Anmeldelse: På trods af tidens identitetspolitiske besættelse er denne roman blevet overraskende godt modtaget

Jeffrey Eugenides nye novellesamling, »Andenhåndsvidne«, forsøger sig med en subtil kritik af identitetspolitik og udstiller en resigneret amerikansk middelklasse, der er fanget i en omfattende økonomisk klaustrofobi.

»Tilsammen giver historierne om disse forskelligartede specifikke karakterer en bredere karakteristik af en dimension af den amerikanske samtidsmentalitet og -stemning,« skriver Mette Høeg om Jeffrey Eugenides' »Andenhåndsvidne«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix

Det er påfaldende ordinære emner og almindelige mennesker, der optræder i amerikanske Jeffrey Eugenides enkle og klare, let konstruerede, men effektivt fungerende noveller. Eugenides, kendt og dyrket for sin stilistiske glathed, er forfatter til bestsellerromaner som »The Virgin Suicides« (på dansk »Jomfruselvmordene«) og den Pulitzer-prisvindende »Middlesex«.

»Andenhåndsvidne« er hans første novellesamling. Den indeholder ti fortællinger, der alle er tidligere udgivet i den bemærkelsesværdigt lange periode mellem 1989 og 2013.

»Mest iøjnefaldende er historien, der giver novellesamlingen dens titel, om en almindelig 16-årig pige, der kalkuleret lokker en ældre mand i en sexfælde. «


Universelle karakterer

Novellerne fungerer overbevisende som færdige og næsten perfekt betydningsafstemte fortællinger og fremstår samtidig som en romanforfatters litterære eksperimenter og forstudier. Hovedkaraktererne er sparsomt karakteriserede og tydeligvis pragmatisk konstrueret med henblik på snarere at skulle illustrere noget universelt end selvstændigt forekommende. De er alle amerikanere og alle specifikt geografisk lokaliserede, spredt ud over det meste af USA: Delaware, Chicago, Daytona Beach, Houston og så videre, og et par stykker er også placeret i udlandet.

»Andenhåndsvidne« er skrevet Jeffrey Eugenides. Fold sammen
Læs mere

Tilsammen giver historierne om disse forskelligartede specifikke karakterer en bredere karakteristik af en dimension af den amerikanske samtidsmentalitet og -stemning. Eugenides' fokus er her på det almenmenneskelige forstået som skam og skuffelse. Kontrasten mellem det i fortiden ydmygt drømte og den indtrufne realitet i karakterernes nutid fremstår smertefuldt klar i novellerne. Og det gør sig ikke kun gældende på individniveau, men også på samfundsniveau i form af uoverensstemmelsen mellem de oprindelige lyse håb for det amerikanske samfund i nationens spæde år og det reelle nutidige samfund.

Økonomisk klaustrofobi

Gennemgående temaer er økonomi, parforhold, familieliv og aldring. Novellerne handler især om cykliske tilværelser, hvor mulighed og frihed forstås som økonomisk uafhængighed, og hvor karaktererne aldrig bryder ud af hverken deres økonomiske knibe eller deres økonomiske forståelsesramme af livet.

De fortæller om den aldrende kvinde, der forsøger at bortføre sin endnu ældre veninde for at give hende en værdig tilværelse, da hendes egne børn ikke kan eller vil betale for et godt plejehjem; om familiefaren og den tidligere musiker, der ikke kan afbetale gælden på sit klavichord og er ved at kvæles i sin inkassoplagede tilværelse; og om den tidligere håbefulde og lovende digter, der midt i livet tyr til finansiel kriminalitet for at bryde stagnationen i sin karriere og få råd til et nyt køkken.

Novellerne udtrykker en hverdagsabsurditet og en dagligdagseksistentialistisk frustration og udstiller manglen på såvel social sikkerhed som mening for den amerikanske middelklasse. De formidler en mild resignation, desillusion og klaustrofobi ved tilværelsen og samtidig også en form for accept af og overbærenhed med meningsløsheden.

Der er ingen katastrofer, ekstremisme eller desperation i Eugenides' fortællinger. Novellesamlingen tegner et billede af det, som én af karaktererne passende benævner »den behagelige absurditet, der er Amerika«.

Utidig succes

»Andenhåndsvidne« er blevet modtaget godt i de amerikanske og engelske medier, og den fortsatte positive stemning over for Eugenides kan undre – samtidens identitetspolitiske fiksering taget i betragtning. Novellerne er ikke først og fremmest politiske, men ikke desto mindre rige på køns- og identitetspolitisk ukorrekte betragtninger. De fleste af disse er lagt i munden på karakterer, som forfatteren formodentlig ikke identificerer sig med, mestendels mænd. Og Eugenides skriver generelt indlevende om det kvindelige perspektiv og forholder sig kritisk til maskulinitet.

»»Andenhåndsvidne« er et glat værk – på godt og ondt.«


Enkelte fortællinger synes problematiske og fortænkte. Mest iøjnefaldende er historien, der giver novellesamlingen dens titel – en fortælling om en almindelig 16-årig pige, der kalkuleret lokker en ældre mand i en sexfælde for efterfølgende at kunne anklage ham for voldtægt, og som støttes ubetinget af et godtroende og ukritisk system på trods af manglen på enhver form for bevis for den påståede forbrydelse.

Det er måske den stilistiske sikkerhed, tekstens stærke udtryk af upåvirkethed, smoothness og ro, der afmonterer et sådant tilsyneladende sprængfarligt kønspolitisk perspektiv og fritager forfatteren for moralsk fordømmelse af de sædvanlige socialretfærdighedskrigeriske anmeldere, der insisterer på at kalde voldtægtsofre for »voldtægtsoverlevere«.

»Andenhåndsvidne« er et glat værk – på godt og ondt.

Jeffrey Eugenides: »Andenhåndsvidne«
Sider: 303. Pris: 299,95 kr.
Forlag: Gyldendal