5 stjerner: Den privilegerede klasses fortabte mandebørn lider af mangel på lidelse

Boganmeldelse: Amerikansk litteraturs nye stjerneskud, Ben Lerner, har med »Topekaskolen« begået et intelligent, selvkritisk og vidende værk, som skildrer den amerikanske Midtvestens sønners vildfarelser i drukkultur, status og kejtet appropriation af hårdkogt rapkultur.

»Topekaskolen« skildrer mandebørnene og deres famlen efter status, retning, mening, bekræftelse … Fold sammen
Læs mere
Foto: JOSE DOMINGUEZ

Ben Lerners seneste roman videreudvikler den moderne og stærkt selvbiografiske coming-of-age-fortælling om en ung amerikaner, der også udfoldedes i de tidligere romanværker »Leaving the Atocha Station« og »10:04«. Den er en fortælling om den fiktive karakter Adam Gordon og samtidig om Lerner selv, om hans generation, hans familie, hans kulturelle og sociologiske segment og hans nation.

I »Topekaskolen« er det primære fokus Adams tidlige ungdom og hans tid som high school-elev med en interessant kombination af raseriproblemer og overudviklede retoriske evner, som han drager fuld nytte af på skolens debathold i Topeka, Kansas. Fortællingen har imidlertid flere fokuspunkter og er kendetegnet ved en udsvævende og bevidst grænseunderminerende tilgang til tid, bevidsthed og identitet.

»For den ældre psykolog og Holocaust-overlever Klaus er det tydeligt, at disse drenge ikke kender til sand smerte, men lider under »en mangel på lidelse«.«


Det er en historie med mange perspektiver og med elementer af collage, hvor den unge Adams stemme og fortælling smelter sammen med den voksne og erindrende Adams, med hans forældres på forskellige stadier i deres liv og med hans jævnaldrendes. Moderen tiltaler i lange brev- eller korrespondancelignende passager Adam direkte og i førsteperson. Passager i kursiv markerer skildringen af den jævnaldrende og utilpassede Darrens indre perspektiv og bevidsthed.

I enkelte passager flyder den fortællende stemme og bevidsthed pludseligt helt ud og ind i andre stemmer, så grænserne mellem de forskellige karakterers erfaringer, følelser og erindringer udviskes. Denne udviskning tilvejebringes også af hyppige skift i historisk tid, mellem Adams ungdom og barndom og mellem forældrenes voksenliv og barndom, såvel som af grammatiske skift mellem nutid og datid. Den forstærkes yderligere af gentagelser og repetition, og et af flere tilbagevendende temaer er da også »udskiftelighedens sublimitet«.

Mette Høeg

»Det er et intelligent, fængslende og spændende værk, hvor ideer, æstetik og retorik forbinder sig meget tilfredsstillende.«


De skiftende fortællere refererer indforstået og intimt til navne, steder og begivenheder, og blotlægger og udvider gradvist de forskellige professionelle, familiære og sociale forbindelser og Adams personlige netværk samt den bredere sociale, politiske og kulturelle kontekst, han indgår i.

»Topekaskolen« viser sig at være en universel fortælling om ungdom, usikkerhed, socialitet, psykologi og familiedynamik. Samtidig er det en skildring af en helt specifik ungdom, nærmere bestemt »den privilegerede klasses fortabte sønner« og »Midtvestens mutte drenge« i USA i start-90erne. Romanen skildrer skarpt disse mandebørn og deres famlen efter status, retning, mening og bekræftelse, deres ubehjælpsomme brug af koder, deres drukkultur, deres kejtede forsøg på appropriation af hårdkogt sort rap- og bandekultur, deres aggressioner, usikkerheder og længsler og deres både grimme og smukke maskuline skrøbelighed.

Foto: Gads Forlag.

For den ældre psykolog og Holocaust-overlever Klaus er det tydeligt, at disse drenge ikke kender til sand smerte, men lider under »en mangel på lidelse«. Han beskriver deres tilstand som »en form for nervebetændelse forårsaget af for lidt modstand, for meget sukker, en slags eksistentiel podagra (…) Kulturen fortæller dem konstant (…) at de er individer, selvstændige endda, men i virkeligheden er de indholdsløse, isolerede massemennesker uden masse, tydeligvis ikke mænd endnu, men drenge, for evigt drenge, Peter Pan’er, mandebørn, for USA er endeløs ungdom, drenge uden hverken religion eller en karismatisk leder; de har ikke en gang en far (…) at slå ihjel eller en far, der kan beordre dem til at slå Jøden ihjel; de har ingen Jøde; de er libidinøst drevet mod overgivelse uden noget at overgive sig til; ikke engang penge eller videnskaben tror de på, eller i hvert fald ikke i tilstrækkelig høj grad; deres land har udkæmpet og tabt dets sidste reelle krig; de er, med et enkelt ord, overmætte; de er, med et enkelt ord, underernærede.«

Ud over sine tankevækkende sociologiske, psykologiske og politiske hypoteser rummer »Topekaskolen« også ægte underholdende elementer. Den giver blandt andet et fascinerende, medrivende og foruroligende indblik i den samvittighedsløse angelsaksiske college-debatkultur og dens brutale sofisme såvel som i det højt kvalificerede, avancerede og gennemført skandaløse professionelle psykologiske miljø i Topeka, nærmere bestemt den psykiatriske institution ved navn »Stiftelsen,« som flere af forældrene til mandebørnene arbejder på.

»Topekaskolen« er således en omfattende fortælling. Den er selvtillidsfuld, men selvkritisk, vidende og oplyst og samtidig nysgerrig og prøvende. Det er et intelligent, fængslende og spændende værk, hvor ideer, æstetik og retorik forbinder sig meget tilfredsstillende.

Topekaskolen

Forfatter: Ben Lerner. Oversætter: Nete Harsberg. Sider: 328. Pris: 299,95 kroner. Forlag: Gads Forlag.