»Han kører den, som var den stjålet« - Tysk præcisionsredskab i hænderne på en Le Mans-legende

Den nye Audi R8 er skarpere end nogensinde. Vi lader Tom Kristensen sidde bag rattet et par runder på en racerbane, inden motorredaktør Henrik Dreboldt selv tager over og leverer den endelige dom

R8 er i denne endelige aftapning Audis bud på en klassisk centermotoriseret sportsvogn med en stor V10-benzinmotor uden turbo, som gladeligt spinder med over 8.000 o/min. Fold sammen
Læs mere
Foto: Graeme Fordham

Jeg har altid haft det lidt ambivalent med Audis supersportsvogn R8. Dens karakteristiske design, skudsikre køreegenskaber og V10-sugemotor imponerer hver evigt eneste gang, jeg kommer bag rattet. På den anden side synes jeg næsten, den er for letkørt, for stueren og for kedelig.

Man kan argumentere for, at det er sværere at gøre en superbil med 620 hk letkørt end primadonnabesværlig. Men pointen med en supersportsvogn, i min optik, er netop, at den skal være en lidt besværlig primadonna, som udfordrer dig og holder dig til ilden. Det skal være en bil, som kræver ekspertise at håndtere, og som ikke kan køres ubesværet af en nyslået student med kørekort.

Det giver bilen karakter og gør den til mere end bare et statussymbol undfanget til at optræde i en forkælet oliesheiks facebookfeed. De første superbiler som f.eks. en Lamborghini Miura eller en Shelby Cobra var dødsensfarlige i de forkerte hænder. Det gav dem en aura som en Eric Cantona eller Mike Tyson – man vidste aldrig helt, hvor man havde dem, og om det hele ville ende i flyvespark og manglende ører eller i ren og skær fuldendt skønhed.

Audi R8 er et stykke typisk Audi-perfektion, hvor man skal være decideret selvomoderisk eller dumdristigt for at komme i uføre, og det gør den forudsigelig som en Olsen Banden-film. Det er der ikke som sådan noget i vejen med, og jeg har oceaner af respekt for de ingeniører, der kan gøre en superbil, der i nyeste aftapning rammer 100 km/t på 3,1 sekunder, lige så letkørt som en Volkswagen Golf. Men det gør den samtidigt mindre fascinerende i min bog.

Selfie, mens Tom Kristensen parkerer bilen i pitten på Ascari Race Resort. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Le Mans-legenden på banen

Så for at hæve intensitetsniveauet, har jeg inviteret Le Mans-legenden Tom Kristensen ind bag rattet, mens jeg tager plads på passagersædet. Eller – det var i virkeligheden Tom Kristensen, der listede nøglerne op ad lommen på tyskeren, der koordinerer banetiderne på den internationale pressepræsentation af den ansigtsløftede Audi R8 på Ascari-banen lidt uden for Ronda i Sydspanien. Vi stod alligevel bare og sludrede, mens fotograferne syntes at være færdige ude på banen og havde sat kursen mod frokostbuffeten. Så spurgte Tom Kristensen, om vi ikke skulle køre et par runder, og den slags tilbud afslår jeg af princip ikke.

Kabinen ligner sig selv med to dybe skålesæder og den besnærende V10-motor placeret lige bag skillevæggen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Graeme Fordham.

Fem minutter efter sidder vi fastspændt i en gul Audi R8 Performance. Udover de visuelle ændringer, hvor den har fået flere skarpe kanter, så er bilen gjort en anelse lettere og mere kraftfuld. Performanceudgaven er den kraftigste med 620 hk fra den 5,2-liters V10-sugemotor. 0-100 km/t er opgivet til 3,1 sekunder og topfarten er 331 km/t. Den almindelige R8 stiller til start med 570 hk fra samme motor. Bilens ESC-system er også blivet finjusteret, og det har optimeret bremselængderne, så den nu skal bruge 1,5 meter kortere på at bremse ned fra 100 km/t til 0 og hele 5 meter mindre på at stoppe fra 200 km/t.

