FCK-lussing til Brøndby? 'FCK skal være større favoritter’

 

FCK-lussing til Brøndby? Ja, hvis man spørger eksperterne i B.T.s podcast Bettingklubben.

Det kører ikke for Brøndby i øjeblikket, og der skulle meget gerne snart tre point på kontoen til at give lidt ro på.

Problem: Denne rundes Superliga-modstander er FC København. I dét matchup har Steffen Dam, der er spilekspert på B.T. og ugentlig ekspert i Bettingklubben, svært ved at se Brøndby trække sig sejrrigt ud. Så han anbefaler et spil på ’FCK Draw No Bet’ til odds 1,84.

Det betyder, at der er gevinst ved en FCK-sejr, indsatsen tilbage på uafgjort og tabt væddemål på Brøndby-sejr.

»Jeg kan ikke se, at denne kamp skal vurderes lige, for Brøndbys niveau på det seneste været skræmmende dårligt. Tap In Fodbold, der hver uge leverer ’expected goals’, lavede et formbarometer over de seneste seks kampe i Superligaen. Der ligger Brøndby dårligst af alle – også under Silkeborg. Ingen hold har præsteret dårligere, og det er ikke tilfældigt,« siger Steffen Dam.

Dam var tæt på at give spillet 300 kroner, fordi han er ret varm på FCKs chancer på Brøndby Stadion, men han holder indsatsen nede på 200 kroner.

»Havde FCK ikke skulle spille Europa League i Malmø torsdag aften, havde jeg satset 300 kroner på det, men jeg trækker lidt fra, fordi det kommer til at koste lidt kræfter kun tre dage før denne kamp,« siger Steffen Dam.

Hør resten af argumentationen i Bettingklubben, hvor vi også runder Manchester Uniteds krise i Premier League.