»Skal jeg tage et kondom på,« mumlede jeg.
Uden kondomer går det ofte ikke, det gør det heller ikke for Thomas, den biseksuelle, udenomsknaldende jegfortæller i Morten Ramslands nye, store roman, »Lyskabinettet«.
Thomas bevæger sig - jvf. citatet - mere eller mindre famlende gennem seksualitetens hoved- og biveje. Allerede som barn fantaserede han vildt om det erotiske, som kønsmoden og som helt voksen prøver han at finde sig selv og komme overens med sin egen mandighed og seksualitet. Det er morsomt, tragisk, bevægende og udfordrende.
Da mørket er lettet, begynder Thomas at udleve sine homoseksuelle lyster på diverse homosteder, samtidig med at han opsøger han en terapeut med »et noget blakket ry«,
I fortællingens begyndelse er Thomas´ far lige død, han ligger i sengen »med hovedet på skrå og sine tynde arme foldet ud som til et vingeslag«, og det er et svært øjeblik for den efterladte, for han har på godt og ondt fyldt meget i hans liv. Thomas er i øvrigt, ligesom Morten Ramsland, forfatter og maler, og ligesom ham vokser han op i en sjællandsk provinsby, og hans far, som er stolt af sin manglende dannelse, holder af i tide og utide at sige dumme vittigheder om homoseksuelle.
Sønnen på sin side tænker konstant på sex, og han er til det meste, allerede som dreng, og som teenager mærker han glæden ved at være klædt i natkjole, når han kysser en sød pige, og da han er blevet voksen, prøver han at pakke fantasierne væk, for han vil begynde helt forfra, som han siger. Men så kommer den første bølge af det,
Thomas selv kalder »farveløsheden«, og som hans hustru, Sidsel, kalder en depression, og bagefter, da mørket er lettet, begynder Thomas at udleve sine homoseksuelle lyster på diverse homosteder, samtidig med at han opsøger han en terapeut med »et noget blakket ry«, en vis Overbeck, der administrerer en hjemmeside om sex i mange afskygninger, når han ikke retter det selvbyggede lyskabinets spørgende stråler mod sine patienter.
Her, i lyskabinettets særhed, omgivet af et banalt parcelhuskvarter, associerer Thomas frit om sit liv og sine lyster, sådan som Overbeck foretrækker det, og når kondomerne fra tid til anden bliver en del af romanens mange delfortællinger, er det som både konkrete og symbolsk udtryk for det erotiskes ambivalens: At det vidunderlige også kan være besværligt og farligt.
Ofte er det hårdt og risikofyldt arbejde at få det, som man vil have det, og for umættelige Thomas er det det allerede, da han som teenager finder et hemmeligt skab med fascinerende pornoblade og chokerende polaroidfotos af mor og far, der i bedste 1970er-stil boller med vennerne i gildestuen. Som han selv siger det, ville han »være fortabt, hvis nogen kom hjem nu og gav sig til at banke på den låste dør ...«, men han kan ikke lade være med at dyrke sine fund, han kan bare ikke.
At tilfredsstille sig selv er af flere grunde også en udfordring for Thomas, og da han i et halvt års tid har onaneret dagligt på badeværelsesgulvet, lægger han mærke til, at hans pik drejer »mod venstre« og ser »mærkelig ud«, når den bliver stiv.
Flere - nogle gange ufrivilligt morsomme - genvordigheder kommer til, herunder de første samlejer, hvor succeskriteriet er at gennemføre bare nogenlunde, uden at kløjes i kondomerne, og senere kommer så voksenlivet med dets bølger af farveløshed, afløst af perioder med hed, hemmelig homosex, som både skræmmer og drager den gifte mand.
Som her: »Han havde ikke gummi på. Jeg var rædselsslagen ved tanken om at få hiv eller andre mere uskadelige kønssygdomme, som kunne afsløre mig for Sidsel, og fumlede for at få en af pakkerne med kondomer op i stedet for straks at give efter og åbne munden.«
For den voksne Thomas bliver der også mulighed for at dyrke masochisme hos en kvinde, der kan lide at piske med sine piske, og for at hengive sig til den hang til at sminke sig og gå i dametøj, som han mærkede tidligt, men som han først nu udfolder helt, og hvorvidt det hele går op i en højere enhed, og hvad terapien hos Overbeck fører med sig, skal vi ikke afsløre her. Vi skal derimod fastslå, at »Lystkabinettet« mere er en roman om seksualitet end en erotisk roman, idet jo det erotiske i romanen, som det turde være fremgået, så langt fra er entydigt nydelsesfuldt.
Man kan også, og med rette, synes jeg, kalde romanen for en moderne dannelsesroman, for den handler om i det hele taget efterhånden at finde sig selv og leve med sig selv og sine nærmeste, levende såvel som døde, og om at finde et nogenlunde fornuftigt kompromis mellem fornuft og tilbøjelighed.
Læst sådan er »Lyskabinettet« ikke bare elementært underholdende, men også god at blive klog på. Også hvis man er mindre erotisk oven i hovedet end den hårdt prøvede hovedperson.
Lyskabinettet
Forfatter: Morten Ramsland. Sider: 461. Pris: 299,95. Forlag: Rosinante