Sådan går det på Brøndby Stadion i aften

 

Brøndby - Randers
Et spil på mål til begge hold er næsten per definition interessant, når Brøndby er på banen, og det bliver også tilfældet hér. Blot én gang i 2019 har man holdt modstanderen fra at score på Brøndby Stadion, og godt nok holdt man OB fra fadet senest, men det var mere held end godt forsvarsspil. Randers er normalt ikke noget målrigt hold, men begge hold har dog scoret i deres fire seneste kampe. Det er stadig et hold med fart og en formstærk Saba Lobjanidze offensivt og modsat har Brøndby kun tre gange ikke selv scoret - det var mod FCK og Esbjerg.

Begge hold scorer i kampen
Danmark - Superliga, klokken 19:00
Oddset 1,70 er fundet hos Danske Spil

Skive - Aarhus Fremad
Skives opskrift på oprykning har været en solid defensiv - i hvert fald siden man kom i oprykningsspillet. Sølle syv mål har der været i holdets seks seneste kampe, som alle er gået under denne mållinje, og af samme grund kan det godt undre, at man får så fint et odds på, at der maksimalt kommer to mål i kampen - ikke mindst fordi den offensive måltørke hænger tæt sammen med topscorer Andre Bjerregaards skade. Begge Aarhus Fremads kampe mod top fire hold har også været målfattige og den tilsvarende i kamp i efteråret endte da også 0-1.

Under 2,5 mål i kampen
Danmark - 2. division oprykningsspil, klokken 19:00
Oddset 2,00 er fundet hos Betfair Sportsbook

Saudi Arabien U20 - Panama U20
Sagen er klar for begge hold - alt andet end sejr sender dem ud af turneringen. Af samme grund bør uafgjort ikke være ret sandsynligt hér, og selv om vi i disse spalter nu to gange har brændt nallerne på Saudi Arabien, prøver vi alle gode gange tre. For der har været værdi i begge spillene på det arabiske land, som først fik tidligt rødt kort mod Frankrig og senest tabte en lige kamp i overtiden til Mali. Panama har set noget dårligere ud, og burde have tabt til Mali, indtil man kort før tid fik et tilfældigt straffespark, som reddede point. Prøv derfor 1-tallet.

Saudi Arabien U20 vinder kampen
U20 VM, klokken 18:00
Oddset 2,30 er fundet hos Unibet