Vinderne & taberne: Årets Biler 2019

Motorredaktøren ser tilbage på året, der er gået, og kommer med sine bud på årets vindere og tabere.

Årets Sjoveste: BMW M2 Competition har ALT, hvad jeg elsker ved en bil: Den er hurtig, kraftfuld og overraskende kompromisløs. En bølle i ejendomsmæglerhabit, og jeg elsker det. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Automobilåret 2019 har budt på masser af nyheder – fra elbiler over hybridbiler til hverdagsbiler og entusiastbiler, og udvalget af nye biler har aldrig været større.

2020 ser ud til at blive endnu vildere, men inden vi tager hul på en ny årgang, så lad os dvæle ved den netop afsluttede. Intet sætter tingene på spidsen som en rask kåring, så her har du mine bud på årets bedste og værste biler i 2019.

Motorredaktøren om Årets Hjerteknuser, Suzuki Jimny

»Suzuki Jimnys rå design og simple analoge tilgang til alting forførte den digitalt overstimulerede motorjournalist. «


Jagter du den ultimative sandhed, må du lede længe. For biler kan ikke vurderes 100 procent objektivt.

Nuvel – der er en række kriterier som pris, motorkraft, sikkerhedsniveau og præstationer, som kan kvantificeres. Men præferencer omkring design og køredynamik er subjektive. Ligesom folks behov er det. Derfor findes der både Citroën Berlingo-ejere, BMW 3-serie-ejere og Toyota Prius-ejere, der alle hver især føler, at de har den ALLERBEDSTE bil, der findes.

Det er den lykkelige sandhed, og det er derfor, jeg elsker biler.

Når jeg alligevel har den frækhed at kåre årets bedste biler, er det baseret på en blanding af de objektive målbare kriterier og mine subjektive præferencer. Sådan må det være, for alle kan ikke vinde.

Det afgørende er dog, at præmisserne for mine valg er krystalklare. Så kan man være enig eller uenig. Jeg håber på begge dele, for det er med biler som med politik og sport: De lever allerstærkest, når de er genstand for en gedigen diskussion mellem passionerede debattører.

Så handsken er hermed kastet, og her følger mine bud på årets vindere og tabere.

Årets Sjoveste: BMW M2 og Toyota Supra

Der har været flere om buddet i 2019, og både den nye Porsche 911, 30 års jubliæumsmodellen af Mazda MX5, den nye Toyota Supra og BMW M2 Competition har gjort det fremragende på underholdningsfronten. Men i sidste ende løber M2 Competition med sejren. Den overvinder sit dødelige udgangspunkt i den almindelige BMW 2-series coupékarosseri og ender med at være en bil, der lyder, føles og kører tæt på perfekt.

Årets Sjoveste: BMW M2 Competition har ALT, hvad jeg elsker ved en bil: Den er hurtig, kraftfuld og overraskende kompromisløs. En bølle i ejendomsmæglerhabit, og jeg elsker det. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Jeg gav den følgende skudsmål efter at have kørt den i september:

»M2 Competition er som en bølle i en underspillet stangvarehabit. Den tigger om prygl og leverer som en UFC-kæmper i buret. Måske undervognen er lige hård nok og motorlyden lige nærværende nok til en tur i den lokale Superbrugsen. På den anden side så svarer det til at brokke sig over, at en napoleonskage feder. Det er at misse pointen helt og aldeles.«

Jeg mente hvert et ord og gør det sådan set stadigvæk.

Årets næstsjoveste: Toyota Supra er antitesen til den klassiske opfattelse af en fornuftig Toyota. Hurtig, skarp og muskuløs. Og så opfører den sig som en ægte sportsvogn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Den nye Toyota Supra er dog tæt på at snuppe titlen. Den har også baghjulstræk, en lækkert spindende 6-cylindret rækkemotor, og så vil designet så meget mere end Toyotas dødelige familiebilsfortolkninger. Den er visuelt vovet grænsende til det vulgære, men grunddimensionerne er perfekte. Læg dertil, at den køredynamisk er forførende og derfor en kompromisløs sportsvogn helt ind til benet.

