Mål i massevis er vejen til gevinst


FC Midtjylland - Brøndby

Opgør mellem to hold, for hvem kun sejren reelt set tæller, og det bør man kunne se på banen. I hvert fald plejer de to hold i Herning at give hinanden nogle åbne kampe, og denne kamp bør ikke blive nogen undtagelse. Brøndby må oveni undvære Paulus Arajuuri på grund af karantæne, og det er nærmest den værste kamp at gøre det i med tanke på hvilket tryk, som udeholdene normalt sættes i på MCH Arena. Modsat må man gå ud fra, at Brøndby igen har Simon Hedlund med fra start, hvilket vil løfte deres offensiv, så mindst tre mål virker helt oplagt.

Over 2,5 mål i kampen
Danmark Superliga, klokken 18:00
Odds 1,58 er fundet hos Danske Spil


Hobro - Vendsyssel

Det var decideret misvisende, at der kun blev scoret én gang i Hobros seneste kamp i Randers, for der var bunkevis af chancer og også flere af de helt store. Kun sejr kan bruges for Hobro i denne kamp, og derfor er de nødt til at satse alt - i hvert fald på et tidspunkt. Vendsyssel kan nøjes med uafgjort, men de er stærke i omstillingerne, og husker vi på den omvendte kamp mellem de to i Gruppespillet, var det et chanceorgie af de helt store, der da også endte med seks scoringer. Så mange får vi næppe her, men odds på mindst tre mål må være for højt.

Over 2,5 mål i kampen
Danmark Superliga, klokken 12:00
Odds 2,30 er fundet hos Unibet


Dalum - Skovshoved

Det er godt nok svært at se, hvorfor Dalum skal være favoritter i denne kamp. Fynboerne har haft et elendigt forår med sølle ét point i seks kampe og ligger nu i alvorlig fare for nedrykning. Skovshoved derimod har leveret et glimrende forår. Selv om man har haft et svært program med flere af slutspilsholdene, er man ubesejret i nu fire kampe på stribe, og ligner på ingen måde et hold, der kommer til at blive fedtet ind i bundstriden. De er oveni et fint omstillingshold, så derfor ligner dagens velbetalte langskud et spil på, at Skovshoved snupper sejren.

Skovshoved vinder kampen
Danmark 2. Division ned-spil, klokken 14:00
Odds 2,70 er fundet hos Bet365

Ændringer i de angivne odds kan forekomme