Anmeldelse: Man skulle tro, Greta Thunberg kendte Stephen Kings nye skrækscenarie
Stephen King slår sin grumme klo i Greta-generationen. »Anstalten« er en skræmmende thriller uden dog at høre til Kings bedste.

Stephen King slår sin grumme klo i Greta-generationen. »Anstalten« er en skræmmende thriller uden dog at høre til Kings bedste.

Verden ville muligvis være et bedre sted, hvis teenagere i alle lande forenedes og tog magten over forråede, magtbegærlige og tunghøre voksne.
Det er i al fald den påstand, man må læse ud af Stephen Kings nye thriller, »Anstalten«, og man er – undervejs som romanen skrider frem – ikke i tvivl om, at de værste væsner i den henseende er præsident Trump og hans administration.