Årets mest tvivlsomme: Jeep Wrangler og BMW X7

Indledningsvis må jeg takke for rommen. Sidste år kaldte jeg Seats lancering af Cupra som et selvstændigt mærke uden Seat-logoer på bilerne for en af årets mest tvivlsomme forehavender i bilbranchen, og det endte i et væddemål. Kunne man sælge 35 Cupra Ateca i Danmark i 2019, ville det koste mig en flaske rom – kunne man ikke, lovede importøren mig en flaske den anden vej. Så tak for rommen.

Årets mest tvivlsomme: Jeep Wrangler er egentlig en dejligt ærlig bil bygget til weekendture i bjergene. Danmark har bare ingen bjerge, og med en frapris på 850.000 kroner er den decideret fejlcastet til det danske marked. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

I år er det især Jeep Wrangler og den nye BMW X7, der får mine bryn til at rynke. Jeep Wrangler er egentlig forførende nok på sin egen grovkornede facon. Men den er totalt fejlkastet til det danske bilmarked. Den lever i Rocky Mountains eller Nevada-ørkenen, men den er tæt på uduelig til hverdagskørsel på asfalt. Komfortniveauet er ringe, og fraprisen på omkring 850.000 kroner gør et køb af den decideret absurd.

Årets mest tvilsomme: BMW X7 er egentlig en ganske vellykket 7-personers luksus-SUV. Men hvis BMWs slogan om at levere »Ren Køreglæde« var en lygtepæl, ville BMW X7 være hanhunden, der letter ben op ad den. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Den gigantiske BMW X7 tror jeg heller ikke på. Når et bilmærke, der slår sig op som leverandører af uangribelig køreglæde, lancerer et krydstogtskib af en 7-personers luksus-SUV på 2,5 ton, så er de ude på tynd is. Den er egentlig komfortabel og luksuriøs nok. Men hvis BMWs kerne-DNA var en lygtepæl, så er X7 hanhunden, der letter ben op ad den. Der skal nok være rige amerikanske husmødre, russiske oligarker og mellemøstlige oliefyrster, der lader sig besnære af X7. Men jeg finder den vulgær og opfatter den som en hån mod BMWs historiske arvegods.

Årets Økobil: Porsche Taycan og Tesla Model 3

Tesla fortjener ros for med deres Model 3 rent faktisk at levere end bil, der ikke er pakket ind i alt muligt Twitter-ævl fra Elon Musk eller opleves som noget, der er tegnet af en 12-årig (og her kigger jeg på dig Model X med dine stupide falcondøre). Fraprisen på 374.000 kroner er skarp for en elbil med en rækkevidde på over 400 kilometer, lynladningstalenter, præstationer som en sportsvogn og en innovativ brugerflade. Derfor trillede den også med titlen som Årets Bedste Elbil 2019, da vi kårede den i efteråret.

Årets Økobil: Tesla Model 3 vandt i oktober Berlingskes store elbils-test, og den gjorde det overbevisende. Lækkert design, innovativ brugerflade, skarp pris, lang rækkevidde og lavt forbrug sikrede den sejren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Men det er elbilen Porsche Taycan, der har imponeret mig mest i 2019. Et af bilbranchens ikoner kastede sig med vanlig perfektionisme over elbilskonceptet, og resultatet skuffer ikke. Den kraftigste Taycan Turbo S har 761 hestekræfter og rammer 100 km/t på under tre sekunder. Så kan dens Porschetroværdighed ikke betvivles. Men dens største force er dens 800 Volt-elsystem, der gør dens tackling af alt fra ladning til spidsbelastning unik.

Årets økobil: Porsche Taycan er Porsches første rene elbil. Den er vanvittigt hurtig og potent, og så kan den tåle at blive kørt som en flugtbil en hel dag uden at overophede eller gå i nødprogram. Den er altså en ægte Porsche. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Porsche Taycan bil kan tåle at blive pryglet dagen lang, uden at batterierne overopheder, eller bilen går i nødprogram. Så den er ikke bare hurtigt ved en enkelt acceleration eller to. Den kan tåle mere, end de flestes maver kan holde til, og med en hurtigopladning er den klar til nye 400 kilometer, før du har kastet op, tørret dig om munden, drukket en Cola og spist en pose chips. Den er ganske enkelt imponerende.

