Bungalow med kreative overraskelser

Kabeltromler som sofaborde, reol af rustikke æblekasser og en oversize fotostat af Københavns cisterner. Velkommen indenfor hos Lone Olsen og Knud Erik Markussen, der har indrettet deres store villa med iøjnefaldende elementer.

Parret så ideen om at bruge gamle trækasser i et boligprogram, og de fik lyst til at efterprøve det på væggen her. Knud Erik Markussen havde set en stak gamle æblekasser, og de blev købt og sat op. I dag er de hjem for parrets bogsamling. Stigen er også købt brugt og er ganske praktisk, når de øverste bøger skal nås. Her fra stuen er der adgang til spisestuen, der er indrettet med Knud Erik Markussens hjemmelavede høje barbord og barstole fra Brødrene Sørensen. Fold sammen
Læs mere