Sådan går det Suarez og kompagni

Uruguay - Ecuador
Uruguay kommer til Copa America i hvad der minder om stærkeste opstilling med Luis Suarez og Edinson Cavani i spidsen og er en af outsiderne til at løbe med trofæet. Ecuador derimod har set dårlige ud længe. De tabte de sidste seks kampe i VM-kvalifikationen, og bedre har det ikke været i venskabskampene, hvor man i fire kampe i år ikke har formået at vinde, selv om modstanden har været relativt overkommelig. Udover Antonio Valencia er det også et profilfattigt hold, så Uruguay bør vise klassen og komme fra land med tre point.

Uruguay vinder kampen
Copa America, klokken 00:00
Odds 1,79 er fundet hos NordicBet


Polen U21 - Belgien U21

Den specielle turneringsform med blot vinderen og den bedste toer videre bør åbne en kamp som denne. Uafgjort vil for begge hold være næsten lig med farvel til EM, da det så vil kræve sejr over både Italien og Spanien for at gå videre, og derfor må man gå ud fra, at begge hold vil gå hårdt efter sejren - og ikke som normalt i en turnering være tilfredse med uafgjort for så at være på tavlen. Polen viste også mod både Danmark og Portugal, at de sagtens kan score mod topnationerne, og Belgien er et hold med en ret offensiv indstilling til kampene.

Over 2,5 mål i kampen
U21 EM, klokken 18:30
Odds 2,20 er fundet hos Unibet


Italien U21 - Spanien U21

For begge lande er det lidt en mareridtslodtrækning at komme i pulje med hinanden med kun gruppevinderen sikkert videre. Af samme grund virker uafgjort ret oplagt i denne kamp. Så kan begge lande stadig selv afgøre deres skæbne, da syv point med meget stor sikkerhed er nok som bedste toer, og da det er i forvejen er to meget jævnbyrdige hold med stor respekt for hinanden, kan det godt blive en meget nervøs kamp mellem to hold, der ikke satser det helt vilde. Uanset hvad virker krydset en smule overbetalt under de givne omstændigheder.

Kampen ender uafgjort
U21 EM, klokken 21:00
Odds 3,10 er fundet hos Unibet

Ændringer i de angivne odds kan forekomme