5 stjerner: »Syv brødre« brager ind på anmelders personlige kanonliste

Boganmeldelse: Nyoversættelsen af Aleksis Kivis formidable roman, »Syv brødre« fra 1870, forener elementer fra Homer over Shakespeare til Cervantes, med en solid forankring i finsk folklore og almuekulturens drabeligste fortælletradition.

»Med bjørnejagter, brydekampe og brændevinsudskejelser giver Aleksis Kivi – der er kendt som den finske litteraturs fader – den hele den finske arm,« skriver Jørgen Johansen i sin boganmeldelse af Aleksis Kivis bog »Syv brødre«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Aris Messinis/AFP/Ritzau Scanpix

Der er klassikere, som man af den ene eller den anden grund først møder sent i sit læserliv, og når sådan en bog så viser sig at overgå alle forventninger og brager direkte ind med en topplacering på den personlige kanonliste, så ligner det et af de litteratureventyr, der kan kaste lys og varme ind i selv de mest triste coronatider.

Sådan en klassiker er finske Aleksis Kivis roman »Syv brødre«, som forlaget Jensen & Dalgaard netop har udsendt i en flot og velfungerende nyoversættelse ved Birgita Bonde Hansen.

»Med bjørnejagter, brydekampe og brændevinsudskejelser giver Aleksis Kivi den hele den finske arm.«


Aleksis Kivi, der de sidste år af sit korte liv med litteraturhistoriens ord »vekslede mellem dårekisten og fattiggården,« udgav »Syv brødre« i 1870 og lagde dermed grunden til den rige moderne finsksprogede litteratur.

Saunadampe og slagsmål

Med beretningen om de syv brødre fra gården Jukola og deres livsløb, hvor slid, saunadampe og slagsmål går op i en sveddryppende enhed, forener Kivi inspirationen fra verdenslitteraturens største fortællere fra Homer over Shakespeare til Cervantes med en solid forankring i finsk folklore og almuekulturens drabeligste fortælletraditioner. Med bjørnejagter, brydekampe og brændevinsudskejelser giver Aleksis Kivi den hele den finske arm, og de vildeste skrøner og galeste streger veksler med betagende landskabspanoramaer og den rene naturpoesi:

»Mod nord sænker terrænet sig gradvist, og på den let nedadgående skråning, der også tidligere er blevet anvendt til svedjebrug, vokser ung og tæt birkeskov, hvor hjerper fløjter sørgmodigt, og urfugle hopper omkring på de græsfri stier. Mod øst ses en jævn hedestrækning med fyrrebevoksning, mod vest et knudret landskab med mosbegroede sten, og her og der på den mosgroede ås et lavt, men tæt og kraftigt fyrretræ. Bag fyrrene glimter Ilvesjärvi, klar og rig på fisk …«

»Syv brødre« er en roman, der stort set rummer det hele, måske bortset fra de erotiske skildringer. Det psykologiske spil mellem brødrene med deres meget forskellige temperamenter er en vigtig dimension. Fra den ældste Juhanni til den yngste Eero træder brødrene frem med hver deres særpræg, men også knyttet sammen i et fællesskab af stærk slægtsfølelse. De snart dramatiske, snart humoristiske historier, der trækkes som perler på en snor frem igennem Kivis værk, har høj underholdningsværdi, både når det gælder brødrenes kollektive frierfærd, deres forsøg på at lære at læse, en kulderystende og livsfarlig ekspedition igennem den finske vinternat og de nærmest mytiske slagsmål med mændene fra nabogårdene.

Sproget er kraftfuldt og farverigt og hele tiden med en understrøm af stor og skæv humor, som når brødrene for eksempel i en af romanens uforglemmelige scener beslutter sig for at skyde sig fri fra en flok oksers belejring af Djævlestenen, hvor de har været tvunget til at søge tilflugt: »lad det sortrøde blod bølge om Djævlestenen. Vi lykkens muldvarpe! Snart æder vi kød som ulve!«

Sønderknusende dom

Ved siden af romanen »Syv brødre« nåede Aleksis Kivi at skrive en række dramatiske arbejder, og teaterformen har sat sig tydelige spor i de lange sekvenser, hvor brødrenes stemmer danner en form for flerstemmigt kor, og hvor replikkerne veksler hurtigt i forsøgene på at finde et fælles fodslag og udstikke den rette kurs igennem livet, de finske skove og verden i det hele taget.

Foto: Jensen & Dalgaard.

I første omgang fældede den gode smags vogtere i det finske litteraturselskab en sønderknusende dom over »Syv brødre«, som både blev kaldt »en skamplet« og stemplet som vulgær på grund sin folkelige fortælletone, men siden er vurderingen unægtelig skiftet, og med tiden har Kivis roman opnået en status på linje med det finske nationalepos »Kalevala.« En del af forklaringen finder læseren sikkert i det afsluttende kapitel, hvor Aleksis Kivi tolker finsk fædrelandskærlighed, så ikke et øje er tørt:

»Han vidste, hvor han kunne finde det land, det kære verdenshjørne, hvor det finske folk bor, bygger og kæmper, og hvor vores forfædres knogler ligger begravet. Han kendte dets grænser, dets have, hemmeligt smilende søer og de skovdækkede åse, der løb gennem landet som rishegn. Hele vort hjemlands billede …«

Det kan ikke udelukkes, at der er nutidige læsere, som vil finde »Syv brødre« en smule omstændelig og langtrukken i nogle af sine beskrivelser, men har man først fundet ind til den rytme, der er romanens, så er »Syv brødre« en pragtfuld bog med eventyrlige og vilde historier fortalt i et kernefuldt og nuancerigt sprog, hvor både de groteske detaljer og de mest lyriske naturstemninger finder plads. Aleksis Kivi og brødrene fra Jukola er i den grad et møde værd.

»Syv brødre«
Forfatter:
Aleksis Kivi. Oversætter: Birgita Bonde Hansen. Sider: 440. Pris: 348 kroner. Forlag: Jensen & Dalgaard.