Smuk kongestol og 3D til entreen

Det nye danske designbrand Klassik Studio udspringer af butikken Klassik Moderne Møbelkunst på Bredgade i København, som siden 1991 har solgt danske vintage-møbelklassikere. Målet med Klassik Studio har været at puste nyt liv i glemte designskatte, som de mener fortjener mere opmærksomhed. Derfor sætter de gamle designprodukter i produktion, som de supplerer med boligtilbehør designet af firmaets egen designer, Lasse S. Jørgensen. En af de nyeste lanceringer er Kongestolen, som Poul M. Volther designede i 1952. Kongestolen blev oprindeligt kun udført i tre eksemplarer, hvoraf Kong Frederik 9. ejede den ene, og det var også den stol, Volther selv valgte at slappe af i efter en lang arbejdsdag. Klassik Studios lancering af Kongestolen fås i sæbebehandlet eg, sortolieret eg og røget eg eller med læder i sort, natur, cognac eller mørkebrun. Kongestolen fra Klassik Studio, 29.800 kr. Fold sammen
Læs mere