Drømmer du om en klassiker?

Foråret er sæson for klassiske biler. Vi kigger på prisudviklingen og på, hvad du skal gå efter, hvis du er spirende klassikerentusiast, men endnu ikke har købt drømmebilen.

FRANCE-MOTOR-AUCTION
TO GO WITH AFP STORY BY JEAN-FRANCOIS GUYOT A collection of 60 antique cars, dating from the '30s to the '70s, including Bugatti, Hispano-Suiza, Delahaye, Maserati and Ferrari models, some of them rare, are parked on November 26, 2014 in makeshift shelters at the Gaillard property in the western French town of Echire. The cars, called by experts "an automotbile Graal, " were collected by Roger Baillon, who died in the early 2000s before being able to open a car museum as he had wanted to. The rare car collection, estimated at was auctionned off on December 6 by Artcurial during the Retromobile fair in Paris. Fold sammen
Læs mere
Foto: Xavier Leoty/AFP

Min gamle kollega og tidligere bilskribent her i avisen, Andreas Lang Hedegaard, havde snakket om klassiske Land Rovere i årevis. Pludselig var den der. Drømmebilen. En Series III han fandt i Sverige. Den kom hjem, fik lavet en masse rust, fik plader på, og så blev den solgt. I dag er han på sin anden Land Rover. En Defender som efterhånden også er ved at være klar til brug, og den er nu også til salg.

Jeg elsker også gamle Land Rovere, men ideen om at skulle tilbringe måneder i en garage med at skrue på bilen, forekommer mig i bedste fald anstrengende. Jeg vil ud at køre, mose igennem mudderhuller og lave bush-reparationer, der med nød og næppe får bilen hjem i garagen. Men så snart den er kommet bag garageporten, vil jeg overlade det mekaniske til en mekaniker. Det interesserer mig kun perifert. Både Andreas og jeg elsker netop Land Roveren, men for vidt forskellige ting. Det er det, som gør entusiasme omkring klassiske biler så fascinerende.

Der er noget forførende over både den klassiske Land Rover og den nyere Defender (tv.), men som min tidligere kollega og skribent her på avisen, Andreas Lang Hedegaard, har erfaret, så kræver det tålmodighed og et rimeligt vedligeholdelsesbudget at holde dem kørende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bilen/PR.

Det klassiske bilejerskab kan nemlig være mange ting. Det kan spænde fra ren køreglæde, over den totale ejerglæde til glæden ved at bringe et projekt fra ophuggeren til udstillingsstand. Det handler også om den historie, vi forbinder med bilerne. For nogle vil en gammel folkevogn bare være en gammel bil, mens den for andre kan være en billet til en tur ned ad mindernes boulevard. En trillende huskekage om barndommens bilferier eller første gang vi kørte i vores forældres bil.

Bagsiden af det klassiske bilejerskab kan være endeløse regninger og timer brugt på ørkesløse istandsættelsesprojekter. Så inden man springer ud i at købe en klassisk bil, skal man mærke efter nede i maven. Hvad vil man med den, hvad er budgettet, og hvordan ser det ud med tiden? Er det en investering eller en brugsgenstand? Har man gjort sig det klart, så er det af sted og få handlet.

Irv Gordon har kørt over tre millioner miles i sin Volvo P1800 fra 1966. Den svenske sportsvogn, som teknisk er baseret mestendels på Volvo Amazon-dele, er relativt billig at holde kørende, men er også steget en del i pris de seneste ti år og koster i dag mellem 100.000 kr og 300.000 kr. afhængig af stand. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Investeringsbiler og brugsbiler

Definitionen af en klassisk bil spænder meget bredt. Fra uvurderlige Ferrarier fra 1960erne til det, man kalder youngtimere. Det sidste dækker over biler, der på sigt kan gå hen og blive klassiske biler, men som mestendels bare er gamle biler med over ti år på bagen og en særlig appel. Biler som en BMW M3 eller en Golf GTI fra nullerne.

Hvis vi kigger på prisudviklingen blandt klassiske biler, så har priserne siden finanskrisen været stødt stigende. Nogle modeller – som f.eks. alle udgaver af Porsche 911 er steget markant, mens andre modeller kun med nød og næppe har fulgt inflationen. Det er ikke til at sige præcis hvorfor. En af Danmarks førende forhandlere af klassiske biler, Palle Murmann, har denne analyse af den nuværende markedssituation:

»Lige nu ser vi en vis stagnation i prisudviklingen. Det er ikke længe siden, der blev solgt en Ferrari racerbil til 120 mio. kr., og den slags biler, bliver ved med at stige i pris. Det er Mona Lisa-biler, og de købes og sælges af ekstremt velhavende entusiaster, så de er ikke afhængige af markedsudviklingen,« siger han om de allermest sjældne og dyre biler. Det er typisk biler, der handles af rige amerikanere, kinesere eller russere.

En model som Porsche 911 har oplevet en prismæssig himmelflugt de seneste ti år, og det er svært at komme i nærheden af et velholdt eksemklar til under 400.000 kr. – uden dansk afgift. Fold sammen
Læs mere
Foto: Leon Neal/AFP.

