Den er lille og (siden 1970) gul, dens format passer i en bukselomme, den er fyldt med litteratur og findes i hvert fald i den tysksprogede verden i næsten enhver reol. Det drejer sig om en lille bog, hvormed forlaget Reclam i Leipzig for ca. 150 år siden revolutionerede det moderne bogvæsen. I år kan de to begivenheder fejres, der var årsagen hertil. For 200 år siden fødtes nemlig grundlæggeren af Reclam-eventyret, Anton Philipp Reclam, og i 1867, dvs. for 140 år siden, grundlagde han som 60-årig serien Reclam Universal-Bibliothek. Dette blev af Leipziger Nachrichten 11. november 1867 entusiastisk omtalt med disse ord: »Dette er i sandhed udgaver, der gennem deres korrekte gengivelse og gode udstyr i kraft af deres lave pris overtræffer alt, hvad noget land har kunnet udbyde på bogmarkedet«.
I 1837 var Reclam efter at have lånt 300 dalere af sin fader, der var boghandler og forlægger gået i gang med at grundlægge sit imperium. Gennem flere årtier tjente han sine penge med bibeludgaver og latinske klassikere. Han ejede sit eget trykkeri og anvendte som en af de første den specielle stereotypi-teknik med en støbt sats, hvormed han hurtigt og til en billig pris kunne producere store oplag. I 1867 trådte en ny ophavsretslov i kraft, der betød, at tyske forfatteres værker nu kun var beskyttet indtil 30 år efter deres død. Reclam kastede sig ud i eventyret og startede sit Universal-Bibliothek med Goethes udødelige klassiker Faust I til en pris af to Groschen, senere 20 Pfennig, en spotpris, der ikke udløste udelt begejstring hos boghandlerne, men som kunne holdes helt frem til 1917. Reclam selv døde i 1896. Men hans program, der gik ud på at gøre »samtlige litteraturens klassiske værker« tilgængelige for alle sociale lag, gælder den dag i dag.
Også på marketingområdet var Reclam revolutionær. Således lod han i 1912 opstille salgsautomater. Disse automater blev en så stor succes, at der snart rundt omkring på banegårde, sygehuse, hoteller og caféer fandtes over 2.000 sådanne bogautomater. Under Første Verdenskrig blev der udgivet et specielt »Transportabelt feltbibliotek«, et udvalg af gode bøger til skyttegravene og under indkvartering i solide kassetter, og succesen blev gentaget i forbindelse med Anden Verdenskrig. I 1950 splittedes forlaget på grund af Tysklands deling. Barnebarnet Ernst Reclam flyttede fra Leipzig i øst forlaget har altid været i familieeje til Stuttgart i vest og begyndte så at sige forfra med otte titler. DDRs kulturministerium nægtede at lade ham lede forlaget herfra og nationaliserede stamhuset i Leipzig. Efter Tysklands genforening forblev Universal-Bibliothek i Stuttgart og siden 2006 ledes hele forlaget herfra.
Med årene øgedes titlerne betragteligt det første år udgav Reclam udover Faust I fortsættelsen Faust II, Lessings drama Nathan der Weise, en digtsamling af den nu glemte Theodor Körner og endelig Shakespeares Romeo und Julie og alene i Reclams levetid nåede serien op påårligt 140 forskellige titler. Frem til i dag er der udgivet i alt 450 mio. eksemplarer. Den billigste tekst, Goethes Urfaust, kan nu købes til en pris af ca. 12 kr. Også skandinaviske værker findes i sortimentet i dag: et udvalg af H.C. Andersens eventyr og J.P. Jacobsens roman Niels Lyhne; for et par år siden kunne også Holbergs Jeppe paa Bjerget fås. Island er repræsenteret med en roman af Gunnar Gunnarsson, Norge med 11 skuespil af Henrik Ibsen og Sverige med seks af August Strindberg, Selma Lagerlöfs Wunderbare Reise des kleinen Niels Holgersson og forstå det hvem der kan en rejsebog af Sven Hedin.
Betegnelsen »billigbog« er nok en noget uheldig dansk betegnelse for sådanne bøger, der udkommer i en serie, med ensartet format og beskedent udstyr. På engelsk kaldes de »paperbacks« efter indbindingsformen, på tysk »Taschenbuch« efter størrelsen. Billigbogen må naturligvis ikke forveksles med populære seriehefter á la Romanbladet, en genre, der går tilbage til de berømte og anonymt udgivne Nat Pinkerton-hæfter omkring Første Verdenskrig. Selvom helten her er en altformående amerikansk detektiv, er serien tysk, og der udkom herhjemme i alt i 400 hæfter. Her på triviallitteraturens område har billigbogen naturligvis også holdt sit indtog med serier som Den sorte Maske til en pris af 25-35 øre. De i alt 240 bind blev udgivet af Christtreus Forlag ca. 1935-50 og fulgtes af andre serier som Den sorte Pirat, krimiserien Norman Conquest og eventyrromanerne om Rocambole, der alle udelukkende solgtes fra kiosker. Dette er en genre, der venter på at blive udforsket, så hermed gives bolden videre til unge litteraturforskere.
