BILTEST: Denne Lamborghini er mere bidsk og brutal – og det elsker jeg den for

Lamborghini Huracan Evo RWD er en Lamborghini som i gamle dage. Den er temperamentsfuld, udfordrende og ilter. En bil efter Lamborghini-legenden Valentino Balbonis hoved og en bil, som både vækker og kræver fuld opmærksomhed.

Lamborghini Huracan Evo RWD er en italiensk hystade på hjul, der trives allerbedst på de små veje ude på landet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt

At iklæde sig en orange Lamborghini Huracan og trille gennem Københavns gader svarer lidt til at kravle ned i den lilla læderheldragt, som Eddie Murphy gjorde berømt i standupshowet »Raw«, og spankulere ned ad Købmagergade. Alle kigger.

I store dele af Vandkantsdanmark vil den slags opmærksomhed være forbundet med et vist ubehag. Min far fra Sydsjælland ville hade at køre Lamborghini. Men som Lamborghinis legendariske testkører Valentino Balboni engang sagde til mig, så vil Lamborghini-købere gerne føle sig som rockstjerner, allerede inden de stiger ud af bilen, og det kriterium opfylder den orange Lamborghini Huracan.

Lamborghini Huracan Evo RWD er lidt over 30 kg lettere end Huracan med firehjulstræk, og den leverer en renere og mere udfordrende køreoplevelse end den almindelige Huracan Evo. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

I gamle dage strakte den italienske flamboyance sig også til køreoplevelsen. Biler som Miura, Countach og Diablo var iltre, farlige og grænsende til vanvittige. Det var biler, der som de kamptyre, de var opkaldt efter, gerne slog dig ihjel uden at opleve skyggen af samvittighedskvaler. Biler bygget på en bund af potente V12-motorer og økonomisk smalhals, så man aldrig helt vidste, hvor man havde dem. Vanvidsmaskiner, hvor det viltre design gik hånd i hånd med en nervepirrende intens køreoplevelse.

»En firehjulstrukken Gallardo kørte simpelt hen for forudsigeligt og problemfrit til rigtigt at kunne løfte rockstjerneimaget. Der var metaforisk set sket et skift fra helnatsbyture og smadrede hotelværelser til et liv med personlig træner og måltidkasser fra Simple Feast. Lamborghini havde kort sagt lavet en Casper Christensen.«


Men så kom Volkswagen-gruppen med Audi som bannerfører og købte Lamborghini. Bilerne blev markant bedre og hurtigere, men vanviddet forsvandt desværre lidt i samme ombæring. En del af den klassiske Lamborghinis charme lå nemlig i fejlbarligheden og temperamentet. En firehjulstrukken Gallardo kørte simpelt hen for forudsigeligt og problemfrit til rigtigt at kunne løfte rockstjerneimaget.

Der var metaforisk set sket et skift fra helnatsbyture og smadrede hotelværelser til et liv med personlig træner og måltidkasser fra Simple Feast. Lamborghini havde kort sagt lavet en Casper Christensen.

Lamborghini-testkøreren Valentino Balboni i sine velmagtsdage foran en stribe Lamborghini Countach. Fold sammen
Læs mere

Da Valentino Balboni lænede sig op ad en pensionering i 2010, spurgte Lamborghini ham, om han ville lægge navn til en specialserie af deres daværende storsællert, Gallardo. Det ville han gerne, men så skulle firehjulstrækket erstattes af rent baghjulstræk – som i GT3-racerudgaven. For at få bilen lidt ned i vægt, gøre styretøjet mere følsomt og for at tilføre lidt af fordums vildskab.

Modellen hed LP 550-2 Valentino Balboni og havde, som tallene indikerer, 550 hk og tohjulstræk. Jeg havde fornøjelsen af at få en tur i den med Balboni bag rattet i området omkring fabrikken i Sant’Agata Bolognese i 2012. Selv om det var på offentlig vej, kørte Valentino, som havde han mistet sin selvopretholdelsesdrift, og jeg kunne med sædelæderrester under neglene konstatere, at den her Lamborghini præsterede drama som sine stolte forgængere fra 70erne og 80erne.

Lettere og mindre kompleks

Det leder os efter verdens længste forspil tilbage til den orange Lamborghini Huracan. For med efternavnet Evo RWD lover den drama og engagement i et omfang, som den almindelige og velfriserede Lamborghini Huracan i min optik har savnet lige siden introduktionen i 2014. Her er det især bogstaverne RWD i navnet, vi skal hæfte os ved. Det er den engelske forkortelse for baghjulstræk, og så er vi tilbage ved Balbonis traditionelle Lamborghini-dyder.

Den 5,2-liters V10-sugemotor er et unikum i superbilsland, hvor konkurrenter som Ferrari og McLaren alle er gået over til turbomotorer med mindre slagvolumen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Jeg finder en trafikforladt landevej på det opmærksomhedsskyende Sydsjælland og lukker op for godteposen. Den 5,2-liters V10-motor vræler med en hysterisk grundvrede og tager omdrejninger hurtigere end tegneseriefiguren Road Runner efter et »​meep meep«. Det er helt fantastisk på de små veje, hvor man rigtigt kan lege med bilen. Derfor tilgiver jeg hurtigt bilen, at dens støjniveau på landevej og især motorvej er på grænsen til det uudholdelige. Selv i den mest afdæmpede af bilens tre køreprogramsindstillinger, »​Strada« (gade på italiensk). De andre to er »Sport« og »​Corsa« (racerbane på italiensk), og her stiger lydniveauet så voldsomt, at en tot twist i hvert øre er værd at overveje.