»En relativ stangvare som en Mercedes 300SL mågevinge bliver stadigvæk sat til salg til både otte og ti mio. kr. Men ser vi på auktionerne, så bliver mange af dem ikke solgt til minimumsudbudsprisen, så det er her, vi ser en stagnation. Det samme gælder Porsche 911erne og Jaguar E-Type,« siger Palle Murmann, om de biler, der er sjældne, men ikke unikke.

Ifølge Palle Murmann er der dog kommet godt gang i salget af biler fra senhalvfjerdserne. Dem der er gået fra youngtimers til klassikere. Biler som BMW 2002, Alfa Romeo Bertone Coupé og rallyudgaverne af Opel Kadett GT og i det hele taget det meste med en fødselsattest fra mellem 1970 og 1985. De har kronede dage.

Man kan groft sagt sige, at der er en stagnation i de investeringsbiler, som efterhånden er blevet så dyre, at det er de færreste, der vil bruge dem til at hente morgenbrød. Mens der er bedre gang i youngtimere, og de biler man kan komme ombord i for under ca. 400.000 kr., og som derfor ikke skal behandles som kongeligt porcelæn.

Det giver bilerne værdi

Når Palle Murmann køber biler ind til sin butik, Daytona Cars, så skal de opfylde tre kriterier: De skal se godt ud, de skal kunne noget, og så skal de kunne bruges. Det vil sige, de ikke skal være for sarte, for besværlige eller for sløve. Det synes som et sæt fornuftige tommelfingerregler, hvis man selv er på markedet efter en klassisk bil. For hvis de klarer alle tre kriterier, så er der sandsynligvis også andre, der kan falde for den bil, man har i kikkerten, og så kan man også komme af med den igen, når en ny automobilkløe melder sig, og du bare må kradse den også. Men Palle Murmann understreger, at biler som rene investeringer, er en risikofyldt affære. For man kan aldrig forudsige prisudviklingen, og en kostbar reperation kan ødelægge investeringen. Så det skal altid handle om ejerglæde.

I 2019-udgaven af Retro Revyen, hvor en række af Bil Magasinets journalister nørder klassiske biler, har redaktør Frederik Frey begået en historie om de ældre bilers prisudvikling. Her slår han især ned på tre ting, der er afgørende for, om en bil er et potentielt investeringsobjekt med værdistigningspotentiale, eller om den først og fremmest skal købes for sin umiddelbare brugsværdi.

En sjælden gang dukker en usædvanlig bil op i en lade. Glemt og forladt som denne klassiske Ferrari. Det giver dem en unik historie, men som oftest skal de renoveres for en formue, så som førstegangsklassikerkøber skal man holde sig til biler i over middel god mekanisk stand. Fold sammen
Læs mere
Foto: Xavier Leoty/AFP.

For det første handler det om stand og sjældenhed. Jo sjældnere en model er, og jo bedre stand den er i, desto større er dens potentiale. En supervelholdt folkevognsboble vil aldrig være en potentiel guldgrube, selv om den er i samme stand, som da den forlod fabrikken, fordi den er fremstillet i millioner af eksemplarer, og dermed aldrig vil blive en sjældenhed.

For det andet er der forbindelsen til motorsport. Hvis en særlig bilmodel har præsteret imponerende i motorsport, så er prispotentialet markant større.

Sidst men ikke mindst har den enkelte bils unikke historie også noget at sige. Har den været ejet af Kongehuset, været brugt i en James Bond-film eller vundet en titel på en af de mange prestigefyldte Concours-udstillinger, så stiger den også i værdi, selv om den ret beset måske ikke er i bedre stand end en tilsvarende model uden samme historie.

Lamborghinis tidligere testkører Valentino Balboni sammen med fire generationer af Lamborghini Countach. En ikonisk bil, der også er steget i pris, men i modsætning til motoren i en Porsche 911, så er dens italienske V12-motor et særdeles sart stykke mekanik, og den kan derfor hurtigt blive bekostelig at holde kørende. Den slags overvejelser skal man have med, inden man køber en klassisk vogn. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Ejerglæde over investeringspotentiale

I sidste ende, skal du dog købe den bil, der er rigtig for dig. Ikke den, der på sigt nødvendigvis er den bedste investering. Medmindre det er den primære købsårsag for dig, og så skal du – som med alle andre investeringer – stadigvæk have luft i budgettet til at tabe penge. Klassiske biler handler om brugsværdi. Derfor skal du sikre dig, at bilen er i god stand. En renovering koster næsten altid mere, end hvis du køber bilen i god stand fra starten af. Igen – medmindre selve restaurationsprojektet er det, der driver dig. Hvis vi vender tilbage til Andreas' Land Rovere, så var den første en bedre forretning end nummer to. Den sidste blev købt for billigt, og den er der lagt uhyggeligt mange timer i – og en del penge. Regner man det ind i totalregnestykket, så har han næsten betalt for at få lov at rode med den. Det kan også have sin charme, og det er det, der gør ejerskabet af en klassisk bil til en væsentligt mere sammensat fornøjelse end at lease en ny bil. Palle Murmanns råd til klassikerkøberen er simpelt: »Køb den bil du har råd til at købe og vedligeholde, og undlad at købe »drømmebilen«, som er på grænsen af dit budget.«