Årets Mellemklassebil: Mazda 3 og BMW 3-serie

Det er i mellemklassen, at rigtig mange danskere handler bil, og der er mange gode bud. Volkswagen Passat er blevet ansigtsløftet, det samme er Audi A4, og Peugeot lancerede en gudesmuk SW-version af deres 508er.

Årets Mellemklassebil: BMWs nye 3-serie ligner sig selv. Men digitalt er den kommet på niveau med klassens bedste, og køredynamisk er den stadig firmabilssegmentets skarpeste køremaskine. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Det er dog den nye udgave af BMW 3-serie, der triller afsted med mit hjerte. Kombinationen af baghjulstrukken køreglæde og mellemklassebilsbrugbarhed er en vinder i mit univers. For folk, der ikke kan kende forskel på under- eller overstyring, vil de finere nuancer i begrundelsen for, hvorfor 3-serie er så forrygende en bil, måske være svære at få øje på. Men på funktionalitet og praktiske dyder er den især i stationcarudgaven på niveau med de bedste. Dét, kombineret med dens sportsvognsattitude på en snoet sognevej, gør den til min favorit.

Her er vi dog tilbage ved præmisserne fra indledningen, for hvis du har to teenagebørn på over 180 centimeter, der ofte sidder på bagsædet, og kører du hvert år fire uger på ferie i din bil, så vil en Volkswagen Passat stationcar slå 3-serien på plads og praktikalitet. Men det har jeg ikke, derfor vinder 3-serien.

Årets Lille Mellemklassebil: Den nye Mazda 3 har måske ikke den nye Golfs brede motorprogram, men den er smukkere, kører marginalt skarpere og kabinen er mere lækker. Det gør den til min vinder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

I Golf-klassen nåede jeg lige en tur i den helt nye Golf 8, og BMW lancerede også en ny og lidt mere fornuftig udgave af deres 1-serie i 2019. Alligevel er det Mazda 3, der indtager klassetronen i min optik. Den kører stort set ligeså godt og involverende som en Ford Focus, og dens kabine er faktisk mere lækker og i en bedre kvalitet end den, man møder i den nye Golf.

Den fås både som sedan og hatchback, og dens design er elegant, skarpt og forførende på samme tid. Dens handicap er dens motorprogram, hvor kun den 180 hestes Skyactive-X-motor imponerer. Men den motor favner forbløffende bredt og kombinerer en forrygende brændstoføkonomi (20 km/l i test) med masser af power. Så selv om Golf 8 er mere digital, ville jeg personligt vælge den smukkere og lækrere Mazda 3.

Årets SUV: BMW X5 og Citroën C5 Aircross

Det er blot et par uger siden, at vi kårede BMW X5 som Årets Luksus-SUV i en stortest. Den vandt på sin alsidighed. Den er både komfortabel og dynamisk på samme tid, og dens motorprogram spænder over alt fra en performance-udgave til en plug-in-hybrid.

Årets Luksus-SUV: BMW X5 leverer et forrygende kompromis mellem komfort, dynamik og praktisk anvendelighed. Den nye Mercedes GLE er fantastisk, men den er lidt for komfortorienteret til min smag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bertel H. Jensen.

I den mellemstore SUV-klasse fortsætter Nissan Qashqai sin uimodståelige sejrsgang, og den kan ende som bilårets bedst sælgende. Det er imponerende. Men det gør den ikke nødvendigvis til klassens bedste. Jeg har et godt øje til den meget oversete Citroën C5 Aircross.

Årets Bedste SUV: Citroën C5 Aircross er modig nok til at gå all-in på komfort og fransk designfinesse. Det aftvinger så stor respekt, at den får titlen som Årets SUV. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Den har ikke Qashqais brede appeal, da den har truffet et valg om at være distinkt fransk og komfortabel. Modet til at fokusere skarpt på en kernemålgruppe fremfor at forsøge at gøre alle glade aftvinger respekt i min bog. Så nej – det vil ikke være alle, der trives i en C5 Aircross. Men de, der prioriterer kørekomfort, frækt design, masser af plads og værdi-for-pengene, vil komme rigtigt langt i en Citroën C5 Aircross.