Billigbogens historie tager sit spæde udgangspunkt i middelalderen med de såkaldte posebind, bøger i mindre format, der blev fastgjort ved bæltet og således let kunne tages med på rejsen. I 1500-tallet cirkulerede utallige folkebøger til lav pris, med enkelt sprog og populært indhold, ridderromaner, eventyr og røverhistorier, der gennem bogtrykkerkunsten blev tilgængelige for et bredere publikum. Men det var først i 1800-tallet, efter borgerskabets udvikling, at forudsætningerne for billigudgivelser i større oplag opstod. Almen skolegang skabte et større læsekyndigt publikum, bogtrykning blev industrialiseret gennem opfindelsen af cylinderpressen i 1814 og den moderne sættemaskine i 1884, og her er det så, at Reclam satte ind med sin geniale idé.
Reclam-succesen smittede af på andre tyske forlag. Således udgav forlaget Rowohlt i Hamburg efter Anden Verdenskrigs afslutning en lang række såkaldte Rotations Romane (ro-ro-ro opkaldt efter den moderne og hurtige rotationspresse) trykt på billigt avispapir og i et uhåndterligt avisformat. De første fire titler (bl.a. Hemingway og Joseph Conrad) blev trykt i 100.000 eksemplarer for efterkrigstidens boghungrende publikum og solgtes til en pris af 50 Pfennig. Rowohlt gik i 1950 over til det mindre format, der kendetegner billigbogen, og har i serien rororo-Monographien udgivet en lang række fine fagbøger, heriblandt også en H.C. Andersen-biografi af Erling Nielsen.
I England udkom de første moderne billigbøger i 1935 på det nystartede forlag Penguin Books og i USA i 1939 på forlaget Simon & Schuster; her blev betegnelsen »pocketbook« anvendt, og salget foregik især fra jernbane- og tobakskiosker. Penguin var fra begyndelsen et billigbogsforlag og fokuserede på den seriøse litteratur. Det har nok været det første forlag, der anvendte en farvekode for at angive bøgernes indhold; kendt er omslagene med tre vandrette bånd, oprindeligt i orange og hvidt, senere udbygget med bl.a. grønt og hvidt for kriminalromaner, en fremgangsmåde som i øvrigt Reclam overtog. Endvidere var Penguin det første forlag, der byggede videre på sit navn for at skabe en række nye bogserier, således børneserien Puffin-books og den faglitterære serie Pelican-books, en fremgangsmåde, der herhjemme elegant blev efterlignet af Gyldendal. Penguin-succesen, hvortil ikke mindst den lave pris af seks pennies bidrog og varehuskæden Woolworths opkøb af 63.000 eksemplarer af de ti første titler i 1935, var enorm. Allerede i marts 1936, ti måneder efter forlagets start, var 1 mio. bøger blevet trykt.
Billigbogens pioner i Danmark var Martins Forlag, der i tiden omkring Første Verdenskrig lancerede de såkaldte Halvkrone- og Standard-Udgaver samt Junior-Bøgerne, der solgtes til den favorable pris af 50 øre. Under Anden Verdenskrig lancerede forlaget Thaning og Appel sine Delfin-Bøger med både udenlandske og danske forfattere. Denne serie blev ikke nogen succes, men det var til gengæld tilfældet med det socialdemokratiske forlag, Fremads, såkaldte Folkebibliotek og Stjernebøgerne fra Vintens Forlag. Men det blev først med Gyldendals lancering af Tranebøgerne i 1959, at den moderne billigbog brød igennem i Danmark, fulgt af de mere eksklusive Spættebøger (lyrik), Bekassinbøger (avant-garde litteratur) og endelig Uglebøger (faglitteratur med filosofiske, kulturelle og samfundkritiske emner).
Naturligvis er billigbogen (der nu på dansk kaldes paperback i en erkendelse af, at det oprindelige navn ikke helt stemmer med dagens prisniveau) kommet for at blive, og den er stadigvæk billigere end den regulære heftede eller indbundne bog. At få sit værk udgivet som billigbog/paperback kan ganske vist betyde for en forfatter, at hans/hendes royalties bliver lavere end ved en regulær udgave, men til gengæld bliver oplaget langt større. Kommer den pågældende bog endvidere i en serie, som f.eks. månedens bog, kan forlaget oven i købet regne med en yderligere stigning i afsætningen. Alt dette forudså fødselaren Anton Philipp Reclam, så mange har meget at takke ham for forfattere, forlag og læsere. Derfor: et stort tillykke!
UNORMALPRIS
Digital adgang + avisen lørdag: 59 kr. i 5 uger
