»Det er dyrt at bo i København, så jeg har valgt at sove i stuen, mens min datter har fået værelset«

Hos kunstner Rikke Darling må væggene gerne fortælle historier. Her finder du både meterhøje fotostater og abstrakte malerier i et personligt miks med feminine farver.

Rikke Darling holder af at sætte sit eget præg på de møbler, hun bor med, så de lyserøde knapper på sofa og lænestol fra Sofakompagniet er speciallavet til hende. Puder og plaid fra Ferm Living. Over sofaen hænger et af Rikke Darlings egne kunstværker. Det er også hende, der har taget fotografiet på en rejse til Japan, og det billede er blevet blæst op til en stor fotostat. Sofabordet er et Bønnebord fra DesignerZoo, mens det runde bord er fra Broste Copenhagen, gulvtæppet er fra Garant, og pendlen er designet af Louise Campbell for Louis Poulsen. Fold sammen
Læs mere