4 stjerner: Hun tager læserne med på en farlig og foruroligende rejse

Boganmeldelse: Samanta Schweblins roman »Kentuki« er et fremragende indlæg i debatten om det problematiske i den digitalisering af samfundet, der er ved at erodere vores privatsfære.

Kentuki er Samanta Schweblns betegnelse for en dyrelignende robot, der sælges som legetøj til både børn og voksne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Alejandra López

Hver gang, bogen dømmes ude som forældet medie, beviser den sit værd ved at reflektere nutiden og stille præcis de spørgsmål, der gør den mere relevant end nogensinde.

Således er der påfaldende meget digitalitet på færde i flere af tidens romaner, for eksempel norske Mathias Falbakkens »Vi er fem« om en lerfigur, der bliver levende og forvandles til et monster, fordi den står for tæt på internetstråling, og japansk-engelske Kazuo Ishiguros »Klara og solen« om en menneskelignende robot, som synes mere human end den familie, hun skal servicere. Nu kommer så argentinsk-tyske Samanta Schweblins »Kentuki«.

» En kentuki opererer umiddelbart kun 1:1 og er forklædt som en uskyldig bamse, så du glemmer alvoren. Men hvad, hvis det var din chef, der havde licens til at styre den?«


Kentuki er forfatterens betegnelse for en dyrelignende robot, der sælges som legetøj til både børn og voksne. I modsætning til det meste andet legetøj har en kentuki dog ikke kun én ejer, men også en bruger. Forstået på den måde, at samtidig med, at der sælges en kentuki, sælges der også en licens til at styre den og kigge gennem dens kameraøjne, hvorved den person, der styrer kentukien, får en mildt sagt unik vinkel på ejerens liv: En person, som du ikke aner, hvem er, men som både kan være din nabo og en person bosat på den anden side af Jorden. Ung, gammel, rig, fattig, nysgerrig, omsorgsfuld, dominerende, voldelig, kriminel ...

Det er et både etisk og moralsk dilemma, som de begejstrede kentuki-købere ikke overvejer, før medierne er fulde af negative historier, og de selv for længst er blevet afhængige, ligesom der hurtigt kommer tredjeparter til i form af kapitalistiske merchandiseudbydere og aktivistiske befrielsesorganisationer …

Foto: Rosinante.

»Kentuki« betegnes som en roman, men kunne kaldes en novellesamling, hvis væld af korte historier belyser dilemmaerne ved bamserobotternes eksistens. De fleste af ejerne er ensomme og ser kentukien som et nemt alternativ til en hund eller kat, mens brugerne er nysgerrige. Ejerne kan ses og høres, brugerne kan kun se og lytte, og begge parter oplever en desperation over den manglende kommunikation.

Vi følger fem kentuki-ejere over længere perioder: Den ældre Emilia, der aldrig ser sin søn, men som af samme søn nu har fået en kentuki-kanin, hun kan styre, og som hurtigt får moderfølelser for kaninens ejer; den fraskilte Enzo, hvis irriterende ekskone har påduttet ham en kentuki-muldvarp, som han betragter som en allieret, selv om sønnen er utryg ved den; den moderløse dreng Marvin, der styrer en kentuki- drage og endelig føler frihed og mening med livet; den fattige, men entreprenante Grigor, der kan blive rig, fordi han har fundet et hul i loven i forhold til brugerrettigheder; og den livlige Alina, der forsømmes af sin kunstnerkæreste og derfor har købt sig en kentuki-ravn og lader den blive genstand for sine følelser i stedet. Hvert enkelt kentuki-forhold bygges troværdigt op som en typisk social relation, fra årvågen nysgerrighed til ligegyldig selvfølge eller ulmende raseri, og hver enkelt »novelle« om mødet med »das Unheimliche« anno nu afsluttes uventet, tankevækkende og ofte decideret rørende – ikke mindst den om lille Marvin, hvis kentuki bliver hans avatar; hans andet jeg.

Det er ubetinget en farlig leg, men man sidder tilbage med en følelse af, at man selv kunne være hoppet med på den, for det er jo UDVIKLINGEN, ikke? Udviklingen, der bryder alle grænser ned. Fra nybyggede huse med kæmpestore vinduer til private mobilsamtaler i det offentlige rum, coronapas baseret på cpr-numre i stedet for et opkald til mobilnummeret og smartphones, der modtager målrettede reklamer efter endt snak eller websøgning. En kentuki opererer umiddelbart kun 1:1 og er forklædt som en uskyldig bamse, så du glemmer alvoren. Men hvad, hvis det var din chef, der havde licens til at styre den? Hvad, hvis det var din jaloux ekskæreste? Hvad, hvis det var en kriminel? Hvad, hvis det var en stat? Samanta Schweblins »Kentuki« er et fremragende indlæg til debatten. Både den i medierne og den i hjemmene.

Kentuki

Forfatter: Samanta Schweblin. Oversætter: Liv Camilla Skjødt. Sider: 304. Pris: 199,95 kroner Forlag: Rosinante.