2 stjerner: Præmatur bog om coronakrisen mangler argumenter

Boganmeldelse: Mikkel Vedby Rasmussens »Krisesamfundet« er velskrevet med interessante løsrevne overvejelser, men også sjusket, modstridende og egentlig ikke tænkt færdig.

Professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen er hurtigt ude med sin nye bog »Krisesamfundet« – måske lige hurtigt nok. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Professor i statskundskab Mikkel Vedby Rasmussen er hurtigt ude. Coronakrisen er ikke engang overstået, og han har allerede skrevet en bog om de forandringer, som epidemien har afstedkommet. »Krisesamfundet« er således først og fremmest en samfundsdiagnose, der både fortæller om det krisesamfund, vi hele tiden har levet i, men også om epidemien, der skaber permanente forandringer for vores land.

Først og fremmest ved, at politikken er tilbage. Glem historiens afslutning og en verden styret af rettigheder og teknokrater. Nu er det politikerne, der er tilbage ved rorpinden, og man kan næsten mærke Vedby Rasmussen fryde sig over den politiske magts genkomst. Derfor er han heller ikke sen til at fremhæve Mette Frederiksen og sammenligner hende næsten provokerende mange gange med den ultimative statsleder, Winston Churchill. Begge gik også imod deres rådgivere uden at være helt ærlige om det. Mette Frederiksen havde ikke lyst til at fortælle om sundhedsmyndighedernes modstand mod nedlukningen, ligesom at Churchill ikke talte højt om sin udenrigsministers ønske om at forhandle med Hitler. En frisk historisk analogi.

Rune Selsing

»Endnu mere modigt erklærer han EU og FN for yt, fordi de tydeligvis var irrelevante i mødet med sundhedsepidemien. Men han argumenterer ikke for, hvorfor det også skulle gælde fremtidige kriser.«


Selvfølgelig rummer referencen til Churchill også en advarsel. Nok var han en enestående krisepolitiker, men han tabte valget, da normaliteten havde indfundet sig. Så langt vil Vedby Rasmussens (klogt) ikke gå i en forudsigelse af Mette Frederiksens fremtid, men normalen versus krisen er et tilbagevendende tema, som desværre forbliver ved strøtankerne.

Det er en klart essayistisk tekst – på godt og ondt. De populærkulturelle og idéhistoriske referencer liver teksten op, mens en længere fortælling fra det gamle Grækenland er kedelig og uvedkommende. Måske skal det virke lærd, men det kikser desværre for mange gange undervejs. Eksempelvis skal vi af uransagelige årsager kort høre om Kierkegaards syn på angst ved hjælp af et misforstået citat. Det giver indtryk af, at Vedby Rasmussen har indkøbt en Kierkegaard-bog til lejligheden blot for at kunne citere den.

Alt er en krise

En væsentlig del af »Krisesamfundets« greb er at anskue stort set hvad som helst som en krise. Trump var eksempelvis en ren krisepolitiker. Økonomiske op- og nedture er kriser. Den internationale orden er i en systemisk krise. Bushs krig i Irak handlede om at skabe en krise. I det hele taget bliver stort set alle forandringer retfærdiggjort ved at henvise til en krise.

Der er utvivlsomt en vis værdi i kriseprismen på samfundsudviklingen. Det er næppe forkert, at fremtidens statsledere i høj grad vil blive dømt på deres evne til at styre kriser, men om det var anderledes tidligere, står ikke klart. Til gengæld forudsiger Mikkel Vedby Ramussen opblomstringen af en ny type embedsmænd »krisekraterne,« som vil tage magten fra finansministeriets budgetbisser. Det argumenterer han ikke særligt overbevisende for.

Endnu mere modigt erklærer han EU og FN for yt, fordi de tydeligvis var irrelevante i mødet med sundhedsepidemien. Men han argumenterer ikke for, hvorfor det også skulle gælde fremtidige kriser.

Fraværet af argumenter er desværre karakteristisk for bogen i sin helhed. Mikkel Vedby Rasmussens bærende antagelse er, at politik nu permanent har ændret karakter. Desværre er det ikke noget, han uddyber. Bogen mangler simpelthen en sammenhængende analyse og bliver af samme grund rodet og forekommer selvmodsigende.

Det gælder ikke mindst den afsluttende, malplacerede analyse, hvori han advarer mod at gøre krisen til en permanent forandring. Jamen, den eneste, der givet udtryk for noget sådant er Mikkel Vedby Rasmussen selv.

Heldigvis er den velskrevet med interessante løsrevne overvejelser, men også sjusket, modstridende og egentlig ikke tænkt færdig. Den er i virkeligheden nok udgivet et par år for tidligt. Måske ender »Krisesamfundet« i samme bunke som de mange bøger, der lovpriste Det Arabiske Forår og lovede den store forandring. Nogle gange skal man lige vente og se.

Krisesamfundet       
Forfatter: Mikkel Vedby Rasmussen. Sideantal: 214. Pris: 249,95 kroner Forlag: Informations Forlag