Motorredaktøren: Her er de bedste og de værste biler i 2018

Motorredaktør Henrik Dreboldt tager bilåret 2018 under kærlig behandling. Opturene, nedturene, den ægte køreglæde og dem, du bør gå i en stor bue udenom.

Bilårets 2018 har budt på en serie spændende nye automobile bekendtskaber - et af højdepunkterne var denne letvægts-Porsche med efternavnet 911T Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Øbakke

Som motorredaktør får jeg typisk to spørgsmål. Dem, der er i markedet for en ny bil, spørger, hvilken en de skal købe? Dem, som ikke er i markedet, spørger typisk hvilken bil, der er den vildeste, jeg har prøvet? Begge fremragende spørgsmål! Og spørgsmål som jeg jo dybest set lever af at besvare på vegne af jer læsere. Så hvad er mere passende end at slutte 2018 af med en status på bilåret, der er gået og give et mere generelt svar på spørgsmålene: Hvad skal du købe? Og hvad har været vildest? Og bare rolig; jeg bliver ikke sur, hvis du er uenig. Jeg er faktisk vant til, at folk er uenige og ikke følger mine købsanbefalinger. Det er det, der gør biler så fascinerende. Selvom de umiddelbart er ens - med fire hjul og et rat - så er de også meget forskellige, og nuancerne tænder og slukker folk vidt forskelligt.

Motorredaktør, Henrik Dreboldt

»Overordnet set gælder samme regel med Dacia som med Toyota Aygo – kun hvis alternativet er offentlig transport, kan jeg anbefale dem.«


I virkeligheden har 2018 været specielt, for det er første gang i årevis, at jeg rent faktisk har oplevet, at nogen, jeg kender, har gjort direkte, som jeg anbefalede. En far fra min søns fodboldhold får leveret en Kia Niro PHEV til marts på min direkte anbefaling. Han lagde ellers ud med at ville købe en Seat Ateca. På den anden side, så har min egen far lige købt en Dacia Duster med en semiforældet 1,6 liters benzinmotor uden turbo. Jeg ville hellere have en middelsvær omgang fodsvamp, end jeg ville have en Dacia Duster med en kastreret benzinmotor. Men som jeg også har forklaret mine egne sønner, så ved far bedst, og det ændrer sig øjensynligt ikke af, at knægten er fyldt 40 år og lever af at anmelde biler.

Så jeg forventer ikke, at du som bilkøber retter ind til højre. Men lov mig i det mindste at tage mine klassefavoritter med i betragtning, når du køber bil. Præferencer er naturligvis forskellige, og selvom jeg jagter den objektive sandhed, så har jeg også præferencer, og de påvirker mine anbefalinger. Jeg er stor fan af visuel karakter og biler, man kan mærke, man kører. Biler, der kommunikerer, hvad der sker igennem styretøjet og undervognen, og som reagerer prompte og direkte på input. Sådan er det ikke alle, der har det. Bare se på salget af Nissan Qashqai. Men som jeg også siger til mine børn, så kan man ikke sige, man ikke kan lide noget, uden man har prøvet det, og fordi jeg har prøvet i nærheden af 1.500 biler over årene, så er mit referenceapparat af en størrelse, der trods alt skiller bukkene fra fårene for de fleste. Så lov mig, at du i det mindste vil prøve mine klassefavoritter og anbefalinger, inden du køber noget helt andet. Så går du bedre oplyst ind i dit næste bilkøb, og dermed er jeg lykkedes med det, jeg laver. Så lover jeg til gengæld også at give dig et par biler fra 2018, som du bør holde dig fra lige meget hvad. Den første får du allerede her: Dacia Duster 1,6 benzin. Og nej – min far ulejligede sig ikke engang med at prøve alternativerne, inden han købte selvsamme jammerlige karet.

 

De bedste og værste i 2018

 

Bedste mellemklassebil: Mercedes A-Klasse og Peugeot 508

I gamle dage var det lige her i C- og D-segmenterne, at vi danskere handlede 70 pct. af vores biler. Men med SUVer, MPVer og masser af mikro- og mini-bilsalternativer er den klassiske mellemklassebil trængt. Men det er stadigvæk dér, du får plads til familien på fire uden de store dikkedarer. Den lille mellemklasse har heddet Golfklassen siden 1970erne, hvor den vævre tysker erobrede klassen, og Volkswagen Golf er stadigvæk blandt de bedste i feltet. Men i 2018 kom den nye Mercedes A-Klasse, og den bringer digitale talenter ned i Golfklassen, som aldrig har været der før. Nuvel – den koster over 300.000 kr., men det gør rigtig mange versioner af Golf og Ford Focus også, når de får plader på, og ser vi på standardudstyret i en A-Klasse, koster det i virkeligheden ikke meget mere end 30-40.000 kr. mere at vælge Mercedes end Volkswagen, og så tager jeg A-Klassen anyday.

