5 stjerner: Brutalt faderopgør i kunsteliten er modigt og voldsomt læseværdigt

Boganmeldelse: Kasper Kaum Bonnén har med »bag om min far« begået et selvmedlidende, men samtidig raffineret, meget læseværdigt og modigt opgør med sin far, kunstneren Peter Bonnén. Det er et forsøg på at nå sandheden, men også en forsoning.

»bag om min far« er en usædvanlig (selv)biografisk bog. Kunstneren Kaspar Kaum Bonnén skriver ikke som de fleste andre i denne litterære tradition om en afdød forælder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

I en lejlighed i Stormgade i København bor den anerkendte danske kunstner og forfatter Kaspar Kaum Bonnén. I nabolejligheden bor hans far, den endnu mere anerkendte billedhugger Peter Bonnén. Farens og sønnens lejligheder er næsten ens, bortset fra at de er spejlede: »Spejlingen følger aksen der løber i rummet mellem gelænderne i trappeopgangen. Man kan sige at lejlighederne er identiske, men man kan også sige at de netop er modsatte.«

Dét er det betydningsmættede og usædvanligt faktuelle udgangspunkt for den selvbiografiske udgivelse »bag om min far«, hvori sønnen i en række prosatekststykker spejler sig i sin far og dermed både definerer sig i direkte opposition til ham og erkender sin egen gentagelse af hans problematiske adfærdsmønstre.

»»Bag om min far« er skrevet midt inde fra en ubrudt spændingssituation, og den brutale handling, det er at tage fortællemagten over et andet, levende menneske og fængsle det i sin egen reducerende narrativ, fremstår som en nødvendighed. «


Bag bogens misvisende trivielle titel gemmer sig en kompliceret, raffineret, samvittighedsfuld og modig fortælling, der bevæger sig mellem nøgternt interesseret undersøgelse og bevidst provokation. Sønnens analyse og kritik af faren, af farens kunst og kunstsyn såvel som af den litterære genre og tradition, sønnen selv med sin forurettede, forældrekritiske tekst indskriver sig i, og ikke mindst af sit eget talent, sin egen selvmedlidenhed og tvivlsomme adfærd fremføres med en særegen appellerende energi, roligt, næsten flegmatisk, men med en stærk, stille intensitet.

Ærekrænkede

Værket er præget af en radikal referentialitet til en nutidig københavnsk virkelighed og et letgenkendeligt kunstmiljø. Sønnen er også bevidst om, at hans fremstilling af sin nulevende fars fordomsfuldhed, nærtagenhed, alkoholforbrug og, frem for alt, svigt og fravær som forælder vil underminere farens position og krænke hans ære og dermed også få konsekvenser for hans forhold til faren. Tekstens fokus er altså det private, men samtidig implicerer »bag om min far« langt bredere og mere påtrængende diskussioner om ansvar, kvalitet og idealer i personlige forhold og i kunst og litteratur.

Faren er kendt for sine minimalistiske skulpturer, »følsom minimalisme« kalder sønnen hans kunst, hårde pakker, der viser sig at være bløde indeni. Heroverfor betegner sønnen sig selv som maksimalist: Han vil have alting med, vil væk fra modernismen og dens afgrænsninger. Faren rejser verden rundt og bor på eksklusive hoteller, tilhører en selvbevidst kunstnerisk familie og en kulturel elite, der har sans for det æstetiske, og som ophøjer det til kunstens essens og øverste formål. Sønnen er samvittighedsfuldt klima- og fremtidsbevidst og moralsk orienteret. Faren er god til at fortælle historier, om sit eget liv og i det hele taget. Sønnen fremstår uden klar selvopfattelse, forankring eller tyngdepunkt, diffus og ligesom formet af ydre pres og påvirkning mere end af en indre kerne. På en række punkter er far og søn altså nærmest modsætninger. Samtidig observerer sønnen, hvordan han selv reproducerer svigtets mønstre i sine egne relationer til sine børn og kærester.

»bag om min far« er en usædvanlig (selv)biografisk bog. Kaspar Kaum Bonnén skriver ikke som de fleste andre i denne litterære tradition om en afdød forælder. Motivationen for bogen er ikke selvterapi, accept eller afrunding. Den er ikke et opgør med en families tavshedskultur. Sønnen forsøger ikke at manifestere sin egen særegenhed og værdi som så mange andre fortørnede og selvretfærdige forfattere, der blev såret som børn. Nærmere giver han afkald på sin egen partikularitet i teksten.

Han indskriver sig bevidst i en genre, som han metareflekterende problematiserer, og hvis troværdighed han forsætligt underminerer, og fortæller læseren: »Du sidder også med et eksemplar af en bog i hånden, med tendentiøse beskrivelser, der har til formål at beskrive hvordan min far aldrig tog ansvar.«

Foto: Forlaget Vandkunsten.

Brutal handling

Bogen er således heller ikke et forsøg på at tage patent på sandheden. »bag om min far« er skrevet midt inde fra en ubrudt spændingssituation, og den brutale handling, det er at tage fortællemagten over et andet levende menneske og fængsle det i sin egen reducerende narrativ, fremstår som en nødvendighed. Tekstens grænseoverskridelse er et forsøg på gennem eskalering at bryde en stagnation, som er både emotionelt opslidende og kunstnerisk ufrugtbar.

Teksten er, ligesom sønnens personlighed, således afgørende formet af opvæksten hos forfatterens psykisk syge mor, som han skildrede i en selvbiografisk roman i 2016 og igen inddrager i »bag om min far«. Det er en barndom præget af spænding og en længsel efter kulmination og dermed forløsning:

»Selvom hendes sindstilstand gør mig nervøs, glæder jeg mig til at hendes tilstand kulminerer og der nødvendigvis må ske noget. Ventetiden er uudholdelig. Perioden hvor man ikke ved hvad man skal sige.«

Denne tilstand er blevet siddende i sønnen, han er smeltet sammen med og ind i den, og den overføres til den bog om faren, som også forsøger at bryde den.

»bag om min far« er en virkelighedsskildring, der ikke bilder sig ind, at den kan indfange sandheden, men som med omhu forsøger at nærme sig den. Og den er en radikal talehandling, der har til formål at indgribe i og forandre virkeligheden. Den er et faderopgør, der håber på forsoning, en både diffus og skarp, famlende og målrettet og meget læseværdig bog.

»bag om min far«
Forfatter:
Kaspar Kaum Bonnén. Sider: 98. Pris: 250 kr. Forlag: Forlaget Vandkunsten.