Fortet i Herning falder næppe i aften

Sheffield United - Arsenal
Arsenal ligger ganske pænt til i tabellen, men det har primært været i kraft af fine præstationer hjemme på Emirates. På fremmed græs har man kun slået Newcastle, og siden nytår er det blevet til fire sejre i 13 kampe på udebane. Sheffield United har gjort det overraskende godt, og selv om man har tabt tre af fire hjemmekampe, har alle kampene været tætte - blandt andet var man ikke langt fra at hente point mod Liverpool. Arsenal har mere individuel kvalitet, men der bør ikke være tvivl om, at værdien her er at finde på point til oprykkerne.

Sheffield United får point i kampen
England - Premier League, klokken 20:45
Oddset 1,97 er fundet hos Bethard (asian +0,5)

FC Midtjylland - Randers FC
Møde mellem de for tiden to stærkeste defensive hold i rækken, og det er da også svært at se, hvorfor man skal have så fin en betaling på få mål i kampen. FC Midtjylland har kun lukket fire mål ind i hele sæsonen, og har hjemme ikke givet mange chancer væk i kampene under Brian Priske. Frank Onyeka er godt nok i karantæne, men erstatningen Tim Sparv er kun mere defensiv. Randers har blot lukket ét mål ind i de seneste fem kampe, og holdt senest AGF pænt fra fadet. Det lugter langt væk af et fysisk slag, hvor betalingen på få mål er meget fin.

Under 2,5 mål i kampen
Danmark - Superliga, klokken 19:00
Oddset 2,10 er fundet hos Danske Spil

Arminia Bielefeld - Hamburger SV
Topbrag i den næstbedste tyske række med for højt et odds på pointdelingen. HSV har kun ét mål i denne sæson, og det er oprykning. De har dog skuffet noget i deres seneste par udekampe, og mod en af de formodede konkurrenter i toppen bør de være tilfredse med en pointdeling. Bielefeld har spillet mange tætte kampe, hvis vi ser bort fra kampen i Wiesbaden, og uafgjort bør også være et resultat, de lever fint med. Det taler imod spillet, at begge hold er relativt højtscorende, men det er der også mere end kompenseret for i det meget høje odds på krydset.

Kampen ender uafgjort
Tyskland - 2. Bundesliga, klokken 20:30
Oddset 3,80 er fundet hos Bet365