Der er to muligheder på kanten af Danmark – triumf eller at ofre bilen til havet

Danmark er ikke ligefrem et smørhul for offroad-entusiaster på jagt efter seriøse 4X4-udfordringer. Men der findes oaser af offroad-udfordringer så svære, at den forkerte beslutning kan koste bilen livet og give alvorlige buler i terrænselvtilliden – som for eksempel en otte timers stroppetur på stranden fra Rødhus Klit til Skagen langs Vesterhavet.

hedr
Ude i horisonten omkring 100 km nordpå ligger Skagen. Målet er at køre hele vejen derop langs stranden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt

Andreas står midt ude i Uggerby Å med vand op til armhulerne og kun iført boxershorts. Det er hverken, fordi han er vinterbader eller efterårskåd. Andreas gør bare sit hjemmearbejde.

For når man kører offroad, skal man altid orientere sig grundigt om forholdene, før man eventuelt planlægger at angribe en forhindring. Forhindringen her er Uggerby Å, og den skal vi over, hvis vi skal lykkes med vores mission om at køre hele vejen til Skagen på stranden.

Bilerne, vi har med, har en vadedybde på henholdsvis 70 cm og 85 cm, og Andreas' armhuler befinder sig omkring 170 centimeter over åbunden.

»Det giver et særligt kick, når man sammen med en terrænbil kører der ud, hvor succes ikke er givet på forhånd. Hvor fokus blandet op med den helt rigtige blanding af koldblodighed og dumdristighed er forskellen på succes og en automobil druknedødsfiasko.«


Så det bliver ikke her, hvor åen løber fri af klitterne og kun er små seks meter bred, at vi kommer over. Andreas' orienteringstur i den omkring 10 grader kolde å, har dog reddet os fra at drukne bilerne.

Inden han snupper et håndklæde, forsøger Andreas sig tættere på vandkanten. Ude i brændingen spreder Uggerby Å sig ud i en næsten 80 meter bred deltavifte, og her kan vi måske liste over, så vi kan gennemføre vores små 100 km lange tur på stranden fra Rødehus Klit til Skagen.

Ude i horisonten omkring 100 km nordpå ligger Skagen. Målet er at køre hele vejen derop langs stranden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Dumt og fantastisk

For den uindviede kan det virke som et bizart projekt. Hvorfor køre den lange tur på stranden, når nu selv de mindste veje i Nordjylland efterhånden er asfalteret?

For offroad-entusiasten er det dog et lige så dumt spørgsmål som at spørge en triatlet, hvorfor han eller hun drømmer om at gennemføre en ironman, nu, hvor vi har både busser, tog og biler.

Det er udfordringen, der kalder. Drømmen om at gøre noget, som på papiret befinder sig et sted mellem svært og umuligt, og som på rationalitetsskalaen roder rundt helt nede sammen med pileflet, sudokuløsning og rekreativ lertøjsproduktion.

Barnepigen til venstre og Bøllen til højre, mens vi planlægger vores næste træk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bernt Kastberg.

Derudover handler denne tur om at vise, at man faktisk godt kan finde ekstreme 4X4-ekspeditionsruter i vores ellers landbrugsfriserede og flade land. Udfordringer, som rækker ud over en eftermiddag i en grusgrav. Udfordringer, hvor man skal bruge det meste af en dag på at komme fra A til B, hvor man i teorien kan køre stort set hele vejen uden at komme på asfalt, og en udfordring, hvor det langtfra er givet på forhånd, om missionen rent faktisk lykkedes.

»Det er udfordringen, der kalder. Drømmen om at gøre noget, som på papiret befinder sig et sted mellem svært og umuligt.«


For både de store åer, store sten på stranden og sand- og mudderskred kan sætte en stopper for turen. Enten ved at friste os til et forsøg på at overkomme det tæt på umulige og dermed, at det koster os en bil eller to, eller ved at tvinge os til at give op og køre ind i landet på asfalt og uden om udfordringen.

Ingen af delene har vi lyst til, da vi kører fra Fjerritslev tidligt om morgenen. Eneste stensikre tur væk fra stranden og op på asfalten er et lille smut bag om Lønstrup og turen omkring Hirtshals. Resten kan i princippet klares med venstre hjulsæt i vandkanten.

Bøllen og barnepigen

Vi er kørende i to biler: Bøllen og barnepigen.

Bøllen er den nye Ford Ranger Raptor. En pickup, som Ford Performance har haft fingrene i, og som er for den almindelige Ford Ranger, hvad Golf GTI er for en basis-Golf. Den vanvittige fætter med en ph.d. i crossfit og et usundt forbrug af Red Bull.

Den har en 213 hk stærk 2,0-liters turbodiesel, en titrins automatgearkasse og en undervogn sat op til ørkenrace fremfor anlægsgartnerkørsel. Listen over køreprogrammer tæller blandt andet en Baja-indstilling – opkaldt efter det vanvittige ørkenrace i det sydlige Californien, hvor deltagernes fart og vovemod får en Paris-Dakar-etape til at ligne myldretidskørsel på H.C. Andersens Boulevard.