Playboy-legeplads

Ascari er ikke en FIA-godkendt racerbane, men mere en fritidsbane til velhavende entusiaster og playboys, der har deres biler opmagasineret på anlægget og lægger vejen forbi, hvis de alligevel er i huset i Marbella, og banen ikke er optaget af arrangementer som Audis presseevent. Men Tom Kristensen lægger ikke skjul på, at han er vild med banen. Den har både højdeforskelle og hævede kurver og stiller krav til føreren.

Visuelt er især de nye diffusere omkring udstødningen med til at gøre R8 skarpere end nogensinde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Daniel Wollstein.

Ude at pitten giver han los fra start. Fotograferne, der har leget med bilen før os, har kun brugt den til at posere med, så dækkene er kolde, hvilket en let understyring i anden venstrekurve gør os opmærksom på. Men det får ikke den semipensionerede racerkører til at bakke af på gassen. Han inkorporerer blot informationerne fra dækkene i kørestilen og holder bilen til ilden. Han kører den, som var den stjålet, og jeg får serveret al den intensitet, som jeg har savnet i R8. Imens taler vi lidt om den udgående model. Her var jeg især begejstret for RWS- (Rear Wheel Series) udgaven med baghjulstræk, fordi den var lettere i kilo og sværere at håndtere. Tom Kristensen giver mig ret i, at den er en anelse mere udfordrende og derfor også potentielt mere berigende at mestre på en bane. Men til hverdagsbrug ville Tom Kristensen foretrække den klassiske Audi R8 med Quattro firehjulstræk og det deraf følgende bedre vejgreb. Den nye udgave har naturligvis firehjulstræk både i den almindelige og i Performanceudgaven. Om den kommer i en RWS-udgave, har Audi ikke løftet sløret for endnu. Men da den nye Audi R8 deler op imod 50 procent af alle dele med racerudgaven Audi R8 LMS, der er baghjulstrukken, så er det langtfra usandsynligt.

Motorredaktør, Henrik Dreboldt

»Det er vanvittigt imponerende, at en bil der kan være lige så godmodig og letkørt som en dieselmotoriset Volkswagen Golf, kan flytter sig så infernalsk hurtigt rundt på en sløjfefuld sydspansk hobbyracerbane.«


I takt med at dækkene bliver varmere, kører Tom Kristensen bilen en tand tættere på grænsen af dens formåen. Det er vanvittigt imponerende, at en bil, der kan være lige så godmodig og letkørt som en dieselmotoriset Volkswagen Golf, kan flytte sig så infernalsk hurtigt rundt på en sløjfefuld sydspansk hobbyracerbane. Efter tre runder begynder en spirende køresyge at melde sig. Ikke hos Tom, men hos mig. Han har også et fly, han skal nå, så vi kører ind i pitten og afleverer pænt bilen tilbage til logistikchefen. Vi siger farvel, og Tom Kristensen forsvinder ind i en shuttlebus, mens jeg går til frokost. Uden den store appetit.

Audi R8 er letkørt af en supersportsvogn at være, men i hænderne på Tom Kristensen viser den, at dens repertoire er helt fra hverdagsvenlig superbil til banerekordsmadrende furie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Graeme Fordham.

Kravler selv bag rattet

En time senere er det min tur til at komme bag rattet. Banen er nu delt op i tre sektorer, og jeg har den i tre kvarter på hver sektor. Selvom dækkene er kolde, har jeg ikke mod og selvtillid, til at presse bilen ud på skridgrænsen. Ikke fordi jeg kører den specielt vattet, men den står bare så ustyrligt godt fast, og den skal køres seriøst aggressivt for at levere unoder.

Alle de informationer og funktioner, du skal bruge for at køre Audi R8 som en flugtbilist, finder du lige ved hånden og i dit synsfelt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Så i stedet for at forsøge at køre dækkene af den – nu hvor jeg ved, at det ikke lykkedes for Tom Kristensen og med garanti derfor heller ikke vil lykkes for mig - så dvæler jeg lidt ved kabinen. Den er akkurat så uangribelig som resten af vognen. Det digitale display bag rattet er både krystalklart og informativt, og materiale og samlekvalitet i kabinen er, som man forventer det i en milliondyr Audi. Den har alle de moderne bekvemmeligheder, man forventer af en dyr luksusvogn – fra klimaanlæg til bluetooth-forbindelser og USB-porte til mobilen. Selvom den er halvt racerbil, er den også halvt luksusbil. Det sidste er med til at gøre den lige så hverdagsduelig som en Audi A4. Eller – selvom den er lige så ubesværet at køre, så er udsynet bagud naturligvis håbløst og bagagepladsen kun til en let weekendtaske. Bare fordi man excellerer i rollen som den anvendelige superbil, behøver man jo ikke at blive decideret plebejersk.

