Ugens bilentusiast: »Alle moderne biler er blevet følelsesforladte«

Han har levet en halv menneskealder i motorjournalistikken, blandt andet som motorredaktør på BT, men bilpassionen startede med en legetøjsracerbane og mødet med en engelsk gentleman, der kørte Morgan og havde en smuk, ung kæreste.

HUC
Tidligere motorredaktør og Morgan-entusiast Hans Uffe Christensen på vej ud til sin gamle Morgan, som han har haft i over 30 år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk

Vi nåede at dele kontor i fem år, så de fleste af Hans Uffe Christensens røverhistorier har jeg hørt før. Alligevel kommer der nye ting på bordet, da jeg endelig fanger ham til et interview om hans passion for biler. Turen på tværs af Den Iberiske Halvø i hans MGB med kæreste og telt, dengang Franco stadig sad ved magten, har jeg hørt masser af gange. Men hans første møde med en Morgan, og hvad der kunne følge med ejerskabet af den klassiske britiske sportsvogn, den er ny. Det samme er historien om den eneste gang, han har kørt mere end 300 km/t.

Fra jagerpiloter til Morgans

Hans Uffe Christensen er vokset op med en mor, der drev hotel og en far, der var officer i Flyvevåbnet. Det sidste betød, at familien boede mange år på en flyvestation, og Hans Uffe Christensen tilbragte timer for enden af landingsbanerne, hvor han lå sammen med et par kammerater og så flyene lande og lette. Det var i virkeligheden flyene, han startede med at have interesse for. Men mange af piloterne kørte i sportsvogne, og han fattede snart interesse for de små MGAer og Sunbeams, der kørte ud og ind af hovedvagten. Som 11-årig fik han sin første racerbane, og så var bilinteressen cementeret.

Til hverdag kører Hans Uffe Christensen rundt i en hvid Hyundai i10. Men den er et praktisk redskab, mens Morganen er hans store kærlighed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk.

»Min foretrukne racer var en Cooper, og da jeg fik kørekort, var min første bil en Mini. Det var nummer to også. Den første kørte en af mine kammerater ind igennem en butiksrude I Kolding. Den anden smadrede jeg selv i Horsens,« siger han, med sit karakteristiske selvironiske grin. Bilerne fik han af sin mor, for selv om faderen var officer, var det moderen med eget hotel, som tjente flest penge. Det var også ved hotellet, at han første gang blev forelsket i det engelske bilmærke Morgan.

»En dag ankom en ældre engelsk gentleman i sin Morgan. På passagersædet havde han sin meget unge og smukke kæreste. Han har måske kun været 35, men jeg var kun teenager, så for mig var han oldgammel. Jeg stod der og gloede på hans bil, og så så han på mig og sagde: »Hello lad, do you want to try?« Jeg nikkede ivrigt og fik en tur op og ned ad hovedvejen med høj fart, og jeg var helt solgt,« siger Hans Uffe i et toneleje, hvor jeg udleder (med udgangspunkt i mine fem år på kontorstolen ved siden af ham), at det var både bilen, mandens uangribelige britiske stil og hans unge kæreste, der udgjorde det samlede fascinationsindtryk på den unge Hans Uffe.

»Min bilinteresserede mor sagde bagefter, at sådan en bil skal du have, når du bliver stor. I 1986 købte jeg en Morgan +8 i jammerlig stand, som jeg siden har fået renoveret. Jeg har den stadigvæk, og jeg skiller mig næppe af med den. Man udvikler jo en slags kærlighedsforhold til sådan en bil over mange år.«

Hans Uffe Christensen

»Nej – men alle moderne biler er blevet dæmpede, overassisterede og følelsesforladte. Dramaforladte som en bjergbestigning i helikopter og habit. Ingen af dem matcher den råhed, som min Morgan leverer.«


Da jeg mødte Hans Uffe Christensen tilbage i 2009, havde han faktisk to Morgans. Den ene – en 1961 Plus 4 Supersport – solgte han for 450.000 kr. til en franskmand og havde efter egen mening gjort en god forretning i forhold til, hvad han havde givet for den og investeret i den.

»Men to måneder senere så jeg den sat til salg for små 700.000 kr., så den forretning kunne nok have været endnu bedre,« konstaterer han.

Fra Morgan til Hyundai i10

Han har altså haft den grønne (oprindeligt røde) Morgan +8 i små 36 år, og han kan tale om den, som andre taler om deres børn eller kæledyr. Jeg har endog oplevet ham i over 20 minutter i ramme alvor argumentere for, hvorfor en V8-motoriseret Morgan er verdens mest miljørigtige bil. Argumenterne var 1: Dens gennemsnitslige levealder er langt over 20 år (hvorfor miljøbelastningen ved produktionen spredes over meget længere tid end på en ny personbil), 2: Den er bygget af asketræ og aluminium, som let kan genanvendes og 3: Den vejer næsten ingenting, og kører man med omtanke, ruller den snildt 10 km/l. Om det holder til en nærmere gennemgang af en ekspert i automotiv miljøbelastning, har jeg aldrig ladet komme an på en prøve. Men havde det været en skoledebat om emnet, havde Hans Uffe hevet sejren hjem på lige dele patos, logos og etos.