Mercedes A-Klasse bringer teknologi og digitale lækkerier ned i Golfklassen fra sine store søskende. Det får den min varmeste købsanbefaling for. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

I den store mellemklasse har Mercedes C-Klasse i årevis været min favorit. Men i 2018 landede Peugeot med en ny 508, og den slog benene væk under mig på en tur til Paris og retur i efteråret. Den er flamboyant, luksuriøs, veludstyret, oser af kvalitet og kører forrygende. Og så er den markant billigere end en Audi A4, BMW 3-serie eller Mercedes C-Klasse og leverer tilnærmelsesvis samme overskudsoplevelse. Så her lyder min anbefaling på Peugeot 508, der også lanceres som stationcar i begyndelsen af 2019.

Peugeot 508 er den mest interessante bil i den store mellemklasse lige nu med sit kompromisløse design og høje kvalitetsfornemmelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Bedste SUV: Volvo XC40, Seat Arona og Volkswagen Touareg

De købere, der har forladt de klassiske bilformater, er løbet over i SUV-segmenterne. Her er bilerne en anelse hævet og slået over en tydelig offroad-wannabe-læst. SUV-formatet giver en bedre indstigningshøjde, et bedre overblik i trafikken og en følelse af ekstra sikkerhed, fordi man sidder hævet over de fleste andre bilister. De fås fra mikro-SUVen Suzuki Ignis til en fuldfed Range Rover, så her tillader jeg mig at have tre favoritter.

Volvo XC40 er forrygende. Lækkert svensk design, høj praktikalitet og et image, som bilen ingen kan hade. Jeg er tosset med den og overvejer den helt alvorligt som familiens næste vogn. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Blandt de små SUVer til omkring 200.000 kr. er Seat Arona favoritten med Citroën C3 Aircross på en tæt andenplads. Arona vinder dog, fordi den kører skarpere og visuelt har en bredere appel. Blandt de mellemstore SUVer er det den nye Volvo XC40, der har erobret mit hjerte. Skarpt og distinkt svensk design pakket omkring en super funktionel pakke. Måske den stærkeste model i hele Volvos genfødsel siden 2010. Selv basismodellen Base med den nye 3-cylindrede 1,5-liters benzinmotor efterlod mig nyforelsket som en teenagepige efter en Justin Bieber koncert. Blandt luksus-SUVerne er konkurrencen vanvittig hård og udvalget betydeligt. Den nye BMW X5 imponerede mig, og den nye Porsche Cayenne kører som en Porsche-sportsvogn på trods af sine to tons kampvægt. Men det er Volkswagen Touareg, der imponerer mest. Det gør den, fordi den deler teknik og talenter med både Audi Q8, Porsche Cayenne, Lamborghini Urus og Bentley Bentayga – men den leverer sit store repertoire i en underspillet Volkswagen-habit til en pris markant lavere end sine halvsøskende. Det er som at få et Michelin-måltid som take-away. Smagen er lige så forrygende som på restauranten, men staffagen og pynten er skåret væk, så du kun betaler for kerneværdierne.

Bedste luksusbil: Porsche Panamera eller Lamborghini Urus

Luksusbiler er altid svære at udnævne, for den ene mands luksus er den anden mands dekadence. Men da jeg i efteråret kørte Island tynd i en Lamborghini Urus, var jeg blæst bagover af kombinationen af luksus, talentet for fremkommelighed og de rå kræfter, som den vanvittige Lamborghini SUV diskede op med. Den er B.S. Christiansen, Tom Kristensen og Ole Henriksen i én og samme bil.

Luksus er mange ting - blandt andet at krydse Island i en 650 hk italiensk super-SUV med alt i udstyr. Fold sammen
Læs mere
Foto: WOLFANGO.

