Langt fra alle hybridbiler er miljøengle: Her er overblikket over de tre typer

Bilproducenterne sprøjter hybridbiler på gaden. Men der er stor forskel på, hvor grønne de forskellige hybrider er, og på hvor alvorligt de tager hybridbetegnelsen og elektrificeringen.

hedr
Volvo XC B5 er en såkaldt mildhybrid, hvor bilen ikke kan køre på ren eldrift, men får et hjælpende elektrisk skub under acceleration. At kalde mildhybriderne for hybrider er i grænselandet for god markedsføringsskik, og forvent ikke synderligt bedre forbrug eller at Greenpeace står og klapper over dit »hybrid« køb. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt

Hybridbilerne har eksisteret på det danske automobillandkort i snart 15 år og har fra starten af været en bil, hvor målet har været at nedsætte brændstofforbruget ved hjælp fra en elmotor. En hybridbil er altså en bil med både en forbrændingsmotor og en elmotor.

Men bare fordi en bil hedder »hybrid« i titlen, så betyder det på ingen måde, at den er miljøengel, selv om producenterne svært gerne vil have os til at tro det.

»I virkeligheden kan der argumenteres for at betegnelsen mildhybrid udfases, da teknologien efterhånden vinder indpas på alle biler med forbrændingsmotor i producenternes jagt på at minimere CO2 udledningen.«


Der findes nemlig tre hovedkategorier af hybridbiler. Der er mildhybriderne, hybrider og plug-in-hybrider. Alle trin på vej mod den fuldelektriske bil, men der er stor forskel på, hvor store elektrificeringsskridt, der reelt er taget i de enkelte modeller.

Volvo XC B5 er en såkaldt mildhybrid, hvor bilen ikke kan køre på ren eldrift, men får et hjælpende elektrisk skub under acceleration. At kalde mildhybriderne for hybrider er i grænselandet for god markedsføringsskik, og forvent ikke synderligt bedre forbrug eller at Greenpeace står og klapper over dit »hybrid« køb. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

1: Mildhybriden bør »udfases«

På mildhybriderne hjælper en lille elmotor til under accelerationen. Den får strøm fra et ekstra batteri, der suger kinetisk energi til sig fra bilen, når den bremser. Det er den simpleste og billigste form for elektrificering, og den giver ifølge producenterne en brændstofbesparelse på omkring 10 pct. Men mildhybriderne kan ikke køre ved elkraft alene. Jeg testkørte for et par uger siden en Volvo XC90 B5 AWD, som er en Volvo dieselbil, der i årgang 2019 er gået fra at være en almindelig diesel til en mildhybrid. Den kører en anelse længere på literen end den gamle D5, men den er samtidigt blevet tungere. Så ja – den er elektrificeret, men hvis ikke den køres på hybridsystemets præmisser, så er brændstofbesparelsen reelt set minimal. Det afholder dog ikke Volvo fra at høste alt, hvad der kan høstes kan af billige point for elektrificeringen. I virkeligheden kan der argumenteres for at betegnelsen mildhybrid skal udfases, da teknologien efterhånden vinder indpas på alle biler med forbrændingsmotor i producenternes jagt på at minimere CO2-udledningen. Det ville gøre det lettere for forbrugerne at skelne mellem reelle hybrider, der kan køre ved elkraft alene, og så lightmodellerne, der bare får et lille puf i ryggen.

Toyota Yaris Hybrid er en regulær hybrid med en elmotor, der kan drive bilen ved egen kraft. Hybridbilerne kan som oftest kører et par kilometer på ren eldrift, og især i bytrafik leverer de miljøgevinster for skillingerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

2: Den klassiske hybrid er dyr

Den klassiske hybridbil har en større elmotor og batteri, og den kan derfor køre op til et par kilometer på ren el. Strømmen får den ligesom mildhybriden udelukkende ved at samle bremseenergi op og lagre det på batteriet. Men både batteri og energiopsamlingen er kraftigere på de rigtige hybrider, og den reelle effekt er derfor større. Ved bykørsel kan en lille benzinhybridbil som Toyota Yaris lokkes op på over 25 km/l ved nænsom kørsel (vi har testet det), og det kan ingen benzinbil uden hybridsystemet komme i nærheden af.

Det større hybridsystem og batteri koster dog, og ser vi på Toyotas priser (Toyota har det største program af rene hybridmodeller), så koster en lille Yaris omkring 35.000 kr. mere som hybrid end med en traditionel benzinmotor, og selvom man får automatgear med på hybridudgaven, så kommer man ikke uden om, at det er kostbart i indkøb at køre langt på literen ved at vælge hybrid. Derudover er den tørstig ved motorvejskørsel, og derfor mestendels en miljøengel indenfor byskiltene.

Mercedes GLE 350de er en plug-in hybrid, der kan oplades fra elnettet og køre op til 100 km på ren el. Elmotor og batteri er større i plug-in hybrider, og de er både dyrere og tungere. Men er strømmen fra ladestanderen grøn, kan de levere emissionsfri kørsel som en elbil, og Mercedes dieselhybrid her kan samtidig levere fremragende brændstoføkonomi på lande- og motorvej. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

3: Plug-in er mest populær lige nu

Sidste hybridversion er plug-in-hybriden. Det er den, vi lige nu ser have mest rygvind i markedet, hvor både Kia, Hyundai, Volvo, Volkswagen, Mercedes, Audi og BMW sprøjter nye modeller ud, og senere kommer både Citroën, Opel og Peugeot. Det er biler med et endnu større batteri og elmotor, og med muligheden for at lade batteriet op fra stikkontakten. Det giver dem en lang rækkevidde. Helt op til 100 km på ren eldrift. De er altså både elbiler og biler med forbrændingsmotor i én og samme model. Her er prisen dog igen endnu højere. Plug-in-hybriderne kæmper også med vægten, og det koster på forbruget, når batteriet er kørt tomt. Men de kan reelt køre lange ture på ren el, og hvis strømmen, man lader med, er fra vedvarende kilder, kører bilen 100 pct. emissionsfrit. Vælger man en dieselhybrid, får man ovenikøbet stadigvæk flotte forbrugstal på motorvej med tomt batteri. Det er den grønneste hybridløsning, men samtidigt den dyreste af de tre hybridformer på markedet.