Kabinen er naturligvis svøbt i nøddetræ og med simple analoge instrumenter og ens vippekontakter. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk.

Derfor undrede det mig grumme, at han købte en Hyundai i10 som dagligdagsbil, da han stoppede på avisen i 2015. For der er langt fra baghjulstrukken klassisk britisk køreglæde til en bette koreansk sardindåse med forhjulstræk og 66 hk.

»Nu har min bilinteresse altid gået i to retninger: De klassiske engelske sportsvogne og almindelige brugsbiler. Jeg havde en Volvo 242 GLE i midten af 80erne, da jeg havde solgt min MGB. Jeg tænkte, at tiden var moden til en lidt mere voksen bil, og så ville jeg kombinere en brugsbil med lidt luksus. Men den var forfærdelig. I dag er de små biler blevet så gode, at de langt hen ad vejen kan det samme som store biler. Jeg kan parkere i10eren næsten overalt, den ruller 20 km/l, og den har en fem års garanti uden kilometerbegrænsning. Desuden fik jeg det første års forsikring gratis med i prisen,« siger han som snydt ud af spalterne fra en af hans forbrugshistorier i B.T.

Men den når jo ikke en Morgan til fælgkanten, når det handler om køreglæde, forsøger jeg at prikke til ham.

»Nej – men alle moderne biler er blevet dæmpede, overassisterede og følelsesforladte. Dramaforladte som en bjergbestigning i helikopter og habit. Ingen af dem matcher den råhed, som min Morgan leverer. Et lille tryk på speederen, og man har straks en udskridning. Min i10 er komfortabel og kan bruges til alt det, jeg skal bruge bil til,« siger han, men tilføjer dog alligevel: »Det er klart, at havde jeg ikke min Morgan +8 som ventil, så havde jeg nok købt en anden brugsbil med lidt mere power og baghjulstræk. Måske en BMW eller en Jaguar. Men ikke en ny, for der har du en gigantisk afskrivning, så det er det rene vanvid,« slår han fast. Igen er det forbrugerjournalisten, der stikker hovedet frem. Med et hav af økonomiske automobilanalyser bag sig og en position som nuværende motorredaktør på Bilpriser.dk på CVet ved han en hel del om afskrivninger på nye biler.

Med 300 km/t i en Vectra

Hans Uffe Christensen har testkørt både Ferrarier og Aston Martins i sin lange karriere, men den vildeste bil-oplevelse havde han i en Opel Vectra.

»Jeg hentede den hos tuningseksperten Anders Kolstrup i Valby. Vi skulle til Nürburgring og køre nogle omgange i den her Vectra, som han havde forsynet med smedejernsstempler, enorme turboer og en hel masse andet. Den havde vanvittigt meget momentstyring, og trådte du på gassen ved lav fart, var den ved at rive rattet ud af hænderne på dig. Den gik over 300 km/t på banens langside og var både sindssyg og livsfarlig. Det er den vildeste biloplevelse, jeg har haft, og den eneste gang jeg har været over 300 km/t i en bil,« siger han.

I 1970erne tourede Hans Uffe Christensen Den Iberiske Halvø rundt i sin MGB sammen med sin kæreste, og det var en af hans bedste biloplevelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk/PRIVAT BILLEDE.

Men det er ikke den dejligste biloplevelse. Det er stadigvæk turen igennem Spanien i hans MGB, som han havde fra midten af 1970erne til midten af 80erne.

»Man oplevede virkelig landet i den bil. Med taget nede og kæresten på passagersædet var det bare skønt. Alle indtrykkene er mere intense, når man er ung. Duftene og lydende fra landet langs de små veje. Vi camperede om natten i vinmarkerne i et mikroskopisk telt, spiste friske druer til morgenmad og kørte hele vejen på tværs af Spanien til Portugal og Lissabon,« fortæller han og tilføjer: »Jeg elskede den bil og brugte den til alt. Jeg sov i den ved flere lejligheder, og da jeg flyttede til København, kørte jeg den fra Århus med et halvanden meter højt flyttelæs.«

Den gamle Morgan oser af charme, men den er også stadigvæk en hurtig herre. Under hjelmen ligger en fuldfed V8-motor, og da bilen er bygget i træ og aluminium, er forholdet mellem vægt og hestekræfter bedre end i en hurtig moderne sportsvogn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anne Bæk.

Jeg har mødt mange, hvis holdninger til biler på ingen måde afspejler, hvad der holder i perlegruset foran matriklen. Hans Uffe Christensen personificerer det modsatte. Han elsker åbne engelske sportsvogne og de oplevelser, de leverer. Kærligheden er afspejlet i den V8-motoriserede Morgan. Han er samtidigt økonomisk mådeholden efter mange år som forbrugerjournalist, og det afspejler hverdagsbilen fra Sydkorea. Han er kort sagt en af de sjældne 100 procent troværdige bilentusiaster, der placerer bilbudgettet lige præcis der, hvor hjertet er – også selvom det er delt i en passionsdel og en snusfornuftig del.