5 stjerner: En hårdtarbejdende skiderik med et hjerte af guld

Boganmeldelse: Martin Kongstads »Casper« er reelt en biografi om to mænd, Casper Christensen og Kongstad selv. Det stærkt underholdende og velskrevne værk kredser smukt om det at være sig selv og det at nærme sig hinanden; skrøbeligheden i det og styrken ved det.

Komiker Casper Christensen i forbindelse med biografien »Casper«, skrevet af Martin Kongstad. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Casper Christensen (f. 1968) brød igennem lydmuren i 1990erne, hvor han først ændrede vores opfattelse af humor og stand-up, så TV, så radio, TV-serier og film.

Han var kæreste med den ene seje kvinde efter den anden, fik børn, flyttede rundt, skiftede udseende og miljø. Altid på vej, altid i gang. Hele tiden et skridt foran alle andre og med en energi og en kraft, der var overvældende, ja, forpustende.

»Det står klart, at komikerens kritiske, satiriske og lettere sadistiske side stammer fra faderen«


Samtidig fandt Martin Kongstad (f. 1963) sin egen mere intellektuelle vej bestående af kultmagasinet Schäfer, Jonas Elmers film »Let’s get lost«, som prisbelønnet forfatter, kræsen madanmelder, en del af Radio24syv og livet i 2100 Tisvilde.

De tos veje krydsedes fra tid til anden. De vidste, hvem hinanden var og havde respekt for hinandens kunnen, men det var også cirka dét. Indtil Politikens Forlag fik den idé at forene dem med det formål at skrive en biografi om Casper Christensen.

Kold tyrker

Kongstad nærmer sig sit emne med lige dele ærefrygt, nysgerrighed og omsorg. Alle vil gerne gøre Casper til en hård hund, men Kongstad har aldrig glemt dengang, hvor en af hans venner var på vej ind i en kold tyrker og havde brug for noget NU. Kongstad havde ikke fem flade ører at låne ham, men ringede til sin perifere bekendte Casper Christensen, som fem minutter senere hævede penge i den nærmeste automat.

Denne anekdote bliver ikke bare et åbningsbillede, men hviler over hele bogen: Casper har sans for formater, gode historier og mennesker. Præcis som Kongstad. Men hvor Kongstad møder folk med åbenhed og søger efter forklaringer og forståelse, er Casper kontant og uden nåde, hvis man ikke pirrer ham eller lever op til hans forventninger: »Duer ikke! Væk!«.

Som når Kongstad kommer for sent eller stiller det forkerte spørgsmål. Et af de rigtige spørgsmål viser sig at være: »Kan man egentlig være venner med Casper Christensen?«. Svaret er flertydigt, og Kongstad citerer Aristoteles’ venskabsteori baseret på henholdsvis 1. egeninteresse: at opnå social status, anerkendelse e.l.; 2. fornøjelse: at have det uforpligtende og sjovt; 3. godhed og generøsitet: at være der for hinanden i tykt og tyndt. Dette er det ideelle venskab.

Caspers venskaber er især relateret til arbejde og sjov og er generelt kortvarige, medmindre personen formår at markere sig stærkt nok og blive ved med at inspirere – som Lars Hjortshøj og Frank Hvam. Gennemgående udsagn fra vennerne gennem tiden er en anerkendelse af Caspers talent, arbejdsmoral, humor og evne til at samle de dygtigste omkring sig og til at styre dem i den bedste retning.

Kvinderne vil helst ikke udtale sig – dog glimrer Caspers første kendiskæreste, den tidligere TV-vært Lotte Larzen. De havde et vildt og adrenalinpræget forhold, og hun hjalp Casper med at tænke professionelt, men hans konstante utroskab på barer i provinsen endte det. Nu mødes de så for første gang i 25 år i Larzens hus med Kongstad i rollen som parterapeut. Det er forrygende læsning!

Nedarvet sadisme

Andre højdepunkter er blandt andet vennen Onkel Yes’ version af en hedonistisk tur til New York, som en Jan Sonnergaard ikke kunne have fortalt bedre. Eller da Kongstad sidder i sofaen mellem Caspers forældre, og det står klart, at komikerens kritiske, satiriske og lettere sadistiske side stammer fra faderen, mens forståelsen for det folkelige og joviale stammer fra moderen. En far, som hellere vil dyrke sin loge med ufravigelige regler for såvel liv som død end ringe til sønnen eller passe børnebørnene. En mor, som lod sig hverdagsmobbe af mand og søn, men var stærk, da hun stod over for at blive forladt.

»For selv om han nu dyrker det introverte og cirkulære, er han først og fremmest et utroligt lineært menneske. For ham er der kun en vej: frem.«


Selv er Casper som bekendt gået fra den ene til den anden, mere eller mindre uden at se sig tilbage. Et kamæleonliv, han selv kommenterer flere gange. Seneste hamskifte er, at manden, der har dyrket overfladen i hidtil uset grad, nu kradser i den, blandt andet ved at blive døbt.

Cirkulær og introvert

I den forbindelse har han fået nye venner, som for en gangs skyld ikke er arbejdskammerater. Til gengæld er de selvudviklingskammerater, og man kan ikke lade være med at tænke, hvornår også de har haft deres tid i Caspers liv? For selv om han nu dyrker det introverte og cirkulære, er han først og fremmest et utroligt lineært menneske. For ham er der kun en vej: frem.

Og uanset bogens vilde sladderstof er det, man tager med sig efter endt læsning, Casper Christensens utrolige arbejdsmoral, hans insisteren på fællesskab og hans sans for substans. Det er ingen hemmelighed, at han igennem alle årene har ladet sig inspirere af andre komikere (altid engelske eller amerikanske). Men at han har sat sig ned og lært deres værker at kende udenad, noteret sig alt fra tidslængde til antal jokes og derefter skabt sit eget, er imponerende. Der er i den grad dybde under overfladen. Bogens scoop er dog Kongstad. For reelt er dette en biografi om to mænd, Casper og Kongstad. Om det at være sig selv og det at nærme sig hinanden; skrøbeligheden i det og styrken ved det. Som når man intuitivt ved, hvem man kan ringe til, når ens ven ligger rystende og har brug for 400 kr. Det ideelle venskab ligger lige for, hvis Casper har tid.

Casper
Forfatter: Martin Kongstad. Sider: 340. Pris: 300 kr. Forlag: Politikens Forlag.