Sæt den i Baja-indstilling, og både motor, gearkasse og styrtøj opfører sig som en hundehvalp, der lige har set dig tage hundesnoren ned fra knagen.

Ford Ranger Raptor er født til det her: Livet i overhalingsbanen, hvor sjov slår alvor, og eventyrlyst slår hverdagsslid. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bernt Kastberg.

Barnepigen er Toyota Hilux. Den legendarisk trofaste pick-up, som måske ikke er hverken festlig udenpå eller indeni, men som vi ved fra utallige test, er umulig at slå ud. Den er for pickups, hvad Jan Gintberg er for dansk standup-comedy. Hverken den yngste, mest sexede eller hippe i klassen, men med et usvigeligt højt bundniveau og en bred appeal.

Bortset fra et sæt BF Goodrich all-terrain-dæk, står den med sin dødelige 150 hk dieselmotor lige så jordnær, som når den turnerer ud for den lokale skovfoged, anlægsgartner eller storbonde.

Toyota Hilux kravler uproblematisk gennem Liver Å. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bernt Kastberg.

Ud over bilerne består udstyrslisten af to feltspader, et slæbetov og et par stykker drivtømmer, vi samler op fra stranden, til at lægge under hjulene, hvis vi skulle køre fast.

Alvorlig udfordring og dilemma

Inspirationen til turen er hentet fra FDMs blad, Motor. De forsøgte sig med samme rute i forsommeren i den nye Suzuki Jimny og i en ældre Land Rover Defender.

Ud over Lønstrup og Hirtshals måtte de også opgive at krydse både Liver Å og Uggerby Å, ligesom de ikke kunne komme forbi på stranden neden for Rubjerg Knude Fyr. Men både bøllen og barnepigen slår Motors udvalgte biler på vadedybde, og et delmål er naturligvis at slå vores estimerede kollegaer fra FDM.

Man lærer hurtigt at læse underlaget, for sand er ikke bare sand, og der er forskel på hårdt, blødt og så områder med rullesten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Lang Hedegaard.

Vi kommer forrygende fra start.

Vejrudsigten lyder på regn, men vejrguderne lader til at have forbarmet sig over vores lille ekspedition. Solen skinner fra en pletvis skyet himmel, mens en frisk vind fra sydvest holder kinderne røde, hver gang vi stiger ud af bilerne for enten at bytte biler eller rekognoscere.

Der er vundet hævd på strandkørsel på hele strækningen, men det gælder kun stranden. Man må absolut ikke køre op i klitterne, så højvande og stormvejr kan gøre stranden så smal, at den ikke er til at passere.

De første mange kilometer er dog helt problemfri, og bilerne summer afslappet afsted. Bøllen leverer et højere komfortniveau takket være sin ørkenracerinspirerede affjedring, mens Toyotaens adstadige 2,4-liters turbodiesel er mere rolig og støjfri.

Begge biler kører med terrændæk, og det er vigtigt med fornuftigt fodtøj i sandet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Andreas Lang Hedegaard.

Mudderskred

Første alvorlige udfordring er stranden neden for Rubjerg Knude Fyr. Et kombineret sand- og mudderskred blokerer stranden.

Vi kravler forbi skredet i gummistøvler og tilbage igen.

Når bølgerne glider tilbage i havet, kan vi akkurat se strandbunden ved kanten af mudderskredet. Når de kommer ind, slikker de en 30-40 centimeter op ad mudderskredet.

Her er vi ikke helt enige om næste skridt. Andreas hæfter sig ved, at hjulsættet tættest på kanten vil køre med en fin sikkerhedsmargin i forhold til vadedybden, og fart og målrettet kørsel kan få os forbi.

Jeg er mere skeptisk. For det første ved vi ikke, hvor hurtigt strandbunden falder, og dermed hvor dybt der er ved det yderste venstre hjulsæt. Enhver, der har badet i Vestehavet, ved, at kan man ikke se bunden, så aner man ikke, om der er 40 cm, 80 cm eller halvanden meter dybt.

Dernæst er mudderet markant blødere end sandet, så hvis hjulene synker i, og vi sidder fast i brændingen, så skal vi forklare de godmodige udlånere, at bilerne er druknet.

40ernes forsigtighed slår i sidste ende 30ernes kådhed, og vi vender og må indkassere vores første nederlag til Vesterhavet. Men her måtte FDM også give fortabt, så vi holder skindet på næsen.

Første å-krydsning

Efter Lønstrup kommer vi tilbage på stranden og når hurtigt frem til Liver Å. Her måtte FDM opgive at krydse.

Vi kører hen til kanten og går lidt op og ned langs åudløbet. Dansk offroad-kørsels eminence – instruktøren Ib Hammer fra Land Rovers Experience Center på Tirsbæk Gods ved Vejle – rådgav vores kollegaer fra FDM til altid at passere åudløb helt ude, hvor åen løber ud i havet. Her er vandstanden nemlig lavest.

