Klassisk med et tvist

Med unikke løsninger, designikoner, en varm solgul og masser af minder har indretningskonsulent Karina Wedell van der Leeden skabt et fristed fra flygtige trends.

Da Karina Wedell van der Leeden overtog sit nye hjem, manglede hun et soveværelse. Derfor fik hun opført to nye vægge i stuen, hvori hun fik sat store vinduer for at opnå et luftigt udtryk. Det betyder også, at soveværelset ikke føles som en æske at opholde sig i. Karina Wedell van der Leeden har en forkærlighed for dansk design, og stuen er også fyldt med møbler af Arne Jacobsen, Hans J. Wegner og Finn Juhl. Syver-kontorstolen og taburetten af Arne Jacobsen klunsede hun allerede som barn. Wegner-lænestolen er købt brugt, og puderne er fra Sofie Børsting og Bloomingville. Væglampe og skrivebordet i valnød er fra Fritz Hansen. Skrivebordslampe fra Anour. Fold sammen
Læs mere