Kan man kritisere det fejlfrie?

Der er noget sært betryggende over at vide, at inden for min køretekniske spændevidde, vil R8 altid bare besvare mine ordre som en preussisk officer, der modtager ordrer fra sin overordnede. Den stiller aldrig spørgsmål eller bliver kreativ. Den hakker bare hælene sammen og replicerer med en »jawohl«. Kan man overhovedet kritisere en bil, der er så fejlfri? I princippet nej. Læg dertil, at Audis insisteren på at benytte den enorme 5,2-liters V10-sugemotor, som Lamborghini også bruger i Lamborghini Huracan, blot giver den endnu mere karakter, end hvis de havde valgt Volkswagengruppens mindre, men lige så potente 4,0-liters V8-turbomotor.

For nok har turbomotoren et bedre træk og moment ved lave omdrejninger, men V10eren leverer en himmelsk symfoni i ørene på en varmblodet bilentusiast, og måden motoren bliver ved med at levere mere og mere punch op imod det røde felt ved +8.200 o/min på omdrejningstælleren, gør den til et unikum i en tid, hvor alle andre motorer på Audis modelprogram har en turbo monteret og ikke bryder sig synderligt om at komme over 6.500 o/min. Og hvis udviklingen går i den retning, som tidens tendenser forskriver, så bliver det formodentligt også sidste gang nogensinde, at Audi lancerer en potent superbil med en V10-benzinmotor uden turbo eller hybridteknologi. Det her er stadigvæk den rene vare af den gamle skole.

Det bliver formentlig sidste gang, vi ser V10-skiltet på forskærmen af en Audi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Graeme Fordham.

Så at kalde Audi R8 karakterløs er forkert. I hvert fald i Audi-regi. Her er den rebellen, der skiller sig ud, som en autonom med lilla hår på et dyrskue i provinsen. Men blandt alle de andre autonome og vanvittige karakterer, der befolker superbilsland – Fra Ferrari 488 til McLaren 570S Coupé, ender Audi R8 imidlertid stadigvæk med at fremstå som den mest renskurede skoledreng af dem alle. Det gør den ikke dårlig, og mangen en hovedrig kinesisk it-iværksætter og forkælet mellemøstlig prins kan takke Audis ingeniører for, at de ikke er endt deres dage bøjet om et vejtræ uden for Shanghai eller i et sandbjerg langs en af Emiraternes snorlige hovedveje. Men på trods af Tom Kristensens opvisning bag rattet og min egen frie leg på banen, ender den nye Audi R8 også med at efterlade mig imponeret, men ikke fascineret. Den hører hjemme og indtager selvsikkert sin plads i superbilsland, og den mellemøvede chauffør vil formentligt kunne køre netop Audi R8 hurtigere end nogen anden superbil med 620 hestekæfter på en bane som Ascari.

Personligt handler køreglæde dog ikke om omgangstider, men om den dialog man har med bilen. Måden den holder dig til ilden på og udfordrer dig. Derfor kan jeg bedre lide RWS-udgaven af forgængeren, end jeg kan lide den nye Audi R8. For er den perfekte superbil lidt som den perfekte kvinde. Det er ikke nok at være gudesmuk og have de rigtige interesser. Hvis ikke der er modspil, bid, vid og egenrådighed, bliver det kedeligt i længden, og tillod min privatøkonomi mig at være i markedet for en superbil, så tror jeg, at på trods af sine uendeligt mange hverdagskvaliteter ville jeg bliver træt af Audi R8 før jeg ville blive træt af mange af de andre varer på hylderne i superbilssegmentet.

Vi var inviteret af Audi