Biltendens: Skal vi frygte de selvkørende biler?

Selvkørende biler kan gøre underværker for trafiksikkerheden og for samfundseffektiviteten. Men før vi når dertil, skal vi tackle nogle skræmmende udfordringer omkring sikkerhed, etik og teknologi.

Volvo Cars og Über har foretaget en lang række tests med selvkørende biler, hvoraf en enkel endte dødeligt for en fumlegænger, der gik ud foran bilen. Men hvad hvis det havde været en børnehave, ville bilen så automatisk have pløjet 12 børnehavebørn ned? Eller ville den have kørt bilen ind i en mur og dræbt passageren, for at redde børnene? Den slags etiske dilemmaer, skal fremtidens selvkørende biler tackle. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR

Den kollisionsfri bil, bilen, der selv kører børnene i skole eller giver muligheden for at arbejde, mens bilen automatisk kører én hjem. Mulighederne og målene for de selvkørende biler er mange og attraktive.

Hverken teknologien eller lovgivningen er dog på plads endnu, og der går formodentligt en rum tid, før vi kan læse avis på bagsædet af vores bil, mens den selv finder vej gennem morgenmyldretidstrafikken. Men én ting er hvor langt teknologien er, noget andet er, hvilke faldgruber den repræsenterer. Vi har talt med journalist og foredragsholder Johannes Hartkopf-Mikkelsen, der driver websitet udenhaender.dk og som har kastet sin professionelle kærlighed på den selvkørende bil, om nogle af den selvkørende bils største udfordringer.

Hacking af bilen

For at selvkørende biler skal kunne fungere optimalt, skal de være forbundet på en eller anden måde, så de hele tiden ved, hvor bilerne omkring dem er, og hvad de foretager sig. Det fordrer, at de er på nettet, og så rejser det oplagte sikkerhedsspørgsmål sig: Hvor godt sikret er de mod »hacking«?
»Som udgangspunkt er biler rigtig dårligt beskyttede mod cyber-angreb. Siden 2015 er det lykkedes hackere at få adgang til både en Jeep Cherokee, Tesla S og BMW i3, og hackerne har fået adgang igennem både dæktryksensorer, bluetooth-opkobling og internetadgang,« siger Johannes Hartkopf-Mikkelsen.

Han forklarer, at i tilfældet med en Jeep Cherokee, blev bilen hacket, mens den kørte på en motorvej, hvor det lykkedes hackerne at aktivere bilens bremser. De samme hackere arbejder nu med at udvikle selvkørende biler i Cruise, der er et datterselskab til GM.

»Ifølge de to gutter står det »OK« til med sikkerheden. Blandt andet fordi selvkørende biler vil komme til at få softwareopdateringer ret tit, ligesom vi kender det fra smartphones. Men også fordi de bliver udviklet til at kunne klare sig uden hjælp fra GPS eller mobilsignal, der er to sårbare punkter i forhold til hacking. Men det endelige svar på spørgsmålet kender vi nok først, hvis det en dag lykkes nogen at hacke en selvkørende bil. I så fald vil svaret være »ikke godt nok!««

Google har eksperimenteret meget med selvkørende biler, og en af udfordringerne, er at gøre dem umulige at hacke. Forestil jer, at en terroristcelle i en kælder i Kandahar overtager en masse biler i den Københavnske myldretidstrafik. Fold sammen
Læs mere
Foto: ELIJAH NOUVELAGE.

Skal bilen slå passagerne ihjel?

Had er din største bekymring ved selvkørende biler?
»Overordnet set er min største bekymring, at vi som samfund ikke når at tage en debat og nogle beslutninger om, hvad en selvkørende bil skal gøre, hvis den havner i et etisk dilemma, hvor den for eksempel bliver nødt til at ofre bilens passagerer for at skåne fodgængere eller andre trafikanter. Hvis ikke vi sætter nogle lovmæssige rammer for, hvordan selvkørende biler skal håndtere sådan nogle situationer, kommer udviklerne jo til at sætte deres egne rammer – og hvem vil købe eller bruge en selvkørende bil, hvis den er programmeret til at ofre sine passagerer?«

Det er den principielle frygt, men også som bilentusiast er Johannes Hartkopf-Mikkelsen bekymret:
»På et personligt plan er min største frygt i virkeligheden, at det med tiden bliver socialt uacceptabelt at køre bil selv, fordi det bliver meget mere sikkert at lade teknikken køre. Derhjemme har vi har for tiden en Mini Cooper som husstandens bil nummer to, og jeg vil meget nødig undvære den glæde, som det giver mig at køre den bil helt manuelt.«

Med ja-hatten på

Hvis vi tager ja-hatten på et øjeblik, hvad glæder du dig så mest til ved selvkørende biler?
»Overordnet set glæder jeg mig til at se, hvor meget den her teknologi kan være med til at løfte livskvaliteten for de borgere, der ikke er så mobile i dag. Dem, der først kommer til at få gavn af selvkørende transportmidler, bliver ældre, handicappede eller bare borgere, som af økonomiske årsager ikke har adgang til sin egen bil. Uden chauffør bliver transporten billigere, og derfor kan den også være meget mere fleksibel, end den kollektive transport er i dag. Jeg tror, at selvkørende transport i løbet af fem til ti år kommer til at gøre en kæmpe forskel i hverdagen for mange af de her borgere.«

Der er altså en helt frugthave af attraktive frugter klar til plukning, når bilproducenter om få år melder sig klar med den selvkørende bil. Men inden vi når så langt, skal politikerne have gang i en debat om etik for elektronik, for det kan blive bilerne og ikke chaufførerne, der fremover afgør udfaldet og dødstallet ved en bilulykke. Derudover er der hele datasikkerheden.

For hvis Edward Snowdon og hans netværk hos wikileaks kunne snige sig ind i det amerikanske forsvarsministeriums datanetværk, som må formodes at være nogle af de bedste beskyttede i verden, hvordan vil Volkswagen eller Fiat så forhindre, at en samling gale terrorister med en kapabel fiberforbindelse overtager styringen af 50 biler midt i den Københavnske myldretid? Svarene er, som Johannes Hartkopf-Mikkelsen belyser, ikke entydige, men udviklingen er i gang, og fordelene overgår på papiret ulemperne.