5 stjerner: Har du fortrængte barndomstraumer vil denne bog nok gøre ondt – men også godt

Boganmeldelse: Jesper Stein ikke bare forfører, han forstyrrer, mens man glider med ham mod dybet. »Rampen« er et autofiktivt vidnesbyrd, der både sætter Jesper Steins forfatterskab i litterært relief og hensætter læseren i dyb respekt.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man kan glide ned ad rampen, kure hele vejen fra øverste punkt ned ad slisken til dér, hvor den stopper, og der ikke er mere, dér, hvor man plumper i med et plask, i søen, i sumpen, i spruttens bundløse dyb. Man glider, hvis man ikke har noget eller nogen eller i det mindste sig selv at holde fast i, og man for længst har slidt sit ståsted i tilværelsen så tyndt, at man har mistet et nogenlunde ordentligt mentalt vejgreb. Man får, som personerne i Jesper Steins autofiktive roman »Rampen«, overbalance og falder.

Som læser tager man hele rutsjeturen med. Man er i forfatterens djævelsk dygtige vold og glider med ham og hans (genfortalte) forældre nedad mod dybet, ude af stand til andet end at læse videre. Man beruses – ikke af skønhed eller ædle dråber, men af ord og handling, spleen og spruttåger, og som en anden alkoholiker sluger man det hele, også selv om man egentlig helst ville lade være. Men man kan ikke andet, så er man advaret, Jesper Stein ikke bare forfører, han forstyrrer.

»Rampen«, Jesper Stein

»Jeg er din søn. Jeg kan ikke gå i seng med dig.«


»Rampen« er stærk kost, og hører man til dem, der er stævnet ud i voksenlivet med mere eller mindre fortrængte barndomstraumer efter egomaniske forældres svir, svipsere og svigt, gør den nok ondt at læse. Men den gør også godt, for Stein formår på fineste vis at vise vej til forståelse og tilgivelse og i sidste ende en slags forløsning, om ikke andet så som en løsgørelse af de bånd, der har bundet ham (og læseren) til det smertefulde.

Dramatisk brud

»Rampen« er en roman bygget over forfatterens eget liv, hans barndom og hans forældres skilsmisse og de langvarige følger af dette dramatiske brud. Faren, litteraturanmelderen, forfatteren og gymnasielæreren Finn Stein Larsen, forlader efter 29 års ægteskab sin hustru og hjemmet på stikvejen Rampen i Risskov til fordel for en elev.

Det sender moren ud i fortvivlelse, bitterhed og et stigende alkoholmisbrug, hvor den hjemmeboende søn, Jesper, bliver hendes sparringpartner og boksebold. Den begavede, men livsskuffede sygeplejerske Jytte ville egentlig gerne have læst kunsthistorie, men hun bøjede sig for først sin egen fars forventninger og siden tiden og sine egne nedpakkede ambitioner, og i en skønt fiktionaliseret forestilling af en anden virkelighed giver forfatteren hende en form for oprejsning.

Men forholdet mellem mor og søn er usundt, og de nøgterne beskrivelser af hans frustrationer og loyalitetskonflikter efter skilsmissen er renset for sentimentalitet og står så meget desto stærkere. Indimellem krydses det triste med det tragikomiske, som når moren foreslår Jesper som sengepartner, fordi hun savner fysisk samvær, og spørger ham:

»Men hvorfor kan du ikke give mig det? Kan du ikke tage hans plads?«
»Fordi det kan jeg da ikke. Nu må du stoppe, mor.«
»Hvorfor ikke?«
»Jeg er din søn. Jeg kan ikke gå i seng med dig.«

Jesper Stein går til gengæld i seng med andre, han drikker og dulmer smerten, han svirrer og svigter, og han skåner ikke sig selv, hverken i virkeligheden eller på skrift. Når man læser »Rampen« forstår man, hvorfra desperationen i hans krimiserie om politimanden Axel Steen kommer, og hvorfor disse krimier hører til blandt genrens absolut bedste. Steen er langt hen ad vejen Stein, en mand med misbrug, mistrivsel og mismod i lasten, men også med omsorg, sprog og litterære klassikere i rygsækken.

For selvom farens svigt er større end skilsmissen, og selvom også han ender med at drikke sig væk fra virkeligheden, så har han givet sine to sønner sans for og kærlighed til litteraturen. I en vidunderlig scene, der må kunne bruges af enhver dansklærer med respekt for sig selv, gennemgår han Jespers danske stil og får Jespers halvkvædede analyse af et digt af Schack von Staffeldt til at løfte sig – og til at løfte dem begge to, hver for sig og sammen.

»Rampen« er et autofiktivt vidnesbyrd, der både sætter Jesper Steins forfatterskab i litterært relief, sætter ord på en forklaring på spørgsmålet om, hvorfor Jeppe (som faren ofte kalder Jesper) drikker, og hensætter læseren i dyb respekt. At der er et par kronologiske unøjagtigheder undervejs ændrer ikke ved, at forfatteren med denne roman for alvor når ud over rampen med balancen og elegancen i behold.

Rampen
Forfatter: Jesper Stein. Sider: 336. Pris: 300 kr. Forlag: Politikens Forlag