Kabinen er intim, som den skal være i en supersportsvogn, og med det nye digitale infotainmentsystem på midterkonsollen er Huracan stemplet ind i 2020erne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Jeg har den dog kun i »Sport« på offentlig vej og er rigeligt udfordret. Motoren snerrer mere og mere hysterisk i takt med, at kræfterne bare bliver ved med at komme, indtil alle 610 hestekræfter er til stede lige over 8.000 o/m. Et nyudviklet traction control-system til denne baghjulstrukne Huracan betyder, at bilen leverer 30 pct. mere overstyring end den firehjulstrukne udgave, og det kan mærkes.

Lamborghini Huracan Evo RWD er dybest set en Evo med baghjulstræk. Hækdesignet på Evo er ændret efter faceliftet sidste år med en ny anderumpespoiler og med udstødningsrørene placeret på hver sin side af nummerpladen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Selv om motoren er skruet 30 hk ned i forhold til den almindelige Huracan Evos 640 hk, så leverer RWD-udgaven mere drama end en forsidefrue, der knækker to negle på samme tirsdag. Aldrig har Huracan-navnet, som bilen har fået fra en kamptyr, der slog alt og alle i spanske tyrefægtningsarenaer i det herrens år 1879, givet mere mening. For bortset fra at jeg hverken har den fjollede dragt eller en rød muleta, så føler jeg i den grad, at jeg udkæmper en direkte duel med tyren, hver gang jeg presser bilen.

Lamborghini Huracan Evo RWD er en italiensk hystade på hjul, der trives allerbedst på de små veje ude på landet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Misforstå mig ikke: Huracan Evo RWD er ikke uforudsigelig eller farlig, som en Lamborghini Miura fra 1960erne var det. Huracan Evo RWD kan ved hverdagshastigheder køres næsten lige så let som en Audi A6. Men finder man den røde klud frem, tirrer den og presser dens omdrejningstæller over 6.000 omdrejninger, så får den horn og vil lege. Det er decideret forførende!  Og fordi den ikke har firehjulstræk har den tabt 33 kg i forhold til den almindelige Huracan Evo. Det gør ikke alverden, men forhjulsophænget har dermed fået mindre vægt at affjedre, og det gør den mere delikat over ujævnheder. Fordi der heller ikke er træk på forakslen, synes styretøjet også mere fint disponeret, og det giver alt sammen en renere køredynamisk oplevelse.

»Den 5,2-liters V10-motor vræler med en hysterisk grundvrede og tager omdrejninger hurtigere end tegneseriefiguren Road Runner efter et »meep meep«.«


Ved at droppe firehjulstrækket har Huracan Evo RWD heller ikke den almindelige Evos firehjulsstyring eller dens avancerede ESC-system. På mange måder er den en back-to-basic-konstruktion – uden på nogen måde at være digital analfabet. Den er stadig proppet med 2020-teknologi, og kabinen er lige så raffineret og opgraderet som den, Huracan Evo fik i 2019, med ny stor infotainmentskærm og -system. Men Huracan Evo RWD fjerner en lang række af de køredynamiske støttepædagoger og lægger ansvaret tilbage i chaufførens hænder, og det elsker jeg den for. Den udfordrer mig mere, og når jeg vellykket returnerer en af dens server, giver det et skud køreglæde direkte ind i kranspulsåren.

Basismodellen er bedst

Jeg ville ønske, at jeg havde talent og mandsmod nok til at køre bilen, som Valentino Balboni kørte den Gallardo tilbage i 2012. Men det har jeg ikke. Jeg har heller ikke det lokale politis carte blanche, som han lod forstå, at han havde i området omkring Lamborghinis fabrik i San’Agata Bolognese. Men glæden ved baghjulstrækket og bilens ærlige og direkte facon er den samme. Den er tilmed omkring 600.000 kr. billigere end den firehjulstrukne udgave og dermed ny basismodel i Huracan-programmet.

Logoet giver mening igen, og presser man den nye baghjulstrukne version af Lamborghini Huracan, er det som at slås med en spansk fuldblodskamptyr. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Men du skal ikke købe den, fordi den er billigere. Heller ikke fordi den giver dig opmærksomhed som en rockstjerne – om end det skal være en kvalitet, du værdsætter, hvis du skal nyde dit Lamborghini-ejerskab fuldt ud. Nej, køb den, fordi den er puristens valg. Den rendyrkede køremaskine, hvis mål det er at gøre dig glad, hver gang du tvinger den klassiske V10-sugemotor op, hvor brøl bliver til vræl, og omdrejningstælleren nærmer sig det røde felt.

Startkontakten sidder bag ved den røde bøjle, og jeg føler mig lidt som en helikopterpilot, når jeg flipper bøjlen op og starter V10-motoren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Havde jeg kunnet få den med manuelt gear, havde jeg kvitteret med seks stjerner og stående applaus. For køreglæde handler i min optik om engagement og køreinvolvering. Jeg vil bydes op til dans og have en finger med i alle spillets facetter.

At den baghjulstrukne udgave er 0,4 sekunder langsommere fra 0-100 km/t., gør den ikke til en dårligere bil. Superbiler handler nemlig ikke kun om præstationer. Så ville en Tesla Model S jo kunne rangere som en superbil, og det er den ikke. Den er mere som et jakkesæt fra Jardex, og det er der ingen, der vender sig om efter på Strøget. Huracan Evo RWD råber på opmærksomhed, og nu matcher køreoplevelsen designet, for bag rattet kræver den også din fulde opmærksomhed, og det elsker jeg den for.