Men Lamborghini Urus flirter også kraftig med min egen grænse for dekadence, og derfor ender jeg nok med at have Porsche Panamera som min favoritluksusvogn i 2018. Ikke på grund af dens design, for guderne skal vide, at den stadigvæk har en tendens til at ligne en Porsche 911 med hang til burgere og fuldfede milkshakes. Men dens komplette omfavnelse af både luksus og sport gør den unik. Kun Porsche kan få så stor og tung en vogn til at optræde så letbenet på en snoet sognevej, og samtidigt fås den med hele arsenalet af flystole bagi og luksuslir, der kan give dig den der kongelige transportfornemmelse, som kun en rigtig luksusbil kan.

Porsche Panamera bliver min nummer et som luksusbil lige nu. Letbenet som en sportsvogn, luksuriøs som en limousine. Og man kan i min optik lige så godt gå all-in og vælge den ekstra rummelige Sport-Turismo (stationcar) version. Fold sammen
Læs mere
Foto: MANUEL HOLLENBACH.

Værste biloplevelse: Fra Mondeo Hybrid til Dacia

Bilåret 2018 har været stærkt, men der har også været fejlskud. For eksempel besluttede Ford i al deres visdom, at det danske marked nu var klar til Ford Mondeo Hybrid. Det var en fejl. Bilen er ikke ny – bare ny i Danmark, og det kan mærkes. Læg dertil, at den hverken kan oplades fra stikkontakten eller køre særligt langt på literen, og den var en skuffelse hele vejen rundt. Toyota besluttede at ansigtsløfte deres mikrobil Aygo, for gud ved hvilken gang. Den begynder efterhånden at ligne Melanie Griffith og kan på ingen måde løbe fra en fødselsattest udstedt i midten af 00erne. Kun hvis alternativet er en buskort, kan jeg anbefale en Toyota Aygo. Honda ansigtsløftede også deres SUV CR-V. Det blev den ikke bedre af. Den nye motor er for svag, dens automatgearkasse et mareridt og infotainmentsystemet arbejder langsommere end en PC med et DOS styresystem. Jeg var også et smut i USA og køre en »muskelbil« i form af seneste generation Chevrolet Camaro, som i den testede basisversion havde en 2,0-liters firecylindret motor magen til den, der sidder i Opel Insignia. Den kunne kun trække hjulspin på løst underlag og var en større skuffelse end Brian Laudrup i FCK. I foråret faceliftede Dacia deres SUV-model Duster. Overordnet set gælder samme regel med Dacia som med Toyota Aygo – kun hvis alternativet er offentlig transport, kan jeg anbefale dem. Men Duster snyder ved at have en vis visuel charme, og det lokker folk – som for eksempel min egen far, i fælden. Men den er forældet, usikker, dårligt kørende og generelt bare en automobil reinkarnation af et ringvrag. Den er gammel Renault-vin på nye Dacia-flasker, og er i bedste fald et alternativ til en tre til fire år gammel brugt bil.

Nej. Bare nej. Dacia Duster lokker med et råt og maskulint design, men den er forældet Renault-teknologi og bør undgås som herpes og byldepest - det er min ydmyge holdning som bilanmelder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Citroën Berlingo kunne i princippet også tilføjes denne liste. Jeg elsker godt design, gode køreegenskaber og lækker kvalitet, og Citroën Berlingo behandler mine automobile kardinaldyde,r som var de en lygtepæl og den en handhund. Berlingo repræsenterer kort sagt alt hvad jeg afskyr ved en bil. Men den gør hvad den skal, og er ærlig omkring det. Den hylder lav pris, plads og praktisk anvendelighed, og det respekterer jeg den for. Berlingo-fans vil finde den nye udgave forrygende, og det gør den svær rigtigt at hade.

Sjoveste bil: Volkswagen Up GTI eller Porsche 911T

I begyndelsen af året havde jeg samlet hele Volkswagens GTI-familie på Sturup Raceway uden for Malmø, og her måtte jeg erkende, at selvom både Polo GTI og Golf GTI er hurtige og kompetente størrelser, så var det mindstemanden Volkswagen Up GTI med 115 hestekræfter, der kunne smøre det største smil på mine læber. Indlevende, direkte og med masser af GTI-karakter. Som en hundehvalp høj på sukker piskede den rundt – omgang efter omgang og leverede køreglæde, som jeg ikke har oplevet i årevis i en bil med under 200 hestekræfter.