Årets Luksusbil: BMW 8-Serie

Der har været en anelse stille i luksusland i 2019. Vi har fået mange facelift, men ikke mange nye biler. Selv om en bil som den 4-dørs Mercedes-AMG GT imponerer, er det BMWs genfødsel af 8-serien, der har smeltet mit hjerte mest. Jeg har både kørt den åbne og den lukkede M850i, og modellen er et seriøst comeback til BMW i klassen for kontinentkrydsende GT-vogne.

Årets Luksusbil: BMWs genfødte 8-serie leverer på både luksus, komfort og underholdende køreegenskaber. Den fås både som åben, lukket og med fire døre, og rundt om hjørnet venter en M8. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

BMW-mærkets modelportefølje – fra 1-serie og op, gør mærket for almindeligt til, at en BMW 8-serie kan dyste med en Porsche 911 eller Bentley Bentayga på eksklusivitet og prestige. Men tager vi det moment ud af ligningen, er 8-serien en imponerende vogn, der kombinerer køredynamik, luksus og komfort på en elegant facon. En M8 med 625 hk er på trapperne, og den kommer i 2020 også i en 4-dørs version med efternavnet Gran Coupé.

Årets værste biloplevelse: Renault Kwid og et par alvorlige misforståelser

Under en rejse i Sydafrika havde jeg den gennemført ulidelige biloplevelse at køre små 400 kilometer i en Renault Kwid. Det er en billigbil produceret til tredjeverdensmarkeder med trillebørshjul og en motor mere astmatisk end den, jeg har på min fortorvsfejemaskine ude i garagen.

Andre producenter har også den type biler i porteføljen, men hverken Renault eller andre har forsøgt at sælge dem til europæiske bilkøbere. Alligevel var overraskelsen over, hvor lemfældigt samlet og farligt kørende den lille Kwid var, stor. Vi skal være glade for, at bilerne i vores del af verden trods alt holder et vist minimumsniveau.

Årets værste biloplevelse: Renault Kwid er en tredjeverdensbil fra Renault til markeder i Afrika og Asien. Det er en gennemført jammerlig bil, der gør mig glad for, at bilproducenterne holder et rimeligt bundniveau på vores breddegrader. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Derudover har bilåret budt på to store irritationsmomenter. Det ene er den lemfældige brug af ordet hybrid i disse automobile elektrificeringstider. Det går an både på Toyotas hybridbiler og de mange nye opladningshybrider. For de kan alle køre kortere eller længere distancer ved elkraft alene.

Mild-hybriderne derimod kan ikke starte og køre en eneste meter på ren eldrift. Derfor er det i min optik IKKE hybridbiler, og derfor bør de ikke tituleres som sådan. Jeg anerkender, at de med deres avancerede elsystemer sparer brændstof. Men det gør dem ikke til hybrider. Så det skal stoppe.

Det andet irritationsmoment står Mercedes og BMW for. De har begge hæderkronede performanceafdelinger, der står for de potente udgaver af mærkernes modeller. Hos Mercedes er det AMG, mens det hos BMW er M-afdelingen. De laver biler, hvor den skarpe køredynamik prioriteres over alt andet, og som alle sammen drømmer sig hen til den nærmeste racerbane med tanken fuld af oktan 98. Men deres brug af AMG- og M-skilte er i det forløbne år blevet for meget.

Det er især to modeller, der illustrerer problemet: BMW X2 M35i og Mercedes-AMG GLB 35. Begge små SUVer, begge med 306 hk og begge totalt fejlkastede til at bære modermærkernes performanceemblemer.

Selv om de på papiret er hurtige, føles de begge uinvolverende og bovlamme. Jeg fristes næsten til at sige kedelige, og det ord har ALDRIG optrådt i samme sætning som M eller AMG. Det er, som hvis du krænger en veltrænet sumbainstruktør ned i et strutskørt og smider hende på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i en hovedrolle i »Nøddeknækkeren«. På papiret har hun rytme og kan tage lige så mange mavebøjninger som en balletdanser, men der er forskel på sumba i en lokal gymnastikforening og ballet på Det Kongelige Teater.

