Bilredaktøren om ny folkevogn: Jeg troede, jeg ville hade denne bil

Volkswagen T-Roc R er en ulogisk bil bestående af enkeltdele, jeg normalt ikke er imponeret over. Men efter 700 kilometer i bilen leder jeg stadig efter min underkæbe i gulvmåtten.

Volkswagen T-Roc R er sænket to centimeter i forhold til den almindelige T-Roc. Men det er det mindste. Den har nemlig fået 300 heste, permanent firehjulstræk, og så er køreoplevelsen i den grad overraskende medrivende. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt

I skulle i virkeligheden have haft historien om den nye Peugeot 208 i denne uge. Men den udskyder vi lige syv dage. For jeg bliver simpelthen nødt til at dele historien om Volkswagen T-Roc R med jer først.

»Den ligner altså en katastrofe til 550.000 kroner, der bare skal ekspederes gennem anmeldelsesprocessen til sine velfortjente to ud af seks stjerner. «


Jeg havde allerede inden testen besluttet mig for, at jeg ikke brød mig om Volkswagen T-Roc R – den 300 hestes performanceudgave af T-Roc. Må en anmelder godt være forudindtaget? Ja, hvis han har prøvet enkeltdelene før (den 300 hestes motor, T-Roc, performance SUVer og 4Motion-firehjulstrækket) og er blevet skuffet over det meste.

Jeg har aldrig oplevet, at virkeligheden skulle adskille sig væsentligt fra fordommene. Hvis du finder Adam Sandler talentløs og irriterende, vil du formodentligt også gå i en stor bue uden om en ny film med den amerikanske komiker på rollelisten.

En håbløs kombination

Sådan har jeg det med Volkswagen T-Roc. Jeg går helst en bue udenom. T-Roc er en lille mellemklasse-SUV, der vel bedst kan beskrives som en Golf, der ser ud, som om den lige er trådt ud på et iskoldt badeværelsesgulv og straks er fløjet op på tæerne.

Det alene er ikke grund nok til ikke at bryde sig om den. Dens altoverskyggende problem er i min optik, at den fremstår nærig – især inde i kabinen, hvor der er mere hård plastik end i Lego-afdelingen hos Fætter BR.

Når det kommer til kabinematerialer, minder den mere om varevognen Transporter end om en Golf. Selv hvis man sammenligner den med den billigere Polo, fremstår T-Roc langt mere plasticagtigt, og det klæder ikke et mærke som Volkswagen, der traditionelt har lavet næsten uangribeligt lækre kabiner.

Og hvorfor denne kabinebesættelse? Fordi det er den del af din bil, du sidder og kigger mest på og rører mest ved, og Volkswagen plejer ikke at ramme så langt uden for skiven.

Volkswagen T-Roc har alle dage haft et problem med sin hårde og blanke kabineplast, og her er T-Roc R desværre ikke bedre. Man tilgiver den meget, men billigbilskabinen er stadigvæk en sten i skoen, og det koster en stjerne i den samlede bedømmelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

I forhold til motor og 4Motion-firehjulstrækket er det magen til det, du finder i Golf R. En vanvittigt hurtig og effektiv super-GTI, men i min optik ikke stort mere ophidsende end en gennemsnitlig januarvejrudsigt. Den er forudsigelig og involverer ikke køreren, og det bliver for ferskt i en bil bygget til at underholde.

Sidst, men ikke mindst er T-Roc R en SUV, der forsøger at lege performancebil. Dens tyngdepunkt er fra naturens side højt, og det er præcis det modsatte af, hvad du vil have i en hurtig bil bygget til at knuse kurver. Den ligner altså en katastrofe til 550.000 kroner, der bare skal ekspederes gennem anmeldelsesprocessen til sine velfortjente to ud af seks stjerner.

Wow – bare WOW

Allerede da jeg glider ind på forsædet, står fordommene klar til at blive bekræftet. Ak og ve – den kabineplastik. Selv en halvblid opbremsning vil kunne pille fortænderne ud ved tandsættets første møde med instrumentbordet.

