Bilen i mit liv: En lykkelig og ubekymret Jaguar-ejer

Efter fire års ejerskab lyder Hans Christian Schram Viemose stadigvæk nyforelsket i sin Jaguar E-Type V12 Series III. Hemmeligheden er lykkelig mekanisk uvidenhed og glæden ved bilens æstetik.

Hans Chr. Schram Viemose med sin Jaguar E-Type V12 Series III fra 1973. En bil, der oprindeligt blev solgt i USA og kørte i mange år i New York i farven kongeblå, inden den kom til Sverige, blev omlakeret og til sidst endte på Frederiksberg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Når man har set Hans Christian Schram Viemose bag rattet på sin Jaguar E-Type, så ved man, hvordan ubekymret bilglæde ser ud. Stoltheden og begejstringen står malet i den nu 67-årige bilentusiasts ansigt (se link herunder).

Hvordan bilglæden kan være ubekymret i en 45 år gammel engelsk bil, vender vi tilbage til. Først skal vi et smut tilbage til begyndelsen af 1960erne, hvor det hele startede.

Det var før Playstation og Commadore 64, og børn fornøjede sig med boldspil og modelbiler. Hans Christian Schram Viemose var som de fleste andre drenge, så han byggede også plastikmodeller af skibe, fly og biler.

Hans Christian Schram Viemose

»Allerede dengang tænkte jeg, at når jeg bliver stor, så kunne den være fantastisk at eje.«


»En dag fik jeg en æske med et samlesæt af en Jaguar E-Type. Det var et meget avanceret byggesæt med enormt mange detaljer. Jeg kan huske fascinationen lige så tydeligt. Både hvor smuk den var, men også hvor detaljeret den var i motoren. Jeg husker særligt forhjulsophænget, og hvor fantastisk jeg tænkte det var, at noget så spindelvævsagtigt kunne bære vægten af en bil,« siger han og fortsætter:

»Kroppen kan huske den slags. Jeg havde alle stumperne i fingrene. Limet dem sammen og samlet bilen, så hjulene både kunne dreje og snurre rundt. Allerede dengang tænkte jeg, at når jeg bliver stor, så kunne den være fantastisk at eje.«

Det var især æstetikken, der fangede Hans Chr. Schram Viemoses interesse for Jaguar E-Type. Men også de mange fine og komplicerede detaljer, som f.eks. det spindelvævsagtige forhjulsophæng, fascinerede ham, da han som barn samlede en E-Type-modelbil. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Fødselsattesten siger 1951, så Hans Christian Schram Viemose er blevet stor, og hvis vi bruger barndommens målestoksforhold, har han været det i mange år. Men han skulle blive 63 år, før han købte sin E-Type.

Købt i Sverige

Sammen med sin hustru har han en gammel præstegård i det østlige Skåne, og når børnene kommer på besøg, skal de som oftest hentes på stationen i Ystad. Der er en 30-40 km, og på vejen kører man lige forbi en bilforhandler, der handler med nye og klassiske biler. På vejen tilbage drejede de lige ind forbi for at få et nærmere kig på bilerne.

»Min datter Emilie ville ind og se. Så vi kiggede ind ad vinduerne, og dér holdt fire E-typer i en af hallerne. Der var egentligt lukket, men der gik en mand derinde og talte i telefon, og en dør stod på klem. Så skubbede min kone og Emilie mig igennem døren. Det viste sig, at det var ejeren af forretningen, der gik og talte i telefon. To af E-typerne var hans egne og absolut ikke til salg. Men de to andre var. Jeg fik ham til at åbne motorhjelmen, og der genså jeg hjulophænget. Min kone og Emilie stod og kiggede, og så sagde de: »Nu er det nu. Hvis ikke nu, hvornår så? Du er gammel nok og må godt.« Det blev starten på en 4-5 fem dages forhandling, og så købte jeg den.«

Hans Chr. Schram Viemose skruer ikke selv på sin Jaguar E-Type. Han er ikke mekaniknørd, men værdsætter i den grad det lækre design, de skæve detaljer og bilens gammeldags og analoge tilgang til verden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Prisen vil han ikke ud med, for det er sekundært. Naturligvis er bilen kostbar (de står til salg til mellem 500.000 kr. og 750.000 kr.), men det var aldrig derfor, han købte den. Han fik også indføjet i kontrakten, at ejeren af forretningen til hver en tid ville købe bilen tilbage til mindst det, den var solgt for. Så det handlede ikke om bilen som investering, men om bilen som en realisering af en barndomsdrøm.

Fik mere end bare en bil

Problemet med drømme er, at de somme tider skuffer, når de realiseres. Især hvis drømmen er en 45 år gammel engelsk bil. Og Hans Christian Schram Viemose var blevet advaret.

»Inden jeg købte bilen, talte jeg med en god ven, som har en Jaguar Mark II. Han advarede mig om nogensinde at købe en Jaguar. Den var mere på værksted end i indkørsel. Jeg har naturligvis brugt penge på at få den registeret. Men det sørgede mekanikerne for. Det er ikke deprimerende, hvad jeg har brugt på den. Den bruger naturligvis en masse benzin, men det er jo det. Jeg kører et par tusinde kilometer om året. Giver ungerne og nevøer ture i den. De elsker den, og det er en udelt glæde.«

Hans Chr. Schram Viemose var kun 13-14 år, da han blev forelsket i Jaguar E-Type, men først som 63-årig slog han til. Det har han ikke fortrudt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Men det er ikke kun, fordi bilen ikke umiddelbart har voldt problemer, at det har været bekymringsfrit. For Hans Christian Schram Viemose er nok bilentusiast, men han er langtfra nogen tekniknørd.

»Jeg har aldrig rigtigt haft olie på fingrene. Så det er ikke interessen for selv at splitte det ad, der driver mig. Det har altid været en æstetisk ting. Jeg er fuldstændigt sikker på, at hvis jeg virkelig var nørdet, så ville jeg kunne høre en lyd i baghjulet, der ikke skulle være der eller noget fra den tredje cylinder ude foran. Men det kan jeg ikke høre, og jeg nyder det.«

Hans Christian Schram Viemose er altså noget så sjældent som en lykkelig og tæt på ubekymret ejer af en klassisk Jaguar. Og så har bilen givet ham mere end bare en klassisk bil. Han får den nemlig serviceret på et lille værksted, der hedder Bernt Hansens Eftf. ude i Rødovre.

»Jeg har fået en bil. Men jeg har også fået foræret noget, jeg ikke havde ventet. Jeg er kommet ind i en ny verden. At lære sådan nogle folk at kende, som ved, hvad de har med at gøre. De er hverken formynderiske eller hovskisnovski. Det er en fantastisk oplevelse.«

Man kunne frygte, at bilen ville koste Hans Chr. Schram Viemose en formue i vedligehold og reperationer. Men det er egentlig kun V12-motorens appetit på benzin, der giver store udslag på bilbudgettet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Det er dog stadigvæk bag rattet på en solskinsdag, at han nyder sin bil mest.

»Da jeg satte mig ind og kørte i den første gang, blev jeg smidt tilbage til min første bil. En Morris Mascot. Fornemmelsen af at mærke bilen. Et hjul i hvert hjørne. Den føles umiddelbar og direkte. Jeg nyder bare at køre en tur og se folk vende sig og hilse. Alle i åbne biler hilser på hinanden. Men også børn der står på fortovet, eller en pige med tørklæde på, der rykker i fars ærme. Det er ren glæde. Det er så fantastisk. Og jeg har endnu til gode at opleve det, at folk kigger skævt til den.«