Toyota Yaris har taget springet: Fra kassettebånd til selvkørende

En tur i en »ny« 20 år gammel Toyota Yaris og dens barnebarn årgang 2019 illustrerer, hvor meget der er sket med carportens bedste ven siden 1999. Samtidig rejses det grundlæggende spørgsmål, om fremskridtet egentlig har gjort trafikken til et bedre og sikrere sted.

Toyota Yaris introducerer en 20 års jubilæumsmodel (th) for at fejre introduktionen af den første Toyota Yaris (tv.) tilbage i 1999. I sig selv ikke spektakulært. Men testudgaven af origianlen fra 1999 har kun kørt ca. 1.000 km, og det giver en unik mulighed for at teste, hvad der er sket med bilen de seneste 20 år. Begge biler er i kilometermæssig forstand nye. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt

Kan du huske 1999? I radioen hittede Backstreet Boys med »I Want It That Way«, og Ricky Martin sang »Living la Vida Loca«. Statsministeren hed Poul Nyrup Rasmussen, og i Superligaen lagde Herfølge Boldklub så hårdt fra land, at de endte som danmarksmestre i fodbold, da sæsonen 1999/2000 var ovre. I automobilets verden var koreanske biler sammen med Skoda stadigvæk noget, man jokede med, og ingen havde hørt om Tesla.

Toyota Yaris introducerer en 20 års jubilæumsmodel (th) for at fejre introduktionen af den første Toyota Yaris (tv.) tilbage i 1999. I sig selv ikke spektakulært. Men testudgaven af origianlen fra 1999 har kun kørt ca. 1.000 km, og det giver en unik mulighed for at teste, hvad der er sket med bilen de seneste 20 år. Begge biler er i kilometermæssig forstand nye. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Messi og Laudrup i topform

Hos Toyota lancerede man den første Toyota Yaris, og fordi det er 20 år siden, har Toyota lanceret en jubilæumsmodel. Det er der ikke noget særligt spektakulært i, men Toyota Danmark har samtidig fundet en af de første Toyota Yaris, der kom til landet i 1999, og det gør jubilæumsmodellen interessant. For med kun omkring 1.000 kørte kilometer under bæltet, er den guldfarvede originale Toyota Yaris fra 1999 at betragte som en ny bil på linje med den nye guldfarvede Yaris. Det betyder, at med begge nøglesæt i lommen er det muligt at lave en direkte sammenligning mellem en veludstyret minibil årgang 1999 og en veludstyret minibil årgang 2019 – og dermed få en håndgribelig oplevelse af, hvad der er sket de sidste to årtier i bilindustrien. Det er nærmest som at få lov til at opleve Michael Laudrup og Messi spille fodbold side om side, mens de begge to var på toppen af deres karriere.

Kæk, men overraskende gammeldags

Der var mere fart på Toyota i 1999 end i dag. Det afslører kabinedesignet i den gamle Yaris fra 1999. Speedometerbrønden er festligt centralt placeret, og hele bilens visuelle udtryk er mere løssluppent end på den nye Yaris.

Den originale Toyota Yaris har et sprælsk visuelt udtryk. Men rattet er ikke justerbart i dybden, kabineisoleringen er horribel, kassettebåndsafspiller besværlig, og så har den manuelt gear. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Rattet kan dog ikke justeres i dybden, og jeg finder aldrig rigtig en ordentlig førerposition. Testbilen har en fin lille 1,3 liters benzinmotor uden turbo, som yder 86 hk og 124 Nm. Den leverer egentlig power nok helt op til motorvejshastigheder. Med et forbrug på 16,7 km/l er den også nøjsom. En moderne minibil kører ikke meget længere, så umiddelbart holder originalen et imponerende niveau. Men skindet bedrager. Den gamle Yaris vejer kun omkring 900 kg, og det er noget lettere end en moderne Yaris.

Når speedometernålen passerer 80 km/t, bliver støjniveauet i kabinen tæt på infernalsk. Selv om jeg skruer volumen op, så lyden fra kassettebåndet (kassettebåndsafspiller var standard i 1999 – en CD-afspiller måtte du betale ekstra for) og »Mambo nr. 5« fylder kabinen, så bliver det aldrig godt. Især ikke fordi lydkvaliteten fra bilens højttaleranlæg er pauver.

Toyota Yaris vejede lige omkring 900 kg i 1999, og den mellemmotoriserede testbil med 86 hk kørte, hvad der dengang var imponerende 16,7 km/l. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Første gang jeg nærmer mig fuldt stop, må jeg op at stå på bremsen. Selv om ABS lige var blevet standard i 1999, så skal der trædes markant hårdere for mindre bremsekraft end i en moderne bil. Undervognen er en anelse mere kontant og hård, samtidigt med at en dobbelttur rundt i en rundkørsel afslører en udtalt tendens til understyring. Fik jeg nævnt servostyring? Nej – for det har den heller ikke.