Kun de modeller, der i overført betydning er gode nok til Det Kongelige Teater, bør have lov at bære AMG- eller M-emblemet, og de to små SUVer er ikke iblandt dem.

Årets hjerteknusere: Suzuki Jimny og Ford Ranger Raptor

Her er vi i afdelingen for dybt irrationelle forelskelser. Da jeg kørte Suzuki Jimny første gang i en mudret skovbund ved Ledreborg Slot i foråret, blev jeg forelsket, som jeg ikke har været siden 1.G. på Køge Gymnasium. Suzuki Jimnys rå design og simple analoge tilgang til alting forførte den digitalt overstimulerede motorjournalist. Den kan ikke score meget mere end tre til fire i nogle enkeltkategorier på enhver rationel automobilbedømmelsesskala fra et til ti.

Årets Hjerteknuser: Suzuki Jimny er på alle parametre et irrationelt stykke automobil. Den er lille, dyr og ukomfortabel. Men jeg elsker den, og den er lige så fed på stenbroen som i skoven. På landevej og motorvej er den dog analog og irriterrende, men det kan min hustru også være, og hende elsker jeg også. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR .

Den er upraktisk, dyr (frapris på 229.990 kr.), mangler retningsstabilitet ved kørsel på lande- og motorvej, og motoren er bovlam. Alligevel scorer den et rent 10-tal i kategorien »den-må-jeg-eje«, og jeg var tæt på at købe en til mig selv i sommer. Den har x-faktor i et omfang, der gør, at man blindt ser bort fra alle dens mange svagheder og mangler som hverdagsbil. Den er bare godt gammeldags fed, og jeg overvejer stadig at købe en.

Årets Hjerteknuser nr. 2: Ford Ranger Raptor er noget så irrationelt som en pick-up i performancetøj. Den er rå, brutal og bøvet, men 100 kilometer langs den jyske vestkyst slog min forelskelse fast med syvtommer fælgmøtrikker. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bernt Kastberg.

Det er lidt samme historie med Ford Ranger Raptor. Her har folkene fra Ford Performance fået lov til at give Fords praktiske pick-up den helt store GTI-overhaling. Det er i virkeligheden dybt irrationelt. Som koffeinfri kaffe eller alkoholfri øl. Men det virker alligevel helt vildt forførende.

I efteråret kørte jeg den 100 kilometer på stranden fra Slettestrand til Skagen, og sjældent har en testdag efterladt mig så glad. Den er grovkornet, dum og brovtende, men den er forrygende offroad og leverer en sær slags køreglæde, som man nok skal være terrænentusiast for rigtigt at forstå.

Men det dumme og irrationelle kan noget i en verden, der forsøger at kvantificere og ensrette alting i en logisk retning. De minder os om, at vi er mennesker og ikke maskiner, og så er vi tilbage ved pointen fra indledningen om, at bilpassion ikke altid er rationel, og det er det, der gør biler til et uudtømmeligt emne for debat og diskussioner bilnørder imellem.

Godt nytår, og må 2020 byde på samme buffet af overraskelser og automobilforelskelser som 2019.

Drømmebilen: En Mercedes-AMG G63 trodser al logik, og Greta Thunberg vil hade ALT ved den. Men parkerer vi al sund fornuft, så drømmer jeg hverdagsdrømme om den i min indkørsel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kenneth Nguyen/Ritzau Scanpix.

P.S.: Kunne jeg parkere alle rationelle overvejelser om miljø, værdi-for-pengene, ejeromkostninger og hverdagslogik, så gad jeg godt parkere den nye Mercedes-AMG G63 i min indkørsel. Den er stor, dum og ikke så meget en hjerteknuser, som den er en trillende langemand til det politisk korrekte establishment. Og så sparker den som et æsel på både landevje, motorvej og i terrænnet. Skal vi kalde den drømmebilen 2019?