Serberne viser klassen mod mikroputterne

 

SERBIEN - LUXEMBOURG
Luxembourg har leveret en flot kvalifikation, men det er mest i kraft af gode præstationer hjemme. På udebane kniber det noget mere, og siden 2017 har man i 12 udekampe kun scoret i de fire - hvor Litauen har været højest placerede hold, man rent faktisk har scoret imod. Serbien er mindst en klasse bedre, og dertil kommer den åbenlyse forskel i motivation - hvor Luxembourg for længst er ude af EM-kvalifikationen, er dette en afgørende kamp for Serbien, der bare skal vindes. Derfor sløser de næppe defensivt, og de bør vinde uden mål imod sig.

Serbien vinder med rent mål
UEFA - EM-kvalifikation, klokken 20:45
Oddset 1,69 er fundet hos NordicBet

JORDAN - AUSTRALIEN
Det er svært at se, at Australien skal være så store favoritter i denne kamp. Dels er fordelen af hjemmebanen ret stor på grund af den store afstand mellem de to lande, og dels er Jordan et ganske fint hold. I den seneste VM-kvalifikation vandt Jordan faktisk den tilsvarende kamp, hvor de to lande også var i pulje sammen, og Jordan vandt også på neutral grund tidligere på året ved de asiatiske mesterskaber. Tager vi med i ligningen, at Australien lever ganske fint med uafgjort i denne kamp, skal der trods et faldende marked være værdi på Jordan.

Jordan får point i kampen
FIFA - VM-kvalifikation Asien, klokken 17:00
Oddset 2,02 er fundet hos Unibet (asian +0,5)

VIETNAM - FORENEDE ARABISKE EMIRATER
Emiraterne satsede stort med ansættelsen af den tidligere hollandske landstræner Bert van Marwijk, men kritikken af ham er stor efter nederlaget i Thailand, hvor han blev kritiseret for at bruge for mange unge spillere - men igen til denne kamp går han med de yngre kræfter. Oven i købet er Ali Mabkhout ude med karantæne - han scorede det enlige mål mod Thailand, mens Ahmed Barman og Khalil Ibrahim er skadede, så gæsterne mangler tre vigtige spillere. Vietnam er i stor fremgang, og normalt et meget solidt hjemmehold. Flot odds på 1-tallet.

Vietnam vinder kampen
FIFA - VM-kvalifikation Asien, klokken 14:00
Oddset 2,90 er fundet hos Bwin