BILTEST: Her er seks hjul og historisk vingesus til den kræsne hipster

En hyldestmotorcykel og en stationcar fra Mini med 306 hk er det perfekte sæt til fartentusiasten eller den lottovindende hipster, der står i vadestedet mellem det hurtige ungkarleliv og rollen som nyslået familiefar.

Med 306 hk er Mini John Cooper Works Clubmann All4 den kraftigste og hurtigste Mini til dato. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Forestil dig, at du er en mand sidst i 20erne. Kæresten er gravid, og I skal giftes til næste år. Du elsker din gamle motorcykel, vinylplader, økologisk kaffe, dit nye job som historielærer i gymnasiet og så naturligvis fart. Sommerferierne bliver brugt på at mountainbike i Sverige og vinterferien på snowboard i Alperne.

»Netop reinkarnationerne af de to køretøjer vil passe som fod i hipsterstøvle på vores fuldskægsbeklædte fantasifigur fra indledningen.«


Du ved godt, at når junior lander, så er det formodentligt slut med motorcyklen, for der skal I have en gammel bil med plads til barnevognen, og huslejen i den lille, treværelses lejelejlighed på Vesterbro er jo heller ikke billig, så fartferierne bliver formodentligt erstattet af camping i eget villatelt. Ikke nogen katastrofe, men heller ikke ideelt. Forestil dig så, at du vandt i Lotto. Ud over at overskuddet til de adrenalinudskillende ferieaktiviteter vil være sikret i en årrække fremover, så har du pludseligt penge til BÅDE en ny motorcykel og en bil, og jeg ved præcist, hvilke du skal vælge.

Med 306 hk er John Cooper Works udgaven af Clubman forførende hurtig. 0-100 km/t. er ekspederet på 4,9 sekunder, og topfarten er elektronisk begrænset til 250 km/t. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Hyldest til ikonerne

Det er i år 60 år siden at den første Mini forlod fabrikken i Oxford, og 50 år siden at BMW sendte deres BMW R60/5 motorcykel på gaden. To ikoner blev født ud af de omstillingsparate 1960erne, og især Minien har sat et varigt aftryk på bilindustrien. Det fejrer BMW og Mini med et par hyldestmodeller, og netop reinkarnationerne af de to køretøjer vil passe som fod i hipsterstøvle på vores fuldskægsbeklædte fantasifigur fra indledningen.

Det er i år 50 år siden at BMW lancerede den originale R60/5 (til højre), og for at fejre den runde fødselsdag, har de lanceret en hyldestversion af deres BMW R nineT med navnet BMW R nineT/5 (til venstre) med trådfælge og tidstypisk lakering. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR/MARKUS JAHN.

BMW R nineT/5 er en hyldestversion af BMWs populære R nineT-serie til den originale R60/5 fra 1969. Den har trådfælge, blå tankmaling med hvide pyntestriber og en saddel med det karakteristiske BMW-logo bagtil. Den ligner en 70er-kværn med forbløffende præcision, selv om den gemmer på moderne BMW-motorcykelteknologi.

Med 306 hk er Mini John Cooper Works Clubmann All4 den kraftigste og hurtigste Mini til dato. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Testbilen er den nye Mini John Cooper Works Clubmann All4. Den hurtigste og mest potente Mini til dato, og en bil, der aldrig havde set dagens lys, hvis ikke Morris havde lanceret den første Issigonis-designede Mini for 60 år siden. Clubman er stationcaren af Minien, og derfor bilen som historielæreren med lottomillionerne og et barn på vej skal have. Den er netop blevet ansigtsløftet og har blandt andet fået opdateret sit infotainmentsystem, en let ændret front og nye baglygter med Union Jack-grafik. Vigtigst af alt er dog, at den potente John Cooper Works version har fået 75 hk ekstra, så den nu yder 306 hk. Det gør den 1,4 sekunder hurtigere fra 0-100 km/t., og den bliver samtidigt den første Mini til dato, der får en elektronisk topfartsbegrænsning på 250 km/t. Altså historisk ikon, stationcar og sportsvogn i ét format, som tilmed er parkeringsvenlig i den mareridtsdisciplin, der hedder find-en-parkeringsplads-fredag-eftermiddag-i-København.