Problemet derude er dog bølgerne, for kommer du for langt ud i havet og bliver løftet op af en bølge, så risikerer du, at bilen bliver til en båd, og at bølgesuget væk fra kysten sender den til havs i vikingernes kølvand og sidst ses med kurs mod England.

Vi går lidt frem og tilbage og bliver så enige om, at vi godt kan krydse Liver Å små 10 meter fra brændingen, hvor åudløbet er begyndt at sprede sig ud, og dybden derfor synes under Hiluxens 70 cm vadedybde, som er vores kritiske maksimum. Selvtilliden er dog ikke større, end at vi monterer vores slæbetov på Raptoren, inden vi lader den køre over.

Toyota Hilux kravler uproblematisk gennem Liver Å. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bernt Kastberg.

Andreas sidder bag rattet, mens jeg dydigt holder klar i Hilux, klar til at assistere, hvis overkørslen ender med en stranding halvvejs ude i den fem meter brede å. Vores rollefordeling er ligesom bilernes – jeg er barnepige, mens han er den ivrige offroad-bøllespire.

Han smutter uproblematisk igennem, og to minutter efter holder Hilux også på den anden side af åen. Første skalp er hjemme, og vi fører over FDM-drengene.

Smider tøjet

Ved Hirtshals må vi igen en tur væk fra sandet. Men det er planlagt.

Efter Hirtshals kører vi fra havnen ned på stranden igen, og herefter skiller kun Uggerby Å os fra Skagen.

20 minutter senere kommer vi frem til åen. Den er markant dybere end Liver Å, og brændingen syntes voldsommere.

Inden jeg når at trække anciennitetskortet, er Andres allerede ude af sine gummistøvler. Tre minutter efter står han midt i åen med vand til armhulerne.

Andreas Lang Hedegaard tjekker vanddybden i den 10 grader kolde Uggerby Å. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Det dur ikke at krydse. Hvis vi skal over, skal vi ud i brændingen.

Han vader afsted, mens jeg tjekker Google Maps. På satellitkortet løber åen lige så civiliseret ud i havet som Liver Å, vi krydsede tidligere. I virkeligheden ser åudløbets delta dobbelt så bredt ud.

En hurtig googlesøgning mere afslører, at vi er ankommet en halv time efter højvande. I kombination med vinden gør det virkeligheden en tand mere udfordrende end Google Maps' solskinsscenarie.

Andreas prøver at krydse et par steder længere fremme, men hver gang forsvinder navlen under vandoverfladen, og det er mere, end hvad bilerne umiddelbart kan klare. Mens han kommer i tøjet igen, debatterer vi. Havde vi været på flugt fra en kolonne IS-fanatikere i Mellemøsten, havde jeg helt klart taget chancen og troet på, at med fart og timing kunne begge biler komme helskindet over.

Andreas kommer i tøjet igen, efter han forgæves har forsøgt at finde et egnet sted at krydse Uggerby Å. Så vi må væk fra stranden for at komme over åen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bernt Kastberg.

Men vi er ikke i Mellemøsten, vi er ikke på flugt, og derfor vælger vi igen den fornuftige løsning.

Vi må tilbage langs stranden og tage en omvej på asfalt op til Tannis, hvor vi igen kører ned på stranden. Herfra går det dog smoothe hele vejen til Skagen.

De sidste 200 meter hen til Solnedgangskiosken kravler vi over et par kunstige stendiger og igennem nogle meget bløde rullesten. Kun et par hjulspor bekræfter os i, at andre har kørt her før os, og det er her, bilerne bliver allermest udfordret på hele turen. Men med differentialerne låst og masser af momentum kommer begge biler sikkert op ad betonrampen.

Til andre med mod på samme tur vil jeg dog klart anbefale, at man kører op ved Kandeboderne syd for Skagen istedet.

Vi er ikke færdige med Uggerby Å

Gik det så, som vi havde håbet?

Ikke helt. Stranden neden for Rubjerg Knude fyr havde vi ikke realistisk regnet med at komme forbi. Men nederlaget til Uggerby Å er en streg i regningen. Men det er samtidig helt perfekt, for den leverer motivation til endnu et forsøg i 2020.

Fremme i Skagen fordøjes turen. Røverhistorier er skabt, og det er ikke sidste gang, vi angriber Vestkysten i bil. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bernt Kastberg.

Selv om vi har brugt små otte timer på turen og kørt 140 km inklusive vores asfaltafstikkere uden andet formål end at udfordre os selv og bilerne, er vi helt høje på offroad-adrenalin.

Det giver et særligt kick, når man sammen med en terrænbil kører der ud, hvor succes ikke er givet på forhånd. Hvor fokus blandet op med den helt rigtige blanding af koldblodighed og dumdristighed er forskellen på succes og en automobil druknedødsfiasko.

Samtidig understreger turen, at man ikke behøver rejse til Marokko eller Polen for at få seriøse offroad-udfordringer. Nordspidsen af Danmark er lige så leveringsdygtig.

Tilbage er kun at beslutte, hvilket våben Uggerby Å skal besejres med i 2020. Den nye Land Rover Defender lander næste sommer, så en ny september-ekspedition synes oplagt.