Berlingske: Tag nu det valg

Statsministeren har med regeringens udspil i går det bedst tænkelige grundlag for et valg. Der er ikke basis for seriøse forhandlinger, før luften er renset, lyder det i Berlingske Tidendes leder onsdag.

Danskerne vil gerne have mere velfærd og politikerne har modtaget og forstået budskabet. Og det i en sådan grad, at den politiske kappestrid nu handler om at kunne tilfredsstille flest mulige vælgergrupper mere end at sikre, at det positive, økonomiske råderum, vi heldigvis står med, nu også vil give politikerne fornuftige dispositionsmuligheder i de næste år frem til 2015.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen bør se at få udskrevet det valg, som alle taler om, så luften kan blive renset og et ansvarligt politisk flertal kan lægge en dæmper på tilbøjeligheden til at gøre dansk politik til ikke bare en gavebod, men et helt supermarked.

Læg dertil behovet for at kontraktpolitikken ikke afløses af snærende standarder eller rettigheder, som ganske uhensigtsmæssigt flytter detailreguleringen helt ind i folketingssalen.

Der skal politisk mod og en god, lang arbejdsperiode til at undgå, at politikerne lader sig friste til at løse alle problemer med nye regler.

Forude venter desuden problemer, bl.a. vanskelige overenskomstforhandlinger og et forsuret politisk klima, hvor automatreaktionen på et hvert politisk problem vil være, at skatteyderne skal sende flere penge.

Muligheden for valg er oplagt, da regeringen har fremlagt en sammenhængende plan, hvis linje klart ligger i forlængelse af de sidste knap seks års politik.

Selvfølgelig kunne borgerligt-liberale vælgere ønske sig endnu større skattelettelser end de bebudede - topskatten lægger en bremse på lysten til at gøre en ekstra indsats - og i det hele taget mere tilbageholdenhed med skatteydernes midler, når det gælder investeringerne i den offentlige sektor.

Faktisk kommer regeringens ønsker på skatteområdet på den betænkelige baggrund, at der fremover pumpes endnu flere milliarder i den offentlige sektor, der er blevet forgyldt med ekstra 35 milliarder kr. under VK-regeringen. Virkeligheden er, at vi også fortsat vil være blandt de lande i verden med højest marginalbeskatning og med en kolossalt, omfattende offentlig sektor.

Men sådan er den politiske virkelighed i en rum tid fremover, og det er tydeligt at alternativet til venstre for regeringen helt mangler mådehold.

Regeringen foreslår mange ting i de omfattende udspil, der blev præsenteret i går. Bedømt på indholdet er konklusionen to ting: Dels skal det bedre skal kunne betale sig at arbejde, så der kan skabes mere velstand i samfundet, som blandt andet kan bruges til mere velfærd. Dels vil regeringen langsigtet rykke den offentlige sektor tættere på borgerne og gøre den mere tidssvarende gennem en massiv investering på 50 mia. kr. til bedre institutioner, kombineret med en bedre organisering.

Med forslaget til en storstilet kvalitetsreform, der afgørende vil forandre den offentlige sektor i fremtiden, har regeringen fremlagt et sammenhængende bud på, hvad vi som borgere og skatteydere kan forvente os af den offentlige sektor.

Samtidig giver den et bud på, hvordan den offentlige sektor bliver en mere attraktiv arbejdsplads med både frihed og ansvar til den enkelte medarbejder.

Forskellen til S ligger i, at der er langt mere spændetrøje i oppositionens forslag, mens der vil være større lokal metodefrihed i regeringens forslag.

Det er velgørende, at der nu lægges op til en lettelse af skat på arbejdsindkomst for de lavest lønnede, samt for de tusindvis af almindelige lønmodtagere, der i dag betaler både mellem- og topskat, så mellemindkomsterne fremover skal aflevere mindre end halvdelen i skat.

Allerbedst havde det selvfølgelig været, hvis topskatteprocenten var blevet nedsat, fremfor at nøjes med at rykke grænsen for, hvornår man skal betale topskat. Når topskatten er en anstødssten for mange, er det fordi den reelt er en misundelsesskat på værdiskabelse i samfundet.

Men det bliver først en mærkesag at få ændret dette, hvis den offentlige mening bliver overbevist om, at det forholder sig sådan.

Det gode ved den nye skattelettelse er dog, at det bliver lidt mere attraktivt at gøre en ekstra indsats. Samtidig vil vi få flere hænder i gang, og det er der absolut brug for, selvom planen langtfra vil skaffe så mange i arbejde som arbejsdgiverne efterspørger. De seneste skattelettelser i 2004, foruden skattestoppet gennem 2.095 dage, har været gode for økonomien og beskæftigelsen.

Da dansk økonomi lige nu kører på de høje nagler, fordi der er stor mangel på arbejdskraft og mange virksomheder må afvise nye ordrer, har regeringen valgt at finansiere skattedelen via en omlægning af skatte- og afgiftssystemet indenfor rammerne af skattestoppet - og i tillæg scoret en miljøgevinst, da man belønner de, der sparer på energien. Fordelingspolitisk har regeringen samtidig været ekstrem forsigtig, da medborgere på overførselsindkomster ikke bare kompenseres for stigninger i energiafgifterne, men netto får lidt ekstra at gøre godt med.

Nu skal partierne så til at forhandle, medmindre statsministeren da bruger det omfattende udspil til at få skabt basis for en ny regeringsperiode.

Statsministeren kan konstatere på baggrund af reaktionerne på hans store pakke, at den for de fleste partier i oppositionen rummer både plusser og minusser. »En skidt og kanel-pakke« kaldte Dansk Folkeparti pakken i går.

Et godt grundlag for at starte på en frisk og sikre, at de mange planer ikke ender i et uskønt overbud.