Døden i Taunusbjergene

Det er præcist tre og en halv måned siden, at jeg steg af en motorcykel sidst. Det var uden for Cape Town i Sydafrika, efter min tre-ugers MC-ekspedition til Namibia på en BMW F800GS. Så da jeg får nøglerne til den nye BMW R nineT/5 uden for hotellet i Frankfurt centrum, er det med en markant mindre selvtillid og skrøbelighed jeg sadler op, end når jeg normalt stiger ombord i en testbil. Jeg er på udebane. De andre journalister er garvede MC-anmeldere, og vi har ikke kørt mange kilometer, før niveauforskellen viser sig. Og den bliver kun tydeligere, jo højere vi kravler op ad bjergvejene i Taunusbjergene. Min danske MC-journalistkollega har cyklen så langt nede at ligge i en kurve, at fodstøtten skraber på asfalten. Jeg kører på min grænse. Det er intenst, men motorcyklen er overraskende agil. I et sving fortryder jeg min indgangshastighed et splitsekund for sent, bremser, kigger panisk mod kanten af vejen, som kommer nærmere og nærmere, mens jeg desperat forsøger at hive farten ud af maskinen. Jeg lykkes med at dykke ind i svinget en håndsbredde fra, at jeg løber tør for asfalt og ville være kørt ud over vejkanten. Anerkender niveauforskellen og bakker af, hvilket skaber et lille hul til de forankørende. Motorcyklen opfører sig dog eksemplarisk og takket være dens avancerede kurve-ABS, bevarer jeg kontrollen og får reddet mig ud af situationen. Selv om den ikke er nogen racercykel, så er den hurtig, præcis og forrygende til de mange lange og åbne kurver i Taunusbjergene.

BMW R nineT/5  kører forrygende – selvom jeg var ved at smide den i et sving i Taunusbjergene. Men om den er de ekstra ca. 25.000 kr. værd for trådfælge og blå maling (den almindelige BMW R NineT koster fra ca. 180.000 kr.), må være op til MC-entusiasten at vurdere. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR/Markus Jahn.

Eneste minus ved cyklen er lidt billig mat plast omkring håndtagene, der ikke matcher dens flotte, tidstypiske lakering, og så boksermotorens kraftige sidevers viberationer, når den holder i tomgang. Det er dog en smagssag, og BMW-entusiaster vil insistere på, at det giver cyklens den unikke karakter. Den lyder til gengæld helt forrygende – lidt som en Messerschmitt, siger en af folkene fra BMW – med den nervøsitet, der altid følger med, når en tysker udtaler sig ikke-angrende i relation til noget, der handler om Anden Verdenskrig. Men han har ret. Også selv om Messerschmitt Bf 109 i virkeligheden fløj med en V12-motor fra Mercedes. Dens lethed, alsidighed og dedikerede retrodesign gør den til den perfekte hipstermotorcykel med hjemmebane på Vesterbro.

250 km/t. i en Mini

Hopper over i Minien og føler mig markant mere på hjemmebane. Med mekanisk spær foran og firehjulstræk har Mini gjort, hvad de kunne for at få den ekstra potente udgave af stationcaren Clubman til at opføre sig pænt. Eller så pænt som en Mini skal opføre sig, for i udgangspunktet skal en Mini operere på kanten, og altid indtage rollen som rebel.

Det er en trafikfattig lørdag, og den Autobahn, der leder nord ud af Frankfurt, er tom som en isbutik på en regnvejrsdag. Jeg planter speederpedalen i gulvet og lader bilen drible op gennem de otte gear. Inden længe rammer bilen de lovede 250 km/t. Vanvittigt, at en Mini kan køre så hurtigt i 2019. I 1959 kunne originalen knap nok ramme 100 km/t. Den er retningsstabil og nyder godt af sit lave tyngdepunkt. Men de 19 tommers fælge og det lidt kasseformede design, leverer en del dækstøj og vindstøj på motorvejen, og du vil blive træt af at køre til Sydeuropa i en John Cooper Works Clubman ved høj marchfart.