Jeg trykker lidt opgivende på startknappen, og lige der krøller øjenbrynene i en undren. Den her bil lyder ikke fersk. Den lyder vred grænsende til det weekendvoldelige. Triller ud fra p-pladsen og ud i trafikken med en spirende nysgerrighed.

Første etape er en motorvejstur ud af København. Her er den fin uden at være opsigtsvækkende. Nuvel – den leverer en frisk mellemacceleration fra 90 til 130 km/t., men ikke noget ekstraordinært.

Præstationerne fortæller en historie om en kompromisløs performance-SUV. 0-100 km/t er ekspederet på 4,8 sekunder, mens topfarten er 250 km/t. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Efter motorvejen finder jeg en fin stribe af velkendte snoede b-veje, og jeg finder Race-indstillingen på menuen over køreindstillinger. Testbilen har adaptive dæmpere monteret, og det skal man vælge fra ekstraudstyrslisten, for det gør køreoplevelsen mere alsidig.

Forventningerne er ikke høje, men arbejdet skal jo gøres. Igennem de første sving bider den skrapt, og bilen flyver neutralt uden SUV-krængningerne gennem kurverne. Udstødningssystemet lyder, som om det lige er fløjet ind fra en rallyetape, og gearene skifter lynhurtigt op og ned gennem den 7-trins DSG-gearkasse.

Hmmmm – sådan husker jeg ikke Golf R.

Hæver barren og presser bilen lidt hårdere. Den returnerer som en bokser, der kun bliver mere klar og aggressiv af et hurtigt højrejab. Den griber stadig imponerende i asfalten. Den krænger stadig minimalt, og så overrasker dens bremser. T-Roc R har fået bremserne fra Performance-udgaven af Golf R, og du kan trække din nedbremsning imponerende længe, inden du sætter den ind.

Tilliden til bilen bare vokser og vokser, og efter en halv times tid står det klart, at skal jeg derud, hvor bilen bliver presset, så skal jeg bruge en racerbane. Her minder den om Golf R, der også kan køres uhyggeligt hurtigt og effektivt. Men mens Golf R klapper hælene sammen og bare gør, hvad der bliver sagt, gør T-Roc R det med et skælmsk blik i øjet, og den spiller op uden bare at parere ordre.

Selv om den står godt fast, kan man lege med den. Jeg mærker dens grænser lidt tydeligere, og den reagerer mere legesygt på mine styre- og speederinput.

Motor og gearkasse samt trækaksler har Volkswagen T-Roc R arvet fra Golf R. Men selv om delene er de samme, har ingeniørerne i Volkswagens R-afdeling sat T-Roc R markant mere medrivende og underholdende op, end de havde med den gamle Golf R. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Udstødningslyden er en del af magien. Den prutter og sprutter ved hvert gearskifte og snerrer aggressivt, mens bilen tager omdrejninger. Her skal det tilføjes, at testbilen har fået en Akrapovic-udstødning monteret. Det er officielt Volkswagen T-Roc R-ekstraudstyr til omkring 50.000 kroner, og det lyder åndsvagt dyrt. Men forestil dig forskellen på at se Star Wars i fjernsynet og Imperial-biografen, og du vil forstå, hvorfor lydbilledet faktisk spiller en stor rolle.

Her kan det i øvrigt tilføjes, at det formentligt kan betale sig at overveje en dansk eftermontering af Akrapovic-udstødningssystemet efter køb – og dermed spare afgiften på udstødningen. Så kommer du noget billigere til den uhyggeligt fede lyd end de 50.000 kroner, som Volkswagen skal have for at montere det på fabrikken.

Det er ikke kun på asfalt, at Volkswagen T-Roc R imponerer. Også på løst underlag giver den bredt smil og svedige håndflader. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Har en sidste udfordring i ærmet til T-Roc R. Næste dag skinner solen, og jeg slår vejen forbi to kilometer markvej for at se, om den også kan levere magi på løst underlag. 20 minutter og 12 U-sving senere står det klart, at det kan den. Den her bil er åndsvagt underholdende. Både på asfalt og grus.

