreorienteret måde, eller er han i virkeligheden højreorienteret på en venstreorienteret måde?

Efter at have læst hans 500-sider lange samtidshistorie »Vesten mod Vesten« er jeg ikke kommet nærmere svaret. Til gengæld forstår jeg nu, hvorfor jeg er i tvivl.