Mini Clubman har i forbindelse med faceliftet fået Union Jack-grafik i baglygterne og lidt ændret kosmetik foran. Den holder fast i de sidehængslede bagdøre, der gør den unik i forhold til andre små stationcars. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Jeg drejer af og finder en snoet landevej. Trafikken er stadigvæk sparsom, og der er derfor fint med plads til at komme ud i hjørnerne af bilens repertoire. Den styrer skarpt, leverer hurtig respons på speederen og griber selvsikkert i asfalten. Ingen antydning af understyring, men den er heller ikke til at få til at lege med bagenden. Firehjulstrækket gør den stabil – uden dog at tage al morskaben ud af køreoplevelsen. Kun Hyundai i30N Performance og Ford Focus ST leverer samme veloplagte underholdning i GTI-klassen for biler med omkring 300 hk. Firehjulstrækket gør dog Clubman hurtigere fra 0-100 km/t., som den ekspederer på fantomtiden 4,9 sekunder. Det er som en Ferrari for 25 år siden! Derudover er Mini-kabinen et unikt sted at opholde sig, og det lægger pluspoint oven i køreoplevelsen. De stejle A-stolper og den lave siddeposition, gør at man føler sig mere i ét med bilen.

»Altså historisk ikon, stationcar og sportsvogn i ét format, som tilmed er parkeringsvenlig i den mareridtsdisciplin, der hedder find-en-parkeringsplads-fredag-eftermiddag-i-København.«


Træerne vokser dog ikke ind i anmelderhimlen. For selv om Mini har opdateret infotainment-delen, så føles bilen stadigvæk en digital-generation ældre end de nyeste BMW-modeller fra moderselskabet. Skærmen er lille, grafikken slap. Det dur ikke, hvis man taler til det unge publikum. Derudover har jeg aldrig været fan af den Clubman, der kom i 2015, og som den nye testbil er en faceliftet udgave af. Med sine fornuftige fire døre dræbte den lidt af den gamle Clubmans kant og karakter, der var karakteriseret ved den halve bagdør i den ene side. Måske ikke den mest praktiske løsning, men skal Mini ikke netop have større fokus på kant og karakter end på praktisk anvendelighed? Det skal de i min bog, for selv om Clubman stadigvæk har de sidehængslede bagdøre, så minder den mere og mere om en almindelig stationcar, og der må Mini aldrig ende. Så vil folk nemlig begynde at spørge sig selv, hvorfor de skal betale 646.300 kr. for en Mini John Cooper Works Clubman All4 med 306 hestekræfter, når de kan få en lige så rummelig GTI med samme underholdningstalenter og kun marginalt færre hestekræfter fra Ford eller Hyundai til omkring 500.000 kr.

Kabinen er lækker og har masser af karakter. Men selvom infotainmentsystemet er opdateret, er det ikke lige så godt og lækkert som det, man møder i de små modeller fra moderselskabet BMW, og det er ikke optimalt for et mærke der henvender sig til den digitalt savvy unge generation. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Konklusion

De to køretøjer er helt perfekte – hvis man har en profil som vores fiktive ven fra indledningen. Men man behøver ikke at hælde en million efter de to specialudgaver, for at høste deres underholdning og karakter. Jeg vil personligt anbefale at vælge en Cooper S-udgave af Mini Clubman med 192 hk til 379.300 kr. og den almindelige basisudgave af BMW R NineT Pure til ca. 180.000 kr. De leverer begge forførende retrodesign og er stadigvæk hyldestkøretøjer til en svunden tid, og så kan man bruge de sparede 400.000 kr. på babytøj, mountainbikes og flere fede fartferier – når junior når en alder, hvor adrenalinsuset begynder at kalde.

Vi var inviteret af Mini/BMW.