Porsche 911T leverede årets sjoveste biloplevlese. To dage i Alperne med høj solskin og en baghjulstrukken superbil med fokus på letvægt. Det bliver et KÆMPE ja tak herfra! Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Alligevel er det Porsche 911T, der løber med min titel som årets sjoveste bil. Det er en specialudgave af Porsche 911, hvor man har taget en basis-911er og gået på jagt efter overflødige kilo. Bagsædet er stridt ud, ruderne gjort tyndere – ja selv radioen er sparet væk. Resultatet er en letvægts Porsche 911 med manuelt gear baseret på den standardmotoriserede Porsche 911 og ikke en af de voldsomme +500 hk-versioner. En slags less-is-more udgave af ur-911eren. Jeg elsker den filosofi og abonnerer i den grad på hedengangne Colin Chapmans (grundlægger af Lotus) filosofi om, at ekstra power gør dig hurtigt på langsiden, men det er minimering af vægt, der gør dig hurtig i svingene. To dage i Alperne i selskab med Porsche 911T var min sjoveste biloplevelse i 2018.

Mest tvivlsomme: DS 7 Crossback og Cupra Ateca

En lidt mærkelig kategori – jeg ved det. Men de to nye bilmærker (som i virkeligheden er i tæt familie med henholdsvis Citroën og Seat) DS Automobiles og Cupra fortjenter et par ord med på vejen. DS Automobiles er PSA-gruppens (Peugeot og Citroën) forsøg på at lave et mærke, der kan konkurrere med BMW og Mercedes. Deres første rigtigt selvstændige model er DS7 Crossback. Den gør det fornuftigt og hylder fransk design og komfortable køreegenskaber. Den matcher også tyskerne på kabinekvalitet, men mangler noget på drivlinjefronten og i rent raffinement. Ideen er spændende, udførelsen til bestået med pil op, men om jeg turde sætte mine egen pensionsmidler i DS Automobiles, er jeg ikke sikker på.

DS 7 Crossback er fransk haute couture på hjul. En luksuriøs franskmand, som er første rendyrkede model fra DS Automobiles. Kan de slå BMW, Audi og Mercedes? Spørgsmålet blæser i vinden. Som entusiast håber jeg, men er ikke sikker på, at jeg ville satse min pensionsopsparing på det. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR - T.Antoine/ACE-Team.

I Spanien har man ligeledes forsøgt sig med at skille en modellinje ud som selvstændigt mærke. Her er det slut med Seats Cupra-modeller. Fremover vil Cupra være et selvstændigt brand, der sælger voldtunede Seatmodeller under eget logo. Den første er Cupra Ateca, som jeg prøvede i efteråret. Her er mange point for at få en familie-SUV til at opføre sig som en GTI. Men vil nogen betale 600.000 kr. for en sportslige familiebil? Igen – mine pensionsmidler står ikke i kø for at blive placeret i Cupra-aktier.

Årets økobil: Kia Niro PHEV, Hyundai Nexo eller Audi e-tron

Definitionen af økobil er bred og svær, men hvis vi ser på dem som biler, der gør noget for luftkvaliteten i byerne og nedsættelsen af vores forbrug af fossilt brændstof, så springer et par biler i øjnene. Både brintbilen Hyundai Nexo og el-bilen Audi e-tron er interessante. Den første, fordi el-biler, der kører på brint i stedet for udelukkende at bruge batteri, eliminerer el-bilernes største udfordringer nemlig lang ladetid og rækkevidde. Nexo lander først på markedet i 2019, men jeg kørte den sidste sommer, og den har gigantisk potentiale – hvis antallet af brintstationer udbygges.

Audi e-tron kommer også først i 2019. Men jeg kørte den i begyndelsen af december, og den er startskuddet på den store el-bilskrig mellem Audi, Mercedes og BMW, og det gør den i sig selv spændende.

Kia Niro i plug-in-hybrid (PHEV)-udgaven, er årets bedste miljøbil. Den kan køre på ren el op til omkring 40 km, og derefter fungerer den som benzinhybrid. Kombineret med en skarp pris og et højt udstyrsniveau er den økokrigeren 2018. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bertel H. Jensen.

Men skal jeg være en anelse lavpraktisk, så er det Kia Niro PHEV, der i 2018 har været den økokriger, der har gjort størst indtryk. Det er en plug-in-hybrid, der kan lades fra stikkontakten og derefter kører omkring 40 km på en opladning. Derefter tager benzinmotoren over, og bilen fungerer som enhver anden mellemstor bil med automatgear. Den er klar til at løfte miljøansvaret lige nu og her, og med et tårnhøjt udstyrsniveau og en pris på under 300.000 kr., er den fuglen i hånden, mens resten af bilbranchen stadigvæk roder med fuglene på taget.