»Cigaretautomaten er en af mine favoritter«

Smykkedesigner Karen Norup og galleriejer Jess Dalsgaard har indrettet deres familiehjem i Aarhus med kærlighed til kunst, designklassikere og ikke mindst skæve vintagefund som eksempelvis en rød cigaretautomat.

Spisestuen er indrettet med plads til mange gæster omkring det lange Superellipse-bord, der er omkranset af den klassiske Syver-stol i læder. Parret holder af at mikse forskellige stilarter, så designikonerne har fået modspil af industrielle loppefund fra diverse markeder i Danmark og udlandet. Over bordet hænger et af disse fund: en tjekkisk fabrikslampe i emalje fundet på et bagagerumsmarked. Maleriet er lavet af Jess Dalsgaard, mens PH-bordlampen er fra Louis Poulsen. Den grønne vase er fra Holmegaard. Fold sammen
Læs mere