Blommetid

Frugttræerne bugner i år, grenene tynges til jorden, segnefærdige af de saftige frugter. Lige nu er det blommernes tid. Et flygtigt orgie i farver og smag og saft så det driver.

»Victoria« er en kendt blommesort i de danske haver. Den frugtbare sort bliver dog ikke altid god, fordi man ikke får den tyndet ud. Denne sort hedder »Jubileum« og er et svensk bud på en afløser til »Victoria«. Frugtkvaliteten af »Jubileum« er altid god, men den er ikke så frugtbar som »Victoria«, og så kræver den fremmedbestøvning. <br>Foto: Maren Korsgaard Fold sammen
Læs mere
Sidste år sparede vi op, måske helt uden at vide det. I den usædvanligt varme sommer og i det våde og varme efterår blev grunden lagt til dette års fantastiske frugthøst. Træer og buske dannede masser af blomsterknopper, som klarede sig gennem den milde vinter uden problemer. Foråret kom tidligt og bød på dejligt vejr til biernes bestøvningsarbejde. Siden har det både været vådt og varmt, og det har indtil nu mest været til fordel for de fleste frugter. Kun kirsebærrene måtte vi vinke farvel til i år de revnede væk i regntiden. Det tidlige forår har betydet, at alle bær og frugter er modnet to til tre uger forud for deres normale sæson. Det gælder også blommerne, som lige nu går ind i højsæsonen.

Blommer hører til de søde og saftige fornøjelser, i alt fald i haven. Supermarkedets importerede blommer minder mest af alt om blå golfkugler. Stenhårde og fri for både smag og drivende safter er de en fattig navnesøster til de danske blommer. Vil man opleve blommernes sande karakter, må man enten plante et træ i haven eller opsøge en danskavlet blomme.

Blommer er ret nemme at dyrke, blot de står i sol og læ. Jordbunden er de meget tolerante overfor, de tåler endda en lidt fugtig jord.

Blommetræet byder hvert forår på en smuk blomstring, men de fleste sorter danner kun frugt, hvis de bliver bestøvet af en anden sort. To blommetræer i haven giver dermed frugtgaranti. Selv de største blomme-elskere når dog sjældent at spise alle blommerne. Plant derfor træerne et sted, hvor nedfaldsfrugten gerne må ligge og formulde. Nedfaldsfrugt ligger som et kulørt tæppe under træet og kan blive et smukt syn, når admiral-sommerfugle i stort tal suger sukker fra frugten. Også hvepse og bier trækker på de søde nedfaldsfrugter, så blommetræer skal ikke stå lige ved sandkassen eller der, hvor man tit går forbi.

Blommer tiltrækker insekter, som i nogle år tærer lidt på fornøjelsen. Blommebladhvepsen lægger æg allerede i blomsterne, og deres larver æder nemt alle de ansatte frugter. Så falder de små og umodne til jorden, og det er ærgerligt at se på. Hvide limplader ophængt i træet under blomstringen kan reducere problemet.

Blommevikleren lægger æg på blommen, og deres larver gnaver sig ind i frugten ind til stenen. Den lyserøde livlige larve møder man, når man intetanende gnasker løs i det saftige kød. Blommevikleren kan i forsommeren fanges ved hjælp af »feromonfælder«. Fælden dufter af viklerhunner og tiltrækker dermed hannerne. Duftkapslen sidder på en limplade, så hannerne forhindres i at flyve ud og parre sig. Dermed bliver der heller ingen larver.

Vælger man frugtbare blommesorter, vil der som regel være blommer nok til haveejeren også efter et besøg af de nævnte skadedyr. Frugtbare sorter har til gengæld det problem, at de ofte sætter for mange frugter. Hvis alle frugter bliver siddende, vil både smag og størrelse blive lille, ligesom grenen risikerer at knække af overvægt. Det er der dog råd for, man skal bare bruge et par timer i juli måned til at rive blommer af, så der kun sidder en blomme for hver otte til ti cm gren. Et arbejde der belønnes med store og velsmagende blommer.

Blommesorter er mangfoldige. De fleste er desuden oldgamle, da blommeforædling ikke har haft den store bevågenhed og fordi mange af de gamle sorter har gode kvaliteter.

Favoritter blandt blommer er for mange stadig »Grøn Reine Claude« og »Italiensk sveske«. »Grøn Reine Claude« er en lille, rund, saftig grøngul blomme med en pragtfuld smag. Den franske sort er omtalt første gang i 1675, men er sikkert endnu ældre. Den er opkaldt efter den franske dronning Claude, gift med kong Frans den Første, der regerede Frankrig fra 1494 til 1547. Den lille smagsbombe bliver sjældent dyrket erhvervsmæssigt, da frugterne er små og dermed dyre at plukke.

»Italiensk Sveske« omtales i 1823 og stammer sandsynligvis fra Italien. Den aflange blå sveskeblomme har en dejlig smag og er god både som frisk, syltet og tørret.

I den gamle sang om dronning Dagmar på dødslejet i Ribe har hun en sidste bøn til sin Kong Valdemar: » ..I tage ej Bengerd udi favn, hun er så besk en blomme!«

Hvilke blommer de havde i 1212 vides ikke, men beske blommer er slemme. Nogle gamle blommesorter har et skind så besk, at man må flå dem for at kunne spise dem. Det kan man forvisse sig om ved et besøg på Nordisk Genbanks blommesamling, Pometet i Høje Tåstrup, hvor blommers mangfoldighed i farver og smag kan opleves. Både de søde og de beske.