Holder Atletico Madrids fort stand igen?

Kun et enkelt af de tre spilforslag gik hjem i går, så der skal meget gerne penge i kassen i dag, så det bliver en god weekend. På menuen er lidt blandede lækkerier, hvor der kigges nærmere på, om Atletico Madrids fremragende defensiv kan sikre gevinst.


Betis - Atletico Madrid

Det vil overraske, hvis denne kamp udvikler sig til en målfest. Opgørene mellem de to hold er normalt meget målfattige med sølle ét mål per kamp i de sidste fem kampe, og i hvert fald i de sidste er det fordi, at det passer Atletico Madrid fint at overlade initiativet til Betis, der godt nok har bolden meget, men har svært ved at finde løsninger mod Atleticos defensiv. Oveni kan Betis have trætte ben efter pokaldramaet mod Espanyol, hvilket også bør pege i retning af få scoringer. Betalingen er ikke høj, men væddemålet virker til gengæld ret oplagt.

Under 2,5 mål i kampen
Spanien Primera Division, klokken 16:15
Odds 1,61 er fundet hos Bet365


Inter - Bologna

Inter er ikke inde i en god periode for tiden. Det kulminerede torsdag med exit i Coppa Italia til Lazio efter elendig indsats, hvor man kun fik reddet sig til straffesparkskonkurrence på grund af målmand Samir Handanovic. Sølle fire mål har man scoret i de seneste syv kampe i ligaen, og derfor er det svært at se, at de skal have så klart et favoritstempel i denne kamp. Bologna kommer godt nok fra en forfærdelig kamp mod Frosinone, men på udebane klarer de det hæderligt og taber kun sjældent stort. Endelig kan trænerskiftet også give en positiv effekt.

Bologna taber med maksimalt ét mål
Italien Serie A, klokken 18:00
Odds 1,91 er fundet hos Unibet


Zwolle - Utrecht

Det er to hold på vej i hver sin retning, som mødes her. Utrecht startede sæsonen forrygende ud, men er startet forårssæsonen ud med to nederlag. Harmonien er heller ikke udtalt lige nu, da Oussama Tannane blev smidt ud af truppen efter slagsmål til træning og hans fremtid er nu uvis. Modsat har Zwolle i den grad fundet melodien under Jaap Stam. Først leverede man en fremragende kamp, da man fortjent slog Feyenoord, inden man så slog Heracles på fremmed græs. Derfor er det svært at se, at Zwolle skal være specielt undertippede i denne kamp.

Zwolle vinder kampen
Holland Æresdivisionen, klokken 14:30
Odds 2,85 er fundet hos Bwin

Ændringer i de angivne odds kan forekomme