4 stjerner: Klara er både en støvsuger, en slave og Mary Poppins

Boganmeldelse: Den japansk-britiske forfatter Kazuo Ishiguro springer i »Klara og Solen« rundt i de historiske tider for at fortælle historien om Klara. Klara er en såkaldt KV, en Kunstig Ven, der er en mellemting mellem en støvsuger, en hund, en slave og Mary Poppins.

I Romanen »Klara og solen« er Klara er en KV, dvs. en »Kunstig Ven«, der er en mellemting mellem en støvsuger, en hund, en slave og Mary Poppins. På billedet ses en AI sexrobot fremstillet i Kina. Fold sammen
Læs mere
Foto: ALEKSANDAR PLAVEVSKI

Mange vil nok kende 2017-Nobelprisvinderen Kazuo Ishiguro (f. 1954) for romanen »Resten af dagen« (1989), som blev filmatiseret i 1993 med Anthony Hopkins i rollen som den tro butler Stevens, der i sit livs aftenstund indser, at han loyalt har tjent en nazistisk orienteret herre, samtidig med at han har lagt unødigt bånd på sig selv og ikke fået kvinden, han elsker.

Ønsker man mere engelsk herregårdsromantik fra Ishiguros hånd, bliver man dog skuffet; den jazzglade, japansk-britiske forfatter springer nemlig rundt i de historiske tider og skriver om alt fra organdonation i nutiden til kærlighed i middelalderen. Men er man interesseret i, hvad en udefradefineret rolle betyder for ens identitet, eller i erindringen om og forståelsen af nuets magt over ens handlinger, skal man endelig læse ham.

Marie Louise Wedel Bruun

»Og hvad er det moralske i at lade den være en del af en husstand, men kunne kassere den som en udtjent DVD-afspiller eller en bamse, man er blevet for gammel til?«


»Klara og Solen« fortælles af Klara, som er en KV, en Kunstig Ven. KVer betragtes som en blanding af en støvsuger, en hund, en slave og en Mary Poppins, og selv om kvikke KVer som Klara kan tænke reflekteret, skal de altid tale ærbødigt og selvudslettende. At have en solenergidrevet KV er standardudstyr i et moderne amerikansk hjem, hvor det også er normen at lade sit barn »løfte«: Tage det ud af skolen og lade det genmodificere, hvorefter det kun følger onlineundervisning, til det bliver klar til en videregående uddannelse og et godt job. Robotterne har nemlig medført arbejdsløshed, så hvis menneskene skal gøre sig gældende, er det på denne vis.

Foto: Gyldendal.

KV'erne sikrer, at børnene ikke bliver ensomme og asociale, og Klara bliver nøje udvalgt af den 14-årige, løftede Josie og hendes mor. Josie er blevet syg af indgrebet, og Klaras opgave er blandt andet at holde øje med pigen mere eller mindre døgnet rundt.

Josies eneste anden legekammerat er nabodrengen Rick, og sammen har de to haft en plan siden barndommen, der handler om deres fælles fremtid. En plan, der giver dem håb i et liv, som ellers synes forudbestemt af alle andre end dem selv. Klara, som er styret af sine oplagrede indtryk, lægger dog sine helt egne planer, da Josies sygdom forværres, men de kræver hjælp fra den, hun ved, er herre over liv og død: Solen.

Robotternes grænser

»Klara og Solen« er et begavet og interessant bud på en snarlig fremtid. En fremtid, hvor vi med videnskabens hjælp har sat spørgsmålstegn ved såvel menneskets som troens relevans. Samtidig, minder Ishiguro om, bør vi overveje det etiske aspekt. For hvad gør et liv værd at leve? Og er der for eksempel en grænse for, hvilken rolle en robot skal kunne indtage? Må den kunne træde i et menneskes sted, eller skal den udelukkende være en hjælpefunktion? Og hvad er det moralske i at lade den være en del af en husstand, men kunne kassere den som en udtjent DVD-afspiller eller en bamse, man er blevet for gammel til? Og hvad sker der, hvis robotterne bliver så avancerede, at de bliver upålidelige og selvfede – ligesom os? Er vi interesseret i den form for spejling?

Ikke hvis du spørger Ishiguro, som mener, at vi til enhver tid vil foretrække ydmyg servilitet fra andre. Og derfor er robotten Klara også den perfekte romanheltinde af klassisk støbning: et ideal. Hun er ydmyg, klog, selvopofrende, kærlig. I modsætning til de alt for menneskelige mennesker, hun er iblandt. Samtidig viser hun sig at ty til overtro, i skarp kontrast til de fremskridtsunderdanige mennesker, som mener, teknologi er svaret på alt. Ligesom hun er mere nostalgisk end dem af kød og blod, for hvem livet består af mere end et langstrakt nu.

Om hun, hvis navn blandt andet betyder »den oplyste«, i sine erindringer føler, at livet på jorden som KV har været det værd, må du læse »Klara og Solen« for at finde ud af.

Klara og Solen
Forfatter:
Kazuo Ishiguro. Oversat af: Claus Bech. Sider: 348. Pris: 299,95 kroner Forlag: Gyldendal.