5 stjerner: Stjerneforfatteren Margaret Atwood er inderligt vedkommende

Boganmeldelse: Når Margaret Atwood ikke skriver »Tjenerindens fortælling« skriver hun digte med budskaber, der er vigtigere end de litterære konventioner. »Inderligt« er en digtsamling, der skal læses med den samme inderlige alvor, som den er blevet skrevet med.

Margaret Atwoods digtsamling er en bog, der skal læses med den samme inderlige alvor, som den er blevet skrevet med. Fold sammen
Læs mere
Foto: MICKE Sebastien

Indimellem skriver den canadiske stjerneforfatter Margaret Atwood bestsellerromaner som »Tjenerindens fortælling«, »Røverbruden« eller senest »Gileads døtre«, og indimellem skriver hun digte. Dem skriver hun med blæk, blyant og kuglepen og på alle mulige slags papir, linjeret, glittet, hvidt.

Det med digtene er vigtigt. Som hun udtrykker det i forordet til »Inderligt«, den aktuelle udgivelse, der rummer poesi fra perioden mellem 2008 og 2019:

»Lyrik rører ved kernen i menneskets eksistens: liv, død, fornyelse, forandring; såvel som moral og amoral, uretfærdighed og nogle gange retfærdighed.«

Banal skønhed

Når digtsamlingen »Inderligt«, træfsikkert oversat af Caroline Albertine Minor, på samme tid forekommer så let at læse og så svær at forholde sig til, skyldes det måske forfatterens helt specielle forhold til det banale. Mange af hendes digte står skåret ud af almindeligheden og det dagligdags genkendelige, og samtidig er sproget ladet med den særlige følelsesmæssige energi eller inderlighed, som titlen – også den engelske »dearly« – påkalder. Det er i dobbeltheden eller balancen mellem det trivielle og det særlige, at Margaret Atwoods digte etablerer deres egen helt egenartede tone og zone. En zone, hvor indlevelse og iagttagende distance mødes, og en meget karakteristisk, snart knivskarp, snart overbærende og vemodig humor, folder sig ud:

»Hvor skimmer vi dog hurtigt gennem tiden,/og efterlader os/et spor af muffinkrummer/og våde håndklæder og hotelsæber/som hvide sten i skoven …«

Margaret Atwoods bog er tilegnet »Graeme, in absentia«, og erindringerne om livsledsageren gennem mange år er med til at give digtene deres særlige klang af adskillelse og tab af noget, der har været engang, og som nu er »inderligt« savnet. Hen imod bogens slutning har Margaret Atkinson placeret titeldigtet, som gennem brugen af det ene ord »inderligt« fortæller en hel livshistorie, og som i sin ekstreme enkelhed resumerer digtsamlingens temaer:

»Det er et gammelt ord, som falmer nu./Inderligt ønskede jeg mig./Inderligt længtes jeg efter./Jeg elskede ham inderligt.« I de få ord er alt samlet: Alderdommen. Barndommen. Ungdommen. Den modne alder! I mange af digtene er et ophør indbygget:

»Hvordan holder man styr på dagene?/Hver og en skinnende, hver og en alene, hver og en og så væk.«

Foto: Lindhardt og Ringhof.

Som en parallel til digtenes nedslag i et livsforløb er der frem gennem bogen en række aflæsninger af klodens tilstand. Miljøbevidstheden og klimabekymringerne er en rød tråd i digtsamlingen og bliver blandt andet formuleret i en henvendelse til børnene:

»Åh børn, vil I vokse op i en verden uden fugle?/Vil der være græshopper, der hvor I er?/Vil der være asters?/Muslinger, som et minimum./Måske ikke muslinger.«

Poetisk miljøaktivist

Specielt fuglene flyver tæt i Margaret Atwoods digte, men i høj grad også som billeder på den reduktion, der finder sted. Opmærksomt vender digteren sit aldrende øre mod et dobbelt tab: »Men der er fuglesang,/fra fugle hvis navne er forsvundet./Fuglene har ikke brug for dem, de tabte navne./Vi havde brug for dem, men det var dengang./Hvem går op i det nu?«

Som poetisk miljøaktivist viger Atwood ikke tilbage for den direkte moraliseren og den kontante kritik af den forbrugerlivsstil, der sammenfattes i linjen »Vi drikker martinier og tager på cruises«.

Selvfølgelig kender forfatteren med den omfattende høst af de mest prestigefyldte internationale priser udmærket en bestemt type litterære reaktioner på de meget kontante udmeldinger, og et sted lader hun ligefrem en forlagsredaktør komme til orde med en note, der opfordrer til at skrue ned for »formaningerne og håbløsheden«.

En af de meldinger, forfatteren ønsker at afsende med sine »sene« digte er, at der er budskaber, der er vigtigere end de litterære konventioner. Margaret Atwoods digtsamling er en bog, der skal læses med den samme inderlige alvor, som den er blevet skrevet med.

Inderligt
Forfatter:
Margaret Atwood. Oversætter: Caroline Albertine Minor. Sider: 144. Pris: 200 kr. Forlag: Lindhardt og Ringhof.