Her ligger onsdagens guld begravet

Nigeria - Guinea
Tendensen har været ret klar ved de afrikanske mesterskaber, hvor den tidlige kamp i bagende solskin har været meget tempoforladt og deraf også ret chancefattig. Denne kamp kan snildt blive den næste i rækken. Det er de to bedste hold i puljen, og derfor lever begge hold meget fint med uafgjort - så kan man afgøre sin skæbne mod dårligere modstand i sidste runde. Der var mange mål i Guineas første kamp, men det var også under noget mere humane forhold, og Nigeria viste mod Burundi, at deres offensiv endnu ikke er helt oppe i gear.

Under 2,5 mål i kampen
African Cup of Nations, klokken 16:30
Oddset 1,54 er fundet hos Unibet

Uganda - Zimbabwe
Uganda kom fra land med en sejr, og kan med uafgjort sikre sig videre adgang i turneringen. De to mål i første kamp kom efter dødbolde, og ellers var det småt, hvad man skabte med chancer, men man er modsat et svært hold at score imod. Zimbabwe viste gode defensive taker i åbningskampen mod Egypten, men tabte alligevel. Uafgjort er heller ikke noget dårligt resultat for Zimbabwe, som så kan afgøre deres skæbne i sidste kampe mod DR Congo. Derfor ligner det i den grad en kamp, hvor begge hold fra start næppe satser det vilde.

Uafgjort efter første halvleg
African Cup of Nations, klokken 19:00
Oddset 1,83 er fundet hos Bet365

Trinidad & Tobago - Guyana
Begge hold er færdige ved Gold Cup, men hvor Guyana trods alt er kommet med gejst og har masser af eufori efter deres første deltagelse nogensinde ved Gold Cup, så har Trinidad været elendige i begge kampe og har endnu ikke scoret et mål i turneringen. Holdet er på papiret heller ikke frygteligt meget bedre end Guyanas, og den forskel i kvalitet bør blive opvejet af den større motivation, som Guyana helt sikkert vil have her for at sikre landets første sejr nogensinde i turneringen. Derfor giver det ingen mening, at de er så undertippede i denne kamp.

Guyana får point i kampen
Gold Cup, klokken 00:30 (nat til torsdag)
Oddset 2,60 er fundet hos Bet365