Biltest: Tæt på topkarakter til ny BMW Z4 – tyskerne har fået japansk hjælp

Med den nye Z4 har BMW igen en klassisk topersoners roadster på programmet. Men den var nær ikke blevet til noget, hvis japanerne ikke havde trådt til. Det gjorde de, og resultatet er den bedste BMW Z-sportsvogn, jeg nogensinde har prøvet.

hedr
Den nye BMW Z4 er den bedste Z-sportsvogn fra BMW, jeg nogensinde har prøvet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt

Egentlig er jeg ikke den store fan af åbne sportsvogne. De går for ofte på kompromis med stivheden og dermed på kompromis med køredynamikken – enhver sportsvogns raison d’etre. Men denne forårsuge i selskab med den nye BMW Z4, er jeg villig til at fravige mine principper. For mein got, den er god. Bedre end forgængeren og på linje med den bedste åbne sportsvogn i nyere tid: Mazda MX-5. Okay – MX-5’eren er muskelmæssigt en letvægter i forhold til de 340 hk, som den testede BMW Z4 M40i får leveret til gearkassen af sin sekscylindrede rækkemotor med turbo. Men sportsvognskvaliteter måles ikke udelukkende på power. De måles på måden, bilen forvalter kræfterne på, og her er Mazda MX-5 i en liga for sig. Eller næsten, for i min optik, stempler den nye BMW Z4 ind i samme liga. Tilsæt solskin, forårskvidrende fugle og duften af nyslået græs, og selv jeg bliver fan af en åben sportsvogn.

Den nye BMW Z4 er den bedste Z-sportsvogn fra BMW, jeg nogensinde har prøvet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Hjælpende japansk hånd

Historien om den nye BMW Z4 er tæt sammenvævet med historien om den nye Toyota Supra. Nuvel – der er langt fra München til Toyotas hovedkvarter i Japan. Men afstanden bliver mindre, hvis vi fokuserer på selve bilklassen: topersoners sportsvogne. Der er man nemlig på linje. De skal være baghjulstrukne og helst have en langsliggende sekscylindret rækkemotor foran kabinen. Den grundkonstruktion havde både den gamle BMW Z4 og den gamle Toyota Supra. Udfordringen for begge parter var at skabe en salgbar pakke ud af en topersoners sportsvogn, for det kan være svært i en tid, hvor forbrugernes bundlinje er vigtigere end prestige og passion. BMW og Toyota har dog gode erfaringer med samarbejde (det var tyskerne, der leverede de seneste generationer af Toyotas dieselmotorer i personbilsregi), så kommunikationslinjerne og tilliden var der.

Hvem der først foreslog et samarbejde, skal jeg ikke kloge mig på, men da først ballet var åbnet, var der ikke langt til en aftale. Kunne man dele udviklingsomkostningerne til basiskonstruktionen, så ville begge firmaer kunne tjene mere på henholdsvis Z4 og Supra. Da BMWen udelukkende skulle leveres i en åben udgave og Supraen kun som lukket, var sandsynligheden for kannibalisme minimal, og de endelige produktionsudgaver ligger også visuelt milevidt fra hinanden.

Jeg har stadigvæk til gode at trille i Supraen, men den skulle være en anelse mere racerbilskompromisløs end Z4eren, der mere er tænkt som en sportsligt disponeret sommerbil med langturskvaliteter.

Den topersoners Z-roadster har manglet i BMWs modelprogram et par år, men med den nye Z4 er den endelig tilbage. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Bankende BMW-hjerte

Motoren og drivlinjen er klassisk BMW, da det er samme rækkesekser på 340 hk, som ligger i BMW 340i og en lang række andre BMW-modeller. Den er koblet til en ottetrins automatgearkasse, som skifter snapt nok til, at jeg ikke savner en dobbeltkoblingsgearkasse. Testbilen er en M40i, og Met hentyder til, at folkene fra BMWs M-division (der står for udviklingen af de hårdkogte M-modeller og motorsportsbilerne) har været inde over. Det er ikke en ren M-model, men med konstruktive indspark fra M-afdelingen har den en anderledes opsat undervogn og andre bremser end de mindre udgaver af Z4. For Z4 kommer også med en firecylindret udgave med en 2,0-liters turboladet benzinmotor på enten 197 hk og efternavnet 20i eller en 258 hk udgave med betegnelsen Z4 30i. Dem har jeg ikke testet, så vi vender tilbage til M40i.

