Det Gule Tapet er et fængende og særdeles veloplagt stykke gotisk emancipationslitteratur (emancipation = bestræbelse på at opnå politiske rettigheder eller ligestilling, red.). Det semiselvbiografiske værk fra 1892 af den amerikanske forfatter og kvindesagsforkæmper Charlotte Perkins Gilman er ikke kun interessant i kraft af sin historie som kanoniseret feministisk værk med potentielle pinlige racistiske undertoner, men også som en psykologisk gysernovelle i egen ret.
Det Gule Tapet er skrevet som en slags dagbog af en kvindelig forfatter, der sammen med sin mand en sommer flytter ind i et palæ fra kolonitiden med en halvobskur historie. Jegfortælleren er syg, muligvis lider hun af en fødselsdepression, ligesom forfatteren selv gennemgik. Symptomerne og den overfladiske diagnose lyder på en midlertidig nervøs depression og en lettere hysterisk tendens.
