Garanti for mål på den jyske hede

 

FC Midtjylland - FC Nordsjælland
Få opgør har normalt så mange mål i sig som opgørene mellem de her to hold, og selv om FCN nu har Flemming Pedersen som træner, bør det ikke ændre sig. FCM har meget svært ved at forsvare mod de teknisk vævre spillere fra Farum, men modsat har FCN også enormt svært ved at modstå midtjydernes fysik. Det er da også sket ni gange i træk, at begge hold har scoret i de indbyrdes møder, og oveni skal begge hold ud og jagte - for FCM gælder det om at holde trit med FCK, mens FCN skal forsøge at avancere fra sidstepladsen i slutspillet.

Begge hold scorer i kampen
Danmark - Superliga, klokken 16:00
Odds 1,60 er fundet hos Bwin

Crystal Palace - Huddersfield
Langt om længe viste Huddersfield lidt tænder offensivt, men endte alligevel med at tabe til West Ham. Det hjalp dog holdet, at manager Jan Siewert satte et par unge spillere med fart ind, hvor specielt Karlan Ahearne-Grant leverede en flot kamp. Da Huddersfield intet har at tabe, må man forvente, at de kommer relativt offensivt ud til denne kamp, og det kan give et mere åbent opgør, end de fleste forventer. Crystal Palace har det bedst med ikke selv at skulle skabe kampene, men har en stærk offensiv og stadig Mamadou Sakho ude defensivt.

Over 2,5 mål i kampen
England - Premier League, klokken 16:00
Odds 2,20 er fundet hos Betfair Sportsbook

FC Sydvest - Aarhus Fremad  
Det er svært at se, at Aarhus Fremad ikke skal være større favoritter i denne kamp. De spiller glimrende fodbold og har blot tabt én af de seneste 12 kampe. Det var mod oprykkerne Vejgaard i en kamp, hvor man egentlig dominerede på spil og chancer, men ramte en dag, hvor alt gik oprykkernes vej. Her gælder det et af bundholdene. FC Sydvest kom ned på jorden senest mod Jammerbugt, hvor den store profil Silas Songani blev udvist og derfor har karantæne hér. Uden hans fart, får man det svært mod Aarhus Fremad og 2-tallet virker godt betalt.

Aarhus Fremad vinder kampen
Danmark - 2. Division Gruppe 1, klokken 15:00
Odds 2,30 er fundet hos Bet365