4 stjerner: Bog om Dansk Folkepartis storhed og fald forudsiger formandsskifte i 2021

Boganmeldelse: På trods af et lidt snævert kildegrundlag bør alle med interesse for dansk politik læse Søs Serup og Mikkels Fauerholdts bog om Dansk Folkepartis politiske deroute.

I 2019 led DF Danmarkshistoriens største partipolitiske valgnederlag i 100 år, da de kun fik 16 pladser i Folketinget. Arkivfoto af Morten Messerschmidt (t.v.) og Kristian Thulesen Dahl. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Søs Serup og Mikkel Fauerholdt er forfattere til denne bog om Dansk Folkepartis fortid og nutid. Titlen refererer til Pia Kjærsgaard (skaberen), Kristian Thulesen Dahl (taberen) og Morten Messerschmidt (frelseren). Forfatterne er mangeårige iagttagere af dansk politik. De har arbejdet som pressemedarbejdere for Venstre og som særlige rådgivere for ministre fra samme parti. Det har givet intern viden og et netværk, som de trækker på i denne bog, der tager udgangspunkt i to centrale spørgsmål: Hvorfor gik det i mange år så godt for Dansk Folkeparti? Og hvorfor gik det pludselig galt?

Bogen er velskrevet og let læst. Kildematerialet er især interview, taler, spændende interne strateginotater (især fra Socialdemokratiet) og opslag på de sociale medier.

Søs Marie Serup og Mikkel Fauerholdt

»Dansk Folkeparti falder idépolitisk i søvn ved magtens bord, fordi man tager imod Venstres tilbud om at betragte regeringsapparatet som sit eget.«


Noget af det nye i bogen er analysen af den måde, Dansk Folkeparti laver politik på. Den er ifølge forfatterne i vidt omfang reaktiv og baseret på mavefornemmelser (eller med et finere ord: på Pia Kjærsgaards rolle som seismograf).

De fleste større partier har analyse- og udviklingsafdelinger, som produktudvikler partiernes politik på basis af forskningsrapporter, fokusgrupper, deltagelse i konferencer og lignende. Det gælder imidlertid ikke Dansk Folkeparti, hvor man i hovedsagen forholder sig helt overordnet til emnerne med udgangspunkt i nogle få pejlemærker angående udlændingepolitik, EU-kritik og ældrepolitik.

Det betyder også, at da Dansk Folkeparti med Kristian Thulesen Dahl i spidsen begynder at nærme sig Socialdemokratiet, efter at Mette Frederiksen har overtaget formandsposten, ved Socialdemokratiet nøjagtigt, hvad de vil have ud af flirten med DF, og de får, hvad de kommer efter.

Forklaringen på Dansk Folkepartis bratte fald fra tinderne i 2019 er således ikke kun, at blå blok gradvis udvikler sig til en dysfunktionel familie, efter at ledelsen heraf skifter fra Anders Fogh Rasmussen (hvor DF følte sig respekteret) og til Lars Løkke Rasmussen (som ifølge DF ofte snyder på vægten i politiske forhandlinger). Forklaringen er også, at DF i mange år blev behandlet som et curlingbarn, som fik allehånde analyser udarbejdet i Finansministeriet, når de ønskede det. Eller med forfatternes ord: »Dansk Folkeparti falder idépolitisk i søvn ved magtens bord, fordi man tager imod Venstres tilbud om at betragte regeringsapparatet som sit eget« (side 86).

Det betyder også, at partiet er i vildrede, da det brager igennem ved valget i 2015, hvor det får 37 mandater. DF evner ikke »at udtænke nye politiske forslag, der er hævet over kontant retorik og slogans. Det rammer DF under regeringsforhandlingerne i 2015,« (side 125) lyder vurderingen i bogen.

DF ligger derfor, som de har redt. »Hvis Dansk Folkeparti havde brugt moderne professionelle strategiske redskaber som andre partier, ville de have vidst, at deres gamle idé om at være bedre socialdemokrater end socialdemokraterne var inden for rækkevidde: De kunne have skubbet både Helle Thorning-Schmidt og Mette Frederiksen i bjørnefælden, hvis de med det samme havde underkendt Socialdemokraternes udlændingepolitik og overbudt dem på velfærd eller pension. Men DF vidste det ikke« (side 161-62). Derfor ender det med Danmarkshistoriens største partipolitiske valgnederlag i 100 år, da DF kun får 16 pladser i Folketinget i 2019.

Ny formand

Serup og Fauerholdt spår, at Kristian Thulesen Dahl i 2021 får det sidste år som DF-formand, og at Morten Messerschmidt i stedet overtager posten. Det skyldes ikke mindst, at Pia Kjærsgaard ønsker det således, og hun er stadig partiets store rorgænger. Samtidig tvivler forfatterne imidlertid på, om Messerschmidt har råstoffet til at være formand, ligesom de er i tvivl om, hvorvidt hans nationalkonservative linje er den rette for DF.

Serup og Fauerholdts bog bør læses af alle med interesse for dansk politik. Bogen har overskriften »Historien om Dansk Folkeparti« (i bestemt form). Det er den imidlertid ikke. Dens kildegrundlag er trods alt for snævert til denne betegnelse. For eksempel mangler der en inddragelse af den megen samfundsforskning, som der efterhånden findes om Dansk Folkeparti, blandt andet senest kapitlet om partiet i Oxford Handbook of Danish Politics, der udkom sidste sommer.

Desuden kan det undre, at forfatterne ikke foretager en idé- og produktudvikling af genren vedrørende bøger om Dansk Folkeparti ved for eksempel at foretage sammenligninger med andre tilsvarende partier i Sverige, Holland, Norge, Frankrig og Tyskland. Går de også tilbage? Hvorfor? Hvorfor ikke? Besvarelsen af disse spørgsmål kunne virkelig have løftet bogen.

Skaberen, Taberen, Frelseren?
Forfattere: Søs Marie Serup og Mikkel Fauerholdt. Historien om Dansk Folkeparti. Forlag: Gads Forlag. Sider: 282. Vejledende pris: 250 kroner.