Summa summarum – der er sket meget på køreoplevelsen og stort set alt til det bedre siden 1999. Designet på originalen er måske mere – ja originalt, og det justerbare bagsæde gør bilens bagagerum mere fleksibelt. Men udover charmefaktoren er den gamle Yaris en overraskende grovkornet oplevelse.

Et digitalt kvantespring

Den moderne Toyota Yaris er en hybridudgave, og det er meget sigende for udviklingen de seneste 20 år. For ud over at bilerne er vokset (den nye Yaris har samme akselafstand og bredde som en Corolla fra 1999), så er det især på motorteknologi, sikkerhed og de digitale systemer, at det er gået stærkt.

Kabinen i den nye Toyota Yaris er meget funktionel og fornuftig, og den store infotainmentskærm i midten adskiller den markant fra bilen fra 1999. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Den gamle Yaris er næsten lige så hurtig som den nye, så her fristes man til at konkludere, at tiden har stået stille. Men den moderne hybridbil vejer over 200 kg mere, og hybriddrivlinjen med det automatiske CVT-gear er lavet med brændstofbesparelse for øje. Ikke fart. Forbruget er opgivet til 20,8 km/l efter den nye skrappe WLTP-standard, og det gør den markant mere nøjsom end originalen. Støjniveauet er mærkbart lavere, standardlydoplevelsen fra højttalerne er langt bedre, og med min telefon koblet op via Bluetooth, skal jeg ikke sidde og spole manuelt på kassettebåndsafspilleren, men bare bladre på Spotify for at finde min favoritmusik eller podcast. Fordi telefonen kan kobles op til bilen, har jeg også navigationshjælp lige ved hånden. Undervejs på turen i den gamle bil var jeg lige ved at fare vild i Farum centrum, fordi jeg pludselig var afhængig af gammeldags, analoge vejskilte.

Den nye Toyota Yaris Hybrid har en lille hybrid hjælpe-el-motor, og den kører over 20 km/l. Læg dertil, at den er proppet med sikkerhedsudstyr og har markant højere kørekomfort, og det er til at mærke, at der er gået 20 år siden, første Yaris blev lanceret. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Luftkvaliteten og temperaturen i kabinen er væsentligt bedre takket være bilens klimaanlæg, og testbilen er udstyret med LED-lygter, som giver en helt anderledes lysoplevelse ved mørkekørsel end originalens glødepærer. På sikkerhedssiden har Yaris fået både automatisk nødbremse, vejbaneassistent, et system, der aflæser hastighedstavlerne og hele tiden minder dig om den til enhver tid gældende hastighedsgrænse, automatisk lys, fartpilot og et system, der advarer, hvis dæktrykket skulle falde. Det er teknologier som ikke engang Toyotas luksusmærke Lexus kunne præstere halvdelen af tilbage i 1999.

Bedre biler, men ikke bedre bilister

Selv om den gamle Yaris kun lige har passeret sine første 1.000 kilometer, og dermed i kilometermæssigforstand er så godt som ny, så føles den dybt forældet. Alle de elektroniske assistentsystemer i årgang 2019, der hjælper til under kørsel – lige fra navigation til vejbaneassistenten – gør oplevelsen af at køre en ny Yaris kontra en 20 år gammel grundlæggende væsensforskellig. I den gamle skal jeg selv skifte gear, selv orientere mig efter vejskilte, være bedre til at forudsige trafikken, (da nedbremsninger kræver mere plads), og selv sidde og holde spoleknappen ind på båndoptageren, når jeg vil frem til det næste eller næste nummer igen. Jeg har væsentligt mere travlt med at køre selve bilen, end jeg har i en moderne Yaris.

Det får mig til at tænke på, om moderne biler i virkeligheden er blevet sikrere end de gamle. For nok er de objektivt set mere sikre – både fordi de er konstrueret bedre i tilfælde af uheld, men også fordi de har flere systemer, der holder os ude af ballade. Men det overskud er jeg bange for bliver omsat til, at folk sidder og fedter med deres telefon og skriver SMSer, finder musik eller leder efter en adresse i navigationsanlægget – alt sammen mens de kører.

Jeg er ikke så sikker på, at vi er blevet bedre og sikrere bilister af, at vores biler er blevet mere avancerede og sikre. Det leder mig tilbage til fodboldanalogien fra indledningen. For der er ingen tvivl om, at Lionel Messi på alle målbare kriterier er en hurtigere og bedre fodboldspiller, end Michael Laudrup var det tilbage i 1990erne, men bliver al den effektivitet omsat til en højere underholdningsværdi? Har det gjort fodbolden bedre? Det er jeg ikke så sikker på. Ligesom jeg ikke er sikker på, at den moderne bils mange forbedringer i forhold til sit 20 år gamle ophav har gjort livet som bilist markant bedre eller sikrere.