»Den gamle Z4 var ikke på nogen måde et trægt æsel på en snoet vej, men den nye er en liga over. «


I forhold til den gamle Z4 er den nye en anelse bredere og har fået kortere akselafstand. Det giver den en mere gokartagtig kontakt med asfalten. Derudover er stålfoldetaget erstattet af et klassisk stoftag, og det giver både en lavere vægt og et lavere tyngdepunkt. Alt sammen er det med til at give den nye Z4 et markant bedre køredynamisk udgangspunkt end forgængeren. Den gamle Z4 var ikke på nogen måde et trægt æsel på en snoet vej, men den nye ligger en liga over. Dens greb ind i kurven, dens talent for at forskyde vægten uden at påvirke vejgrebet og dens direkte kommunikation til mig gennem rat og sæde er på Mazda MX-5-niveau. Læg dertil, at den har dobbelt så mange kræfter og kun vejer et par hundrede kilo mere end kongen af de topersoners åbne sportsvogne, og det står hurtigt klart, at den nye Z4 er en vinder – i hvert fald i topversionen M40i.

BMW Z4 er gået fra stålfoldetag tilbage til det lettere stoftag. Det har sænket tyngdepunktet, uden at komforten lider under det. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Komfort og kabine

Den nyvundne køredynamiske skarphed er ikke gået ud over komforten. Bilen absorberer underlaget med den helt rigtige prioritering. De vigtigste informationer går videre til føreren gennem rattet og undervognen, mens ubehagelighederne sorteres fra. At Z4 har fået stoftag i stedet for et stålfoldetag, har som nævnt sparet over 100 kg på vægten. Men er det så ikke gået ud over komforten? Det korte svar er nej. Med en kaleche bestående af både kulde- og støjisolerende lag er oplevelsen med taget oppe på niveau med det, man oplevede i forgængeren.

Kabinen er funktionel forrygende, men den ligner ærligt talt de »almindelige« BMW-firmabiler som BMW 3-serie for meget til min smag. En roadster må gerne skille sig ud og være lidt outreret, og her er Z4 i stedet for meget forsigtigper indenfor. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Kabinen er fint og overskueligt indrettet, men her forfalder BMW desværre til at blive en anelse konforme. Den minder i min optik for meget om kabinen i en BMW 3-serie eller i den nye X5. Det er fine kabiner, men når man køber en kæk topersoners sportsvogn, så må den også godt fremstå en anelse kæk indenfor. Så funktionelt uangribelig, men visuelt til den kedelige side – det er den korte dom over kabinen.

BMWs motorsportsspecialister fra M-afdelingen har været inde over bl.a. bremser og undervogn på den testede M40i-topmodel i Z4-familien. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Konklusion

Den åbne sportsvogn er en af bilindustriens klassikere. Den får desværre ikke samme opmærksomhed som i gamle dage, men med Z4 beviser BMW, at konceptet ikke har fremtiden bag sig. Den nye Z4 er en forrygende underholdende sportsvogn, som leverer mere karakter og køreglæde end de fleste biler. Samtidig er den komfortabel nok til at leve med til daglig, og det gør den markant mere brugbar end konkurrenter som Alfa Romeo 4C Spyder eller Lotus Elise.

BMW Z4 er udviklet sammen med den nye Toyota Supra. De fremstilles begge i Graz i Østrig, men er vidt forskellige, idet Z4 er en åben topersoners sportsvogn, mens den nye Supra er en lukket topersoners coupé. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Hovedkonkurrenten hedder helt klart Porsche Boxster, og selv om den ferme centermotoriserede Porsche stadigvæk har marginalt (og her taler vi om et papirstyndt forspring) bedre køredynamik, så kan Z4 noget andet, når det kommer til dens klassiske design med den lange front og den forrygende lyd fra den sekscylindrede rækkemotor. I min bog ligner det en uafgjort. Boxster og Z4 taler til lidt forskellige visuelle smagsløg: køredynamikentusiasten ville vælge Boxster, mens den klassiske sportsvognsentusiast ville fristes af Z4. Kun en lidt kedelig kabine og hamper pris (Z4 starter ved 679.905 kr., mens en Z4 M40i koster 1.022.721 kr.) trækker en stjerne fra de seks, så vi lander på fem. Men at køre lige op med Boxster og levere køreglæde som en MX-5 berettiger i den grad til fem stjerner med pil op.