Stille start på dagens playoff-gyser


Lyngby - Vendsyssel FF

Disse playoff-kampe har det med at blive meget nervøse, og denne kan nemt blive den næste i rækken. Som vi så i de to første kampe i sidste runde, var det mål- og chancefattige kampe, og denne kamp bliver næppe anderledes. Vendsyssel har godt nok skiftet træner, men blæser næppe til angreb af den grund, da Lyngby er stærke i omstillingerne. De to mødtes mødtes også for et år siden - der var første kamp godt nok i Hjørring, og der var der ikke ret mange chancer. Oddset her er ganske fornuftigt på en gentagelse af maksimalt to scoringer.

Under 2,5 mål i kampen
Danmark Superliga Playoff, klokken 16:00
Odds 1,63 er fundet hos Jetbull


Nigeria U20 - Ukraine U20

Ukraine er videre fra gruppen, men skal bruge et enkelt point for at sikre sig gruppesejren, så de tager næppe afslappet på denne kamp. Det er et hold, der klart har sine forcer i den defensive del af spillet, mens man offensivt næsten kun er farlige på dødbolde - og to af holdets tre mål er da også scoret på den konto af forsvareren Denys Popov. Nigeria skal bruge et enkelt point for at gå videre til næste runde, så de kommer næppe offensivt ud hér, og kun mod Qatar imponerede de fremadrettet. Flot odds på, at vi får maksimalt to mål i denne kamp.

Under 2,5 mål i kampen
U 20 VM, klokken 20:30
Odds 1,88 er fundet hos Unibet


Deportivo Lara - Corinthians

Godt nok behøver Corinthians ikke vinde denne kamp, men spørgsmålet er, om forskellen på de to hold ikke er for stor til, at udesejren ikke er velbetalt. Deportivo Lara blev blot nummer 14 i den netop overståede Apertura i Venezuela, og den økonomiske krise i landet har også kostet for Lara. De blev godt nok nummer tre i Copa Libertadores-gruppen, men uden at være tæt på at gå videre, og man tabte begge kampe klart til Cruzeiro. Corinthians er mindst på niveau med Cruzeiro, og var klart bedst i den første kamp. Derfor prøves her et spil på udesejren.

Corinthians vinder kampen
Copa Sudamericana, klokken 22:00
Odds 2,20 er fundet hos Unibet

Ændringer i de angivne odds kan forekomme