Nidkære nørderier

Hvad der egentligt bare skulle have været en anmeldelsesformsag, ender med at blive et af de mest overraskende testbilsmøder i månedsvis. Volkswagen kunne nemlig sagtens have sluppet afsted med bare at smide Golf R-drivlinjen i T-Roc og håbet på det bedste. På papiret ville den formentligt også have ramt 100 km/t på 4,8 sekunder og have en topfart på 250 km/t og dermed distanceimponeret alle bilbladslæserne. Men Volkswagen har tydeligvis taget opgaven markant mere alvorligt.

Volkswagen T-Roc R har arvet bremserne fra performanceudgaven af Golf R, og de hiver farten ud af bilen, som en italiensk husmor hiver farten ud af en flygtende skarnsunge, hvis seler hun har fået fat i, inden han når døren. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Bilen er udviklet i R-afdelingen – som er Volkswagens svar på Mercedes' AMG-afdeling og BMWs M-afdeling. Altså et lukket værksted for performanceopdragede ingeniører, hvis eneste mål i arbejdslivet syntes at være at gøre gadebiler hurtigere og mere vanvittige.

I tilfældet T-Roc R henlagde man det meste af udviklings- og testarbejdet til den legendariske Nürburgring. Men ikke kun til den små 21 kilometer lange racerbane i Eiffelbjergene. Også spindelvævet af forførende bjergveje i hele området omkring banen blev taget i brug, og resultatet er altså en bil, der bliver lige så glad og begejstret for sving, som en hundehvalp bliver over at se sin hundesnor blive pillet ned af knagen.

Den minder lidt om sin fætter Cupra Ateca, der også lykkes med at levere en underholdende SUV-performanceoplevelse med samme motor og firehjulstræk. T-Roc R er bare lidt mindre, lidt lettere og næsten 150.000 kroner billigere.

Bagsædepladsen er godkendt uden at imponere – størrelsesmæssigt ligger T-Roc mellem Polo og Golf, når det handler om bagsædeplads. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Dreboldt.

Jeg må bøje mig i respekt. Volkswagens R-afdeling har løst, hvad der syntes som en umulig opgave. At få den rimeligt talentløse T-Roc og den effektive, men ferske Golf R-drivlinje til at spille sammen, så sød musik opstår.

Hvem der så lige står og mangler en lille performance-SUV til små 600.000 kroner, når den er færdigudstyret, må guderne vide. Men kommende ejere får en bil, der er forførende underholdende på alle slags underlag, og dem findes der ikke særligt mange af på den spiselige side af Porsche Macan, og det alene gør den interessant, og at den fortjener sine fire ud af seks stjerner.

Ville egentlig have givet den fem, men kabineplasten kan jeg simpelthen ikke sætte mig ud over. Slet ikke nu, hvor prisen har passeret den halve million. Men køreoplevelsen alene er tæt på at være seks stjerner værdig.

KONKURRENTERNE:

Cupra Ateca: Cupra er Seats performancemærke, der nu er udskilt i et selvstændigt selskab, og deres første model er Cupra Ateca, der landede i 2019. Den har samme drivlinje som T-Roc, men er lidt større og næsten 150.000 kroner dyrere. Læg dertil, at Cupras bronzelogo ligner en grillkylling frisk fra spid, og jeg vil anbefale T-Roc R i ni ud af ti tilfælde, selv om Cupra Ateca også er til fire stjerner. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

BMW X2 M35i xDrive: Den har 306 hk og matcher T-Roc R på performance og køredynamik. Men den koster lige over 700.000 kroner, og det giver T-Roc R en kæmpe fordel. Læg dertil, at jeg får knopper af BMWs efterhånden gavmilde og lemfældige brug af M-betegnelsen, og X2 M35i xDrive får kun tre stjerner. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.