Sådan bor træneren og livsstilscoachen Krisztina Maria

Boligen afspejler, hvem man er, og hos træner og livsstilscoach Krisztina Maria skal der være rent, ryddeligt og ro for øjet i den toetagers lejlighed på Frederiksberg.

I spiseafdelingen er der god plads ved spisebordet, der er speciallavet hos Clarrods & Co.; parret har selv valgt træet. Over bordet hænger to industrielle lamper fra Nordal, og rundt om står Eames’ klassiske stole. Krisztina Maria kan godt lide kontrasten mellem det nye design og det gamle, og hun syntes, at der skulle nogle robuste stole til for at spille op mod det tunge spisebord. Maleriet af Morten Angelo er i sort, hvid og jordfarver, som er de farver, parret har valgt som gennemgående tema i indretningen. Det elektriske skateboard fra Evolve får lov at stå fremme pga. sin dekorative effekt, og fordi »det viser, hvem vi er, og hvordan vi lever.